Eksperter vil ændre udskældt budgetlov

Tre tidligere overvismænd vil gøre budgetloven mere fleksibel.
B

udgetloven er for ufleksibel og skyld i, at dansk økonomi styres alt for kortsigtet. Sådan lyder kritikken fra tre tidligere økonomiske overvismænd, skriver Børsen. Dermed tilslutter tre af dansk økonomis fremmeste eksperter sig den kritik, som tidligere er kommet fra blandt andet borgmestre i landets kommuner.

"Jeg er stor tilhænger af, at man indførte den stramme budgetstyring, man har fået med budgetloven. Men den har nogle utilsigtede skavanker. Man kommer til at styre alt for kortsigtet", lyder det i dag fra tidligere overvismand Nina Smith. Hun efterlyser derfor mere fleksibilitet i budgetloven. Og hun bakkes op af to andre tidligere overvismænd, Peter Birch Sørensen og Torben M. Andersen.

Budgetloven skulle sikre bedre styring med især kommunernes økonomi. Men ifølge kritikere har den ført til, at kommunerne har brugt langt færre penge end planlagt af frygt for at blive ramt af hårde sanktioner fra staten. Det har betydet færre penge til velfærd i forhold til det, som politikkerne ellers har planlagt.

Kommuner beskyld for overforbrug
Budgetloven blev vedtaget i 2012 af et bredt flertal i Folketinget, som bestod af den daværende SFR-regering, Venstre og De Konservative. Den har været i kraft siden 2014. Formålet med loven er at sikre, at underskuddet på de offentlige finanser ikke overstiger en halv procent af bruttonationalproduktet.

Baggrunden for budgetloven var, at væksten i de offentlige udgifter op gennem både 90’erne og 00’erne var blevet langt højere end planlagt. Skiftende finansministre beskyldte kommunerne for at overskride budgetterne, og på Christiansborg var der derfor ønske om, at få indført nye regler.

Dertil kom, at der med EU’s finanspagt fra 2011 blev stillet krav om, at de enkelte medlemslande vedtog nationale regler til at sikre balancen på de offentlige budgetter. Danmark valgte dog at implementere EU-reglerne strammere end EU egentlig krævede.

Årligt loft over udgifter
Med budgetloven sætter Folketinget årligt loft over udgifterne i stat, kommuner og regioner. Overskrides lofterne, betyder den såkaldte sanktionsmekanisme, at staten straffer kommunerne økonomisk gennem det statslige bloktilskud. En del af straffen gøres kollektiv, så den også rammer de kommuner, der har holdt sig inden for rammerne og overholdt deres budgetter.

Det har til gengæld betydet, at hvor man tidligere talte om et overforbrug i kommunerne, så har der de seneste år været tale om et underforbrug. Kommunerne har brugt færre penge end de havde lov til, at frygt for at ramme ind i de fastsatte lofter og blive ramt af sanktioner fra staten. Ifølge den borgerlige tænketank Cepos har der siden 2010 været et underforbrug på i alt fire milliarder kroner.

Samtidig betyder de årlige lofter, at det er svært for kommunerne at flytte penge og investeringer mellem de forskellige år. Det er eksempelvis svært at lave investeringer, hvor man bruger flere penge de ene år til gengæld for at spare penge de kommende år, fordi man så bliver ramt af loftet.

Regeringen og Socialdemokratiet er skeptiske
Lofterne og sanktionsmekanismen har ikke været populære i landets kommuner. Heller ikke i Venstrekommuner. Eksempelvis sagde Hernings Venstreborgmester Lars Krarup sådan her om budgetloven tilbage i 2013:

”Den er udtryk for en usund mistillid til kommunestyret, som jeg er uforstående over for. Det er en usund kultur, som budgetloven dyrker. Den er tænkt af nogle regnedrenge i Finansministeriet, hvor man tror, at man både kan og skal styre kommunerne med pisk. Den er et misfoster i dansk lovgivning.”

Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen mener, at sanktionsmekanismen har været en stor succes: ”Siden 2010 har der været et mindre-forbrug på 4 mia. kr. i den offentlige sektor. En stor kontrast til overforbruget på 85 mia. kr. i årene forinden. Årsagen til dette paradigmeskift er sanktionsmekanismen. Sanktionsmekanismen er en af de største succeser i den økonomiske politik de senere år.”

FAKTABOKS
Budgetloven betyder helt konkret, at Folketinget hvert år parallelt med finansloven vedtager et loft over, hvor mange penge det offentlige må bruge næste år. Loftet består faktisk af fem forskellige lofter: To for staten (driftsudgifter og indkomstoverførsler), to for regionerne (sundhedsudgifter og øvrige udgifter) samt ét for kommunerne. Både budgetter og regnskaber skal overholde udgiftslofterne.


Kommentarer fra Facebook