Den nuværende karakterskala er nemlig kritiseret for at være en "mangelskala", der sætter fokus på, hvad eleverne mangler.
Et andet problem har været, at der er sket en karakterinflation i toppen af skalaen, så kun karaktererne 10 og 12 opfattes som gode karakterer.
Samtidig sender det et unødigt negativt signal til eleverne at kunne give minuskarakterer.
Nu er ekspertgruppen så kommet tilbage med fire forslag, der alle har fordele og ulemper.
Ekspertgruppen har i deres rapport ikke lagt sig fast på en endelig model.
I stedet præsenterer de en lang række fordele og ulemper ved de fire forskellige alternativer til den nuværende karakterskala.
Det gælder en videreudviklet 7-trinsskala med karaktererne 00, 02, 4, 6, 8, 10 og 12 såvel som en ny karakterskala bestående af 0, 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
Derudover gennemgår eksperterne fordele og ulemper ved en eventuel genindførelse af 13-skalaen, som blev brugt i Danmark fra 1963 til 2008.
Og så vurderer de muligheden for en model med et pointsystem, som er den måde man giver karakterer på i for eksempel Storbritannien.
De forskellige karakterskalaer løser forskellige af de udfordringer, der er ved den nuværende skala. Men de er også alle forbundet med mulige ulemper, lyder vurderingen i rapporten.
Både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) takker ekspertgruppen for det arbejde, de har lavet, og ser frem til at tage det med i den videre proces.
”Regeringen vil nu dykke ned i rapporten og tænke os grundigt om. Vi ser en alt for stor mistrivsel blandt børn og unge, så det er vigtigt, at vi letter noget af presset fra eleverne,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.
Ane Halsboe-Jørgensen fortsætter:
“Den måde vi giver vores børn og unge karakterer på betyder noget. Derfor er det en vigtig politisk diskussion, der venter, når vi har set på de forskellige fordele og ulemper, som eksperterne er nået frem til.”
“Det er regeringens ansvar at skabe rammer, der bidrager til både læring og trivsel. Her spiller karaktergivning en væsentlig rolle”.
Hos skoleelevernes interesseorganisation Danske Skoleelever (DSE) ser man positivt på ekspertgruppens forslag.
Danske Skoleelever har længe været kritiske overfor den nuværende model, da organisationen ikke mener, at den giver de bedste forudsætninger for motivation hos den enkelte:
Det er især den første model, der vækker interesse hos skoleelevernes formand Esther Vyff:
“Vi mener, at model 1 lever op til vores forventninger om at fjerne minuskaraktererne og at der skal være mindre spring mellem karaktererne. Og så passer den samtidig til udlandet. Det er det, der er problemet med den nuværende 7-trins skala,” siger hun til Netavisen Pio.
Også fagforeningen Akademikerne er enig i mange af de vurderinger og overvejelser, ekspertgruppen lægger til grund for sine modelforslag.
”De to primære modelforslag som ekspertgruppen lancerer flugter i lange stræk med de overvejelser om ny karakterskala, Akademikerne har bragt ind til ekspertgruppens arbejde. Jeg er glad for, at ekspertgruppen er enig i, at tiden er til at få en karakterskala, der i langt højere grad kan bruges som pædagogisk værktøj med en ekstra midterkarakter, ensartet trin mellem karaktererne og selvfølgelig ingen minuskarakterer,” udtaler Akademikernes formand Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse.
Det er nu op til Folketingets partier at diskutere, om der skal vedtages en ny karakterskala.
Model 1: Karakterne 00, 02, 4, 6, 8, 10, 12.
Kun 00 er dumpekarakter
Model 2: Karakterne 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6.
0 er dumpekarakter
Model 3: 13-Skalaen.
Den klassiske 13-skala, med 00, 03 og 5 som dumpekarakter
Model 4: Pointsystem som i bl.a. Storbritannien
Den nuværende skala består af -3 00 02 4 7 10 og 12. Hvor -3 og 00 er dumpekarakter
Kilde: Modeller for en ændret karakterskala - Ekspertgruppe for ændring af karakterskalaen