Annonce

EL og SF: Vi blander os ikke i overenskomstforhandlingerne, men…

Enhedslisten mener sygeplejerskerne skal have mere i løn, SF at kvindefagene skal have bedre forhold, mens Socialdemokratiet holder tand for tunge
Normalt blander politikere fra arbejderpartierne Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten sig ikke i overenskomstforhandlinger.Men i kølvandet på sygeplejerskernes nej til Forligsmandens mæglingsforslag mandag indtager de tre arbejderpartier hver sin position.

Enhedslisten siger ligeud, at de støtter op om mere løn til sygeplejerskerne.

Partiets beskæftigelsesordfører, Pernille Skipper, forklarer, at partiets støtte til sygeplejerskerne er en støtte til alle de kvindedominerede fag i den offentlige sektor:

“De lever med historisk uligeløn, som har rod i tjenestemandsreformen fra 1969. De bliver betalt ringere end tilsvarende fag i den offentlige sektor, hvis man måler på uddannelseslængde og ansvar. Det er et grundlæggende samfundsproblem. Det kan ikke skydes til overenskomstforhandlinger,” siger Pernille Skipper til Berlingske.

Pernille Skipper uddyber:

Vi foreslår, at man politisk afsætter en pulje penge, eksempelvis fem milliarder

“Vi foreslår, at man politisk afsætter en pulje penge, eksempelvis fem milliarder, og så vil det være op til parterne at fordele, så længe det afhjælper uligelønnen. Parterne skal beslutte, hvor meget de enkelte faggrupper skal modtage.”

På Facebook skrev samme Skipper i mandags:

“Jeg støtter sygeplejerskerne! Deres store nej er et klokkeklart tegn på, at de er villige til at gå meget langt for et opgør med den urimelige og historisk betingede uligeløn.”

placeholder

 

SF langt hen ad vejen enig

SF Hønge, er langt hen af vejen på linje med Enhedslisten.

På Twitter skriver SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, i en kommentar til sygeplejerskernes nej mandag, at det “er på tide  med bedre forhold for kvindefagene”.

Respekt for sygeplejerskerne. Nej’et viser, hvor dybt utilfredsheden og frustrationerne stikker. De orker ikke mere udenomssnak og sange fra de varme lande. På tide med bedre forhold for kvindefagene. Flot medlemsdemokrati, og nu må kampen gå sin gang.”

placeholder

 

Til Netavisen Pio siger Karsten Hønge, at han og SF ikke blander sig i overenskomstforhandlingerne, men:

Men sygeplejerskerne er en slags frontløbere for alle i sundhedssektoren, og for alle offentligt ansatte

"Nej, jeg blander mig ikke i den aktuelle situation. Den må parterne løse. Men sygeplejerskerne er en slags frontløbere for alle i sundhedssektoren, og for alle offentligt ansatte. Sygeplejerskerne har vedholdende sat fokus på løn og ansættelsesforholdene, og det skal de have tak for."

Hønger føjer til at regeringen burde sætte sig i spidsen for et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969:

"En langtidssikret løsning kan kun findes i fællesskab med alle offentlige forbund og deres arbejdsgivere.Regeringen burde sætte sig i spidsen for et arbejde, som rydder grunden i forhold til reformen fra 1969, og som giver et perspektiv for ligeløn."

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, spiller samme melodi i et opslag på Facebook:

"Sygeplejersker har ikke blot sagt nej til en overenskomst. De har sagt tydelig nej til et forældet lønhierarki. Lad os samles om en tydelig opbakning til et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969!"

placeholder

 

S: Tand for tunge-position

I den socialdemokratiske lejr - i regeringen og folketingsgruppen - holder man derimod tand for tunge.

Alle passer på med ikke at udtale noget, som på nogen måde kan tolkes sådan, at man blander sig i overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Sygeplejeråd og deres arbejdsgiverne, Danske Regioner, hvor arbejdsgivernes hovedforhandlinger er regionsrådsformand i Region Midtjylland, formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, socialdemokraten Anders Kühnau.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udsendte mandag en pressemeddelelse i kølvandet på sygeplejerskernes nej til mæglingsforslaget. Selv overskriften fortæller en hel del om den socialdemokratiske tand for tunge-position: “Beskæftigelses- og ligestillingsministerens kommentar til OK21”.

Hummelgaard skriver:

“Regeringen kan konstatere, at der ikke kunne opnås et flertal for Forligsmandens mæglingsforslag. Som en konsekvens heraf vil den varslede konflikt kunne begynde den 19. juni.”

Ministeren understreger derefter, hvorfor S-regeringen ikke udtaler sig om sagen:

Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger

“Det er nu igen op til parterne at finde en løsning. Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger.”

S-svaret skal læses mellem linjerne

Spørger man Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, om han mener, at Enhedslisten og SF utidigt blander sig i sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger, så lyder svaret:

“Jeg kan oplyse, at jeg er enig med Peter Hummelgaard,” skriver Henrik Møller i en sms til Netavisen Pio - som også for god ordens skyld vedhæfter S-ministerens korte statement fra i mandags.

står det alligevel pænt tydeligt at læse mellem linjerne i sms’en fra Henrik Møller

Uden at skrive det direkte, står det alligevel pænt tydeligt at læse mellem linjerne i sms’en fra Henrik Møller: Socialdemokratiet mener, at Enhedslisten og SF med diverse udtalelser blander sig utidigt i overenskomstforhandlingerne mellem sygeplejerskerne og deres arbejdsgivere.

Opdateret kl 17.25 med kommentarer fra Karsten Hønge (SF)

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det må handle om hvor meget sygeplejeskerne skal have mere i løn eller bedre arbejdsforhold, for ikke at drage videre til Norge eller finde andre mere attraktive job's

De skal have det samme som politibetjente og skolelærere, det er "samme" ansvar og uddannelse, og lige løn for mænd som kvinder. Alle tre fag grupper er vigtige for samfundet. Og der bør komme et opgør med tjenestemandsloven.

Det er ikke kun sygeplejersker der skal have mere i løn, mange andre burde også have det !

Der er bruge for en lønreform, ikke bare i forhold til kvindefag, men også i forhold for høje lønninger til top embedsmænd. De dygtigste embedsmænd skal en tur til udlandet eller tage jobs i det private erhvervslive. Men det er ikke en mulighed for ret mange, hvorfor man kan sætte deres løn ned. Alle bonusordninger bør afskaffes, fordi paramenterne/ målene der giver bonus er realt fiktive og det er bare en fast lønforhøjelse. Ingen fastholdnings tillæg der omgås. Der er slet ikke mangel på akademikere hvorfor hele djøf området kan holdes tilbage i løn. Der er bare for mange akademikere der er gøgeunger der skubber HKer ud af deres stillinger i staten. I øvrige efterspørge erhvervslivet dygtige folk til deres digitalisings omstilling, så ud med de overkvalificeret så de kan skabe værdi i virksomhederne. løsningen er ikke at give mere grundløn til sygeplejerskerne men mindre løn til djøferne. De strejker jo ikke alligevel.

Løsningen er at lønne folk efter fortjeneste og beskatte folk efter evne.
Men så skal S jo i krig med en stor del af den befolkning, der befinder sig i den øvre ende af middelklassen. Og så vil de alligevel hellere sparke til dem, der ligger ned i forvejen: syge, pensionister, muslimer, indvandrere....
Vi husker at passe ekstra godt på jøderne, selvom de lemlæster deres små drenge og begår ulovlige angrebskrige.
Sådan er verden så forunderlig..

EL og SF hold jer væk fra overenskomstforhandlinger...
Hvem er så de næste der kommer og vil have mere...

Ja, det kunne jo være SoSuhjælperne, som også er blevet underbetalt på elendige arbejds- og miljøforhold.
Men S har arvet Coridons regnestok, Løkkes socialpolitik og Kjærsgaards fremmedhad. Så der er nok ikke meget at hente..

Dårlig indstilling at have . Hvis nogen får slaveløn og det gør sygeplejerne OG mange andre så skal de have mere.
Løn alene gør det ikke de skal have ordnede forhold og MANGE flere ansatte.
Syge plejerne har en livsvigtig opgave som IKKE kan undværes.
Mangler der penge i kassen så må man stoppe med at overfodre den såkaldte flygtninge skare . De har betydeligt bedre forhold end vores ældre og fattige børne familier.

Igen er der ikke langt til Twitter kontoen og det obligatoriske Instagram opslag, når nogle politikere vil score hurtige point...

Hvis det var så vigtigt for SF og Enhedslisten, at der skulle reformer til på netop dette område, havde de vel insisteret på, at det kom med i Forståelsespapiret?
Det er jo ikke ligefrem noget nyt, at forskellige faggrupper kæmper med at få ændret Tjenestemandsaftalen.

Den kamp har jo nærmest stået på siden reformen i 1969...

Så udmeldinger fra SF og EL er ikke andet end det sædvanlige spin, for at stemme optimere!

Problemet er at regeringen og deres støttepartier har sovet grundigt i timen.

Især Karsten Hønge, der taler om de offentlige arbejdsgivere. Sjovt nok er det regeringsgrundlaget der reelt er de offentlige arbejdsgivere.

Der hvor Hønge ser en stor fed rig mand, der ikke vil afgive af eget overskud.

Forrige finanslov afgjorde de offentlige arbejdsgiveres muligheder.

Altså falder alt tilbage på Socialdemokratiet, Enhedsliste, SF og de radikale.

Så enkelt er det!

Spørgsmålet for de røde partier er hvordan de lettest kommer ud af af møgbunken.

Især Mette Frederiksen og Enhedslisten har under coronaen arbejdet ud fra “det ekstreme forsigtighedsprincip”.

Ingen måtte dø eller få senvirkninger af coronaen.

Nu er det pludselig ligegyldigt om sundhedsvæsenet “redder” menneskeliv.

At 10 procent af sygeplejerskerne strejker i 8-10 uger er pludseligt uden betydning.

Hvor er bekymringen som gav Socialdemokratiet en opbakning på helt op til 35 procent. Og Venstre i bund.

De røde partiers coronastrategi falder med et til jorden og LA og NB får pludselig ret.

Karsten Hønge hader de gule fagforeninger. Efter “sygeplejersker” konflikten kom et hav af sygeplejersker til at melde sig under de gule.

Ingen vil være til grin for egne penge. Det samme så vi efter lærerkonflikten.

Der hvor Karsten Hønge kæfter op, graver han i virkeligheden sin egen grav.

De radikale elsker ligeløn. Bare ikke for sygeplejersker. De er oftest sociale og socialdemokrater. Problemet for de radikale er imidlertid at “issuet” om ligeløn er fokuseret på kvinder ansat i det offentlige. Det er her skæringspunktet er. Her at befolkningen sympati ligger for nuværende. Og især på grund af coronaen.

Regeringen vil absolut ikke gribe ind!

Thi de havde ikke forudset forløbet. Ikke set hvor meget det ekstreme forsigtighedsprincip i virkeligheden pressede sygeplejerskerne.

Under en corona begår man fejl! Minkskandalen. For sent nedlukning op imod jul. For sent testning. For sent lukken op inden for økonomisk tunge erhverv. Osv.

Den fejl under coronaen som Mette Frederiksen kommer nemmest om ved, er at stoppe sygeplejerskerstrejken allerede efter en uge!

Vælgerne vil kunne forstå nødvendigheden! På grund af det ekstreme forsigtighedsprincip og dens omkostninger for alle andre sygdomsgrupper.
Alle der får meddelelse om udskudte behandlinger, vil drage en lettelsen suk. Og måske stadigvæk stemme socialdemokratisk!

Hvilke muligheder Enhedslisten, SF og de radikale giver Mette Frederiksen for et hurtigt indgreb efter en uge, bliver det de bliver bedømt på ved næste folketingsvalg.

Alle der går ind for ligeløn vil strømme til Lars Løkkes nye parti, der vil formulere den ligeløn, som Danmark har råd til efter en corona der har kostet 25% af et årsbudget og som skal tilbagebetales de næste 10 år.

De røde partier havde så travlt med at tale om syrienskrigere og syriensbørn.

Alt imens svigtede de deres søstre på det offentlige arbejdsmarked.

Ligegyldighed har været svaret i forståelsespapiret, ved sidste finanslov og i dagens debat.

Den danske model. Den svinske model. Må gå sin gang.

Ingen tager ansvar!

Kun de borgerlige!

Så kan de røde paroler tages frem igen. Det man lever af.

I mellemtiden kommer en ny borgerlig regering!

Ingen lønmodtagere gider være til grin for egne penge.

Så hellere slippe billigst i en gul fagforening.

Eller helt melde sig ud! Hvilket er normen.

Nær det kommer til stykket tør de røde partier og de radikale ikke tage kampen.

Ren symbolpolitik. Den danske model må tage skraldet.

Lig med fattigere lønmodtagere. Strejkekassen skal igen fyldes op.

Organisationsfolkene aflønnes. Det er Karsten Hønges interesse!

Ligeløn er en by i Rusland! Kun en Putin tør skabe ligeløn!

Desværre er coronaen ved at fases ud. Mettes magt er borte!

De fire kvindelige ledere lader deres medsøstre sejle deres egen sø i “Den Danske Model”.

Den der i 50 år har fastholdt uligelønnen.

Selv i Tirsdagsanalysen så de to mænd ingen løsninger.

Måske har Mette mere power end alle andre kvinder.

Som en Stauning der skabte Kanslergadeforliget!

Og skabte en helt ny retning for Danmark og danskerne.

Coronaen har smadret dansk økonomi mere end i fattigtrediverne.

Socialdemokraterne skjuler virkeligheden af hensyn til meningsmålingerne.

Erhvervslivet har erkendt det. Og nye borgerlige stormer frem!

Danmark har ikke råd til en sygeplejerskestrejke.

De der lader den køre kommer til at betale prisen dyrt.

Forsigtighedsprincippet viste sig at handle mere om magt end om mennesker?

Skam dig Mette!

Lars Løkkes analyser viste sig at holde vand!

Eller grib ind senest fredag i næste uge. Op til en weekend. Alle bliver glade.

Selv sygeplejerskerne, der ikke behøver melde sig i en gul fagforening.

Forsigtighedsprincippet under Coronaen pressede ikke sygepeplejersker og sundhedsvæsenet. Tværtimod.
Se på det svenske, de har været hårdt spændt for og har brug for hjælp over sommeren.
Præmissen om at andre sygdomsgrupper har været overset er forkert. Forsigtighedsprincippet har netop holdt mulige coronapatienter ude af sygehusene, så der kunne være plads til alt det andet akutte. Man hører fortsat Peter Mogensen i tirsdagsanalysen fremlægge det, som værende Mette Frederiksen skyld, at andre patienter er blevet forbigået. Han har slet ikke forstået hvad det handler om, men han fik jo også selv Corona 🤔

Cirka halvdelen af sygeplejerskerne har ikke min sympati for mere i løn – de er nogle nasserøve! Hvorfor? Jo, de er ikke medlem af en demokratisk fagforening, men for at spare nogle pebernødder støtter de bl.a. en rig og snu liberalist/egoist fra Esbjerg, der løgnagtigt har fortalt dem, at han ordner deres evt. stridigheder/løn på deres arbejde. Sludder og vrøvl, han kan ikke ordne en skid, men griner hele vejen til banken over deres penge til ham. Utroligt, at så mange ikke for længst har fundet ud af, at han ikke en gang kan stave til sit eget firmanavn; han skriver Det faglige Hus, men burde skrive Det FARLIGE Hus.