EL-profil skifter til Socialdemokratiet

"Socialdemokratiet har jo genvundet sin folkelighed, som jeg vil kalde det," lyder det fra byrådsmedlem i Aarhus som skifter Liste Ø ud med A
Det lyder måske lidt spøjst, som Peter Hegner Bonfils udtrykker det. Nemlig når det nu tidligere medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten og formand for teknisk udvalg skal forklare sit skifte til Socialdemokratiet. Men den 40-årige cand. mag. i historie, hvis efternavn udtales Bångfiss (han har franske forfædre), har det stadig, ligesom dengang han som barn sad bag på sin fars cykel: Det skulle gå hurtigere, hurtigere og hurtigere.

”For hvorfor så Socialdemokratiet,” siger Peter Hegner Bonfils til Netavisen Pio og griner.

”Det er fordi, at der går det faktisk hurtigere. Jeg kan ikke kun godt lide at snakke om det. Det skal også ske. Og så kan der være alle mulige bump på vejen, men det er også en del af politik. At man håndterer de dilemmaer, som kommer på vejen.”

Dermed lader Peter Hegner Bonfils i hvert fald handling følge ord i forhold til den samarbejdslinje i Smilets By, han har stået for i Enhedslisten, men som ikke altid har fået smilet frem i det lokale bagland. I perioden fra 2014 og 17 søgte Peter Hegner Bonfils samarbejdet, og har gennem årene være med i byrådsforslag sammen med alle andre partier på skift bortset fra Nye Borgerlige. Men hans pragmatiske linje har som sagt ikke kun resulteret i tilhængere i Enhedslisten.

Ved opstillingen til kommunalvalget i 2017 blev Peter Hegner Bonfils skubbet ned på en plads som nummer fire på Enhedslistens opstillingsliste af de lokale partimedlemmer. Og da Liste Ø opstiller på partiliste kommer man i byrådet i rækkefølge uanset de personlige stemmetal. Hvilket gjorde Peter Hegner Bonfils først fik chancen igen, efter at de foran havde meldt forfald i denne valgperiode.

Fantastisk formand

Når Peter Hegner Bonfils skal sætte flere ord på beslutningen om at skifte parti, er det da også det, han fremhæver: At det, at der skal komme resultater ud af det politiske arbejde, er kommet til at betyde mere og mere, jo ældre han er blevet.

”Og endelig skal jeg gerne indrømme, at jeg synes, at Mette Frederiksen er en fantastisk formand for Socialdemokratiet,” siger det nye partimedlem.

”Men måske er det forkert at sige, at man flytter sig. Måske flytter verden sig også lidt og de ting, som Socialdemokratiet står for – og den måde partiet står på lokalt og landspolitisk – er bare de rigtige.”

Socialdemokratiet har flyttet sig mest i udlændingepolitikken, så er det mere specifikt dette, som tiltaler dig?

”Jeg er faktisk ikke 100 procent enig i denne vurdering. Det er klart, at det er en meget synlig del af skiftet. Men Socialdemokratiet har jo genvundet sin folkelighed, som jeg vil kalde det. Man er også gået til venstre, eller til en mere klassisk socialdemokratisk position, på spørgsmålene om økonomi og social retfærdighed. Og selv om der er meget kritik af Socialdemokratiets klimapolitik, så er partiet faktisk også her kommet langt fremme i skoene.

Rimelig langt væk fra gadeplansdanmark

"Jeg vil egentlig sige, at det er en kombination, som bare ser rigtig god ud. Det er svært at komme uden om, at i årene med Helle Thorning-Schmidt som formand var Socialdemokratiet kommet rimelig langt væk fra gadeplansdanmark. Og det er man nu ved at genfinde. Hvilket jeg opfatter som et bredt projekt.”

Ulykker regnede ned over kommuner

Du siger, at skiftet i udlændingepolitikken har været den mest synlige del, men har det ikke været det vigtigste skifte, og det som har hentet vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti?

”Jeg tror, at verden ser anderledes ud fra Aarhus og kommunalpolitik. Et af de steder, hvor en lokalpolitiker kan mærke et skifte, drejer sig ikke om udlændingepolitik, men om holdningen til velfærd og de årlige aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi.

"Tidligere var det sådan, at når sommeren og tiden for aftalerne nærmede sig, så havde man som kommunalpolitiker – medmindre man selvfølgelig bare ignorerede det – en grim fornemmelse af, hvad de nu fandt på. Hvilket var tilfældet, uagtet om regeringen var ledet af Venstre eller Socialdemokratiet. I begge tilfælde regnede det nærmest ned med ulykker over kommunerne. Det fylder suverænt det mest for en kommunalpolitiker og er til at tage og føle på i forhold til alt lige fra plejehjem og til daginstitutioner.

Et rigtigt Mette Frederiksen-budgetforlig

"Men det seneste budgetforlig i Aarhus var et rigtigt Mette Frederiksen-budgetforlig. Vil jeg kalde det. Der var gode takter både på velfærd, ældrepleje og minimumsnormeringer.”

Den nuværende regering vil vel heller ikke bare lade kommunerne bruge lige så mange penge, som de har lyst til?

”Man skal ikke give los for et uhæmmet offentligt forbrug. Det giver ingen mening. Men vi har været superduper presset, hvilket Socialdemokratiet har fanget og gør noget ved. Det drejer sig om at finde det rigtige niveau for velfærden, og der er vi på vej i den rigtige retning. Jeg har det glimrende med, at der også følger en ansvarlighed med. Det er faktisk lidt af en befrielse at være med i et parti, som har så meget ansvar.

"Jeg selv arbejdet i Europa-Parlamentet i Bruxelles (for Folkebevægelsens EU-parlamentariker, Søren Søndergaard, red.), og når man har arbejdet skulder ved skulder med folk fra Sydeuropa, kan man godt forstå, hvorfor deres offentlige sektor og velfærd ikke er lige så stor som vores.

"Hvis jeg skal være lidt grov, så skyldes det, at den ikke bliver forvaltet med den samme ansvarlighed som herhjemme. Det er vigtigt for støtten til offentlige sektor og velfærden, at man er lidt nøjsom og kærer sig om, det nu også er effektivt og godt, det man bruger penge på. Det er ikke nogen selvfølge, skal jeg hilse og sige.”

De andre luftlag

Når du siger, at handling er blevet stadig mere vigtige end ord, er det så ikke den samme udvikling, Enhedslisten har gennemlevet de seneste 10 til 15 år?

”Jeg tror, at jeg vil citere Mette Frederiksen for, at Enhedslisten har en glimrende folketingsgruppe, som arbejder godt og seriøst og alt muligt. Men jeg må konstatere, at mit afsæt politisk starter i Aarhus, og der er jeg bare tættere på Socialdemokratiet. Der er nogle særlige forhold i Aarhus, som ikke er helt som på landsplan. Det vil være den nogenlunde diplomatiske formulering. Men der er også nogle ting, som skiller mig fra Enhedslisten og gør, at jeg er socialdemokrat.

Der er en humanistisk kritik af regeringen

"Du nævner selv udlændingepolitikken, og der vil uden tvivl være alle mulige – i citationstegn – detaljer, som jeg synes, at det vil være fint at diskutere, og det er godt, at der er en humanistisk kritik af regeringen. Men det ændrer ikke på, at humlen, med det Socialdemokratiet har gjort med sin udlændingepolitik, er det rigtige. Lokalt er det jo enkelt at se, at noget må der gøres.

"Det dur ikke, at man har en arbejderbevægelse, og nogle repræsentanter for partiet, som eksisterer i et eller andet luftlag, der er et andet end befolkningens. Det er vi sgu nødt til at tage alvorligt. Hvilket det – alt andet lige – er lettere at gøre i Socialdemokratiet.”

Hvorfor ikke skifte til SF?

”Hvis man kigger på danmarkshistorien, har Socialdemokratiet været omdrejningspunktet for alle større forandringer til det bedre. Og det har jeg en tro på, at partiet kan blive ved med at være. Nu skygger coronakrisen over dansk politik, men der er jo allerede mange tegn på, at det også er tilfældet: Udover kommunernes forbedrede økonomi og velfærden har vi fået Arne-pensionen og klimaloven. Der bliver taget hul på nogle store og positive forandringer i de her år.”

Hockeystaven

Enhedslisten, SF og De Radikale mener, at regeringen ikke er ambitiøs nok, når den i de kommende år vil reducere udslippet af drivhusgasser en smule, mens der udvikles nye teknologier, for så - hvad der kaldes den omvendte hockeystav – at lade kurven over reduktionerne stige stejlt for at nå klimalovens 70 procentsmål i 2030? 

”Nu har jeg selv været med til at vedtage det modsatte af en omvendt hockeystav for Aarhus Kommune: Nemlig at komme efter det! Så det er vigtigt, at der er partier, som er utålmodige. Men det er endnu vigtigere, at der også er nogle partier, som er i stand til at føre målene ud i livet.

"Det afgørende er ikke nødvendigvis, om man kommer i mål i 2030. Eller om man har en nydelig, lige opadgående linje i reduktionerne frem mod det år. Hvis den linje efterfølgende fortsætter lige op efter 2030, så går det jo op. Faktisk tror jeg ikke, at man kan udelukke, at det kommer til at gå sådan med udledningerne, lige meget hvad man beslutter sig for at gøre.”

Du nævner Arne-pensionen som et fremskridt, men samme dag, den blev vedtaget før jul, vedtog Folketinget også at hæve pensionsalderen til 69 i 2035?

”Det har jeg som udgangspunkt ikke det store problem med. Arne-pensionen tager udgangspunkt i det centrale problem, at det ikke nødvendigvis er alle, som kan blive ved med at arbejde til, de er 66 eller 67 - som bliver pensionsalderen i 2022.”

Pensionsalderen stiger også for Arne de kommende år, så en dag kan han ende med netop at skulle arbejde til, han bliver 67 år?

”Jeg gør nok klogest i ikke at blande mig alt for meget i den diskussion for at sige det lige ud. Men virkeligheden vil jo forme de spørgsmål, som der er omkring tilbagetrækningsalderen.

Jeg kigger da på tallet for min egen pensionsalder

"Det er en ting at sidde i dag, hvor der er 15 til 20 år til, at det gælder, og vedtage et eller andet. En anden ting er, når man nærmer sig tidspunktet, og det bliver til virkelighed. Jeg kigger på tallet for min egen pensionsalder en gang i mellem. Men så tænker jeg for øvrigt ikke mere over det, skal jeg hilse og sige.

"Den simple sandhed er, at hvordan verden ser ud til den tid, aner ingen. Jeg gør i hvert fald ikke.”

Vi du nu stille op til kommunalvalget i Aarhus for Socialdemokratiet?

”Det er da klart, at jeg gerne vil i byrådet igen og – i sagens natur – nu for Socialdemokratiet. Men nu skal jeg lige stikke fingeren i jorden og få snakket med folk.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor slutter man ikke Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet organisatorisk sammen?

Prøv at ringe og spørge i Venstre. Enhedslisten er et byparti. SF et pædagogparti. Og Socialdemokraterne alle større arbejderbyers parti. Klare skillelinjer. De eksisterer også i Venstre, hvor ingen formår at samle delmængderne. Kun hvert 20. år har store danske partier så store politiske talenter, at de kan samle mere end 30 procent af vælgerne. Risikoen er således stor ved hovedløst at lægge partier sammen. I øjeblikket er ærbødigheden over for Mette Frederiksen meget stor. Den som Lars Løkke manglede i blå blok. Og hos sine egne! Når klimaproblemerne skal løses ville Enhedslisten og SF melde sig ud igen. Kun coronaen slører i øjeblikket det politiske landkort. Blå blok viser hvor divergerende opfattelser vi danskere har af en række afgørende politiske spørgsmål. Lad os bare tage et enkelt? Hvad skal vi leve af i morgen? Om fem måneder? Om to år? Om ti år? By-Venstre har et svar. Land- Venstre et andet. I øjeblikket har Mette Frederiksen bedre svar på dette spørgsmål end de fleste. Derfor støtter Lars Løkke hende. Ida Auken. Mange tidligere SF- ministre. Men spørg i Venstre?

Annonce