Elever med kortuddannede forældre bliver bedømt hårdere
Elever med kortuddannede forældre bliver bedømt hårdere
Folkeskoleelever med kortuddannede forældre bliver bedømt over en halv karakter lavere af lærerne ved årskarakterer, selvom de ved eksamen klarer sig lige så godt som elever af højtuddannede forældre
Der bliver forskelsbehandlet, når det gælder karaktergivning af danske folkeskoleelever.
Værst står det til for elever med kortuddannede forældre.
Det er konklusionen af en omfattende undersøgelse, som forskere fra Rockwool Fonden, Københavns Universitet og Roskilde Universitet står bag.
Den viser, at lærerne bedømmer elever anderledes på baggrund af køn, etnisk ophav og forældrenes uddannelsesniveau.
For selvom eleverne scorer samme karakterer som deres klassekammerater, når de bedømmes af en censor ved en eksamen, så får de cirka en halv karakter lavere i standpunktskarakter, der tildeles af deres daglige underviser.
Undersøgelsen bygger på analyser af 438.000 elevers De undersøgte standpunktskarakterer er givet tæt på Drenge får i gennemsnit 0,4 karakterpoint lavere års- Elever fra ikke-vestlige familier får 0,4 karakterpoint Elever med kortuddannede forældre får 0,6 karakter- ________ Samme mønster ses i eksempelvis biologi, naturfag og Om undersøgelsen:
standpunktskarakterer, også kaldet årskarakterer, i dansk
læsning gennem seks år sammenlignet med de eksamens-
karakterer, som eleverne får ved den afsluttende prøve i
9. klasse, hvor en ekstern censor sidder med ved bordet.
eksamen.Resultater:
karakter end pigerne, selvom de får samme karakter
ved eksamen i dansk læsning.
lavere årskarakter end etnisk danske elever, selvom de
får samme karakter ved eksamen i dansk læsning.
point lavere årskarakter end elever med højtuddannede
forældre, selvom de får samme karakter ved eksamen i
dansk læsning.
matematik. Dog får elever med indvandrerbaggrund målt
i forhold til deres faglige niveau ikke for lave standpunkts-
karakterer i matematik.
Læs også:Når så mange forældre vælger folkeskolen fra, så er det på tide at tænke anderledes
En af undersøgelsens medforfattere, Anders Hjorth-Trolle fra Rockwool Fonden, påpeger, at det står særligt slemt til for elever, der opfylder alle tre kriterier; dvs. drenge, der både har ikke-vestlig baggrund og har kortuddannede forældre.
De får en årskarakter, der i gennemsnit er 1,4 karakter lavere end danske piger, hvis forældre har lange uddannelser.
Uro og vennegrupper kan være årsagen
Folkeskolens retningslinjer for standpunktskarakterer siger tydeligt, at læreren kun skal bedømme elevens faglige niveau.
Alligevel vurderer forskerne, at lærerne tager andet med i ligningen, når de uddeler standpunktskarakterer.
Det kan eksempelvis være, om eleverne larmer og er arbejdsomme.
Læs også:Elitens børn lades i stikken - Forældre og forskere i fælles opråb
Ifølge forskerne kan det også skyldes, at lærerne ser på elevernes sociale relationer og ud fra eksempelvis vennegrupper indirekte vurderer elevens faglige evner.
Det er dog ikke noget, de med sikkerhed kan fastslå.
En uddannelse til forskel
En halv karakter lyder måske ikke af meget, men selv de marginalerne kan have indflydelse på den enkelte elevs uddannelsesmuligheder efter folkeskolen.
I dag vurderes elevers evne til at tage en gymnasial uddannelse nemlig ud fra et karaktergennemsnit fra 9. klasse, som delvist bygger på eksamenskarakterer og udvalgte standpunktskarakterer.
Det snit skal i dag ligge på minimum 5,0.
I fremtiden bliver karaktererne kun endnu vigtigere, for med den nyligt vedtagne ungdomsuddannelsesreform stiger adgangskravene til stx og hhx, så det fra 2030 kræver et karaktergennemsnit på mindst 6,0.
Politisk handling
Det er før blevet kritiseret, at eksamensresultater har indflydelse på, hvorvidt en elev egner sig til at komme på gymnasiet eller ej.
Kritikken går blandt andet på, at de ofte viser et øjebliksbillede, at en elev kan have været uoplagt den pågældende dag eller været uheldig med den pågældende opgave.
Vi skal tage meget alvorligt, at det er præstationen, vi bedømmer
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), så er undersøgelsen her dog et bevis på hvorfor eksamen med eksterne censorer er vigtig.
Derfor bør man også kigge mere på, hvad der kan gøres for at sikre retfærdige bedømmelser, når det gælder årskarakterer.
Læs også:Tesfaye vil have disciplin i folkeskolen: ”Nogle gange stikker det af”
Regeringen har netop sendt en vejledning i karakterbedømmelse til landets skoler og besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der blandt andet skal se på sammenhængen mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer:
“Vi skal tage meget alvorligt, at det er præstationen, vi bedømmer, og ikke lægge alle mulige andre filtre ind over karakterafgivningen. Det er en professionel opgave for lærerne at foretage den her bedømmelse”, siger børne- og undervisningsministeren til Politiken.
Kommentarer
Jeg gik i eksamensskole, som…
Jeg gik i eksamensskole, som det hed den gang, først i 1960erne. Så nu må jeg spørge: hvor er nyheden???
Jeg kommer ud af en arbejderfamilie, og mine eksamenspapirer fra 1963 viser en klar forskel på årskarakter og eksamenskarakter i alle fag. Det var ikke underligt den gang.
Har oplevet noget lignende…
Har oplevet noget lignende på en efterskole, hvor der skulle statueres et eksempel. Det var ikke en ung af ressource stærke forældre, som blev sendt hjem, men derimod en ung som efterskolen godt viste havde forældre, som ikke havde overskud til at klage eller lave ballade.
Skamløs, fejt og kujonagtig.
Tænker det er sådan alle vegne. Man vælge altid den svageste som offer.
I en gymnasieklasse havde…
I en gymnasieklasse havde man en engelsklærer, der helst ville tale selv! Pædagogikken var at jo mere korrekt engelsk som eleverne fik ind igennem ørerne, desto bedre ville de blive til sproget mundtligt!
Eleverne der allerede i 1970erne elskede at bruge sproget og formulere sig, gjorde alt få at få ordet! Lærerens teknik var derfor lukkede spørgsmål, som kun gav små bekræftende svar.
Henimod første karakterbog spurgte en elev derfor kækt en dag: - Sig mig fru Petersen, hvordan bedømmer De egentligt vort mundtlige engelsk, når vi næsten aldrig får ordet?
Fru Petersen kiggede ufortrødent ud over forsamlingen og svarede: - Jeg kigger ned over listen af jeres fædre og deres titler. Står der hr. husmand får I 7 og står der hr. gårdejer får I karakteren 8.
Om klassen måbede eller så spørgende ud, beretter historien ikke! Fru Petersen havde svaret!
Og sådan blev det! 7 eller 8! Til eksamen blev hele skalaen brugt!
Trygheden lå i den tryghed som allerede lå i den enkelte familie!
Siden blev Ritt Bjerregaard undervisningsminister og ideen om at “bryde den sociale arv” blev dagsordenen for generationer af folkeskolelærere, efterskolelærere, gymnasielærere osv.
Karakter bruges overordnet til at evner og samfund kan mødes på en konstruktiv og værdiskabende måde. Måske er det bedre at gårdejersønnen bliver præst? Måske er det bedst at husmandens søn bliver elektriker?
Men karakterer bruges også til at lære den enkelte elev, hvad vedkommende er god og mindre god til! Og hvilke konsekvenser det evt. skal have for den enkelte, hvis vedkommende så gerne vil være dyrelæge!
En tredje og afgørende faktor er at karakterer bruges i den daglige pædagogik! Og det vil socialdemokrater helst ikke høre tale om. Ved hjælp af karakterer kan en lærer ved hjælp af karakterer styre en klasse på en overbevisende god måde, men også på en ødelæggende negativ måde. Det er helt op til læreren? Og hvad nutidens ledere og forældre giver lov til!
En god dommer som ingen bemærker styrer en kamp uden indvendinger!
En dårlig dommer får afhængig af dommerens straffemetoder bøvl og ballade eller blot hån.
Karakterer kan endelig højne interessen og niveauet for et fag!
Da faget samtidsorientering startede uden karakterer i 1980erne ødelagde forældre og elever faget. Da faget kom til at hedde samfundsfag og fik både karakterer og eksamen, ja, så blev det et af folkeskolens populæreste fag med stor søgning også af folkeskolelærere.
Karakterer spiller en stor rolle på mange forskellige måder.
Konkurrence-elementet kan have stor motivation for en gruppe af elever. Og det forstår dygtige, men retfærdige og arbejdsomme lærere at udnytte!
Fru Petersens elever blev både lærere, jurister, eventmanager, selvstændige erhvervsfolk, forskere, bombeekspert og en enkelt gårdejer!
Karakterer er mere komplicerede end som så…
Barcelona nåede ikke finalen i årets champions League. VAR var ikke til skrækkeligt meget på banen.
Fejl begås!
Den individuelle bedømning lever fortsat og gør såvel fodbold som undervisningsverdenen spændende!
Eksamen nu næsten hver dag!
Men også et spørgsmål om stil?
Teknisk spansk eller effektiv italiensk!
Smag og behag?
Fru Petersen var mere til gårdejere end husmænd!
Censorerne havde heldigvis en hel anden opfattelse og agenda!
“Robert Francis Prevost var ikke det mest sannsynlige valget av ny pave. – Kom veldig overraskende på, sier Vivian Phan fra Norges Unge Katolikker.
133 kardinaler skulle bedømme og give karakterer fire gange om dagen.
Efter 8 karakterafgivninger kom den hvide røg!
Verdens bedste VAR!
Det koster kassen!
Hvordan Danmark får de bedste arbejdsgivere, folkeskolelærere, elektrikere, jurister, politikere, PET folk, ja, det er en kompliceret udviklingsproces, hvor karakterer spiller en rolle, men mødet imelllem kommunikerende mennesker er det altafgørende.
Det orkede fru Petersen ikke! I en alder tæt på de 70!
Socialdemokratiet har så mange politikker!
I Barcelona skal de helst vinde champions league hvert år!
Det er politikken!
““Vi skal tage meget alvorligt, at det er præstationen, vi bedømmer, og ikke lægge alle mulige andre filtre ind over karakterafgivningen. Det er en professionel opgave for lærerne at foretage den her bedømmelse”, siger børne- og undervisningsministeren til Politiken.”
Måske var det langt bedre at sætte ind med nok lærere i de små klasser, så alle elever får en chance for at vise hvad de kan på en god og ordentlig måde…
Pengene kan sjovt nok kun bruges en gang!
“besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der blandt andet skal se på sammenhængen mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer”….
Ja, Mette Frederiksen elske bureaukrati! Det koster kassen!
Kommission mig her, ekspertgruppe mig der…
20% af alle folkeskolelærere er uuddannede! Især der hvor drengene i forvejen bestemmer for meget og styres med dårlige karakterer. Ja, storbyerne!
En ekspertgruppe - et folkeskoles VAR - skal vise det vi alle ved i forvejen…
Ja Yamal blev nedlagt af de hårde italienske drenge!
Uretfærdigt!
Vi behøver hverken en ekspertgruppe eller VAR!
En kommunikativ samtale om hvorfor Danmark mangler uddannede folkeskolelærere ville være langt mere relevant!
Dem der skal vise vej er for længst forsvunden fra nedslidte skoler, dårlige normeringer, manglende tid til forberedelse, afskaffelse af Store bededag hvor lærere forberedte de gode eksamensopgaver, osv., osv.
Selv det bedste VAR kan ikke undgå at Vejle, Aalborg eller Lyngby rykker ned.
Overfiskeri
Ny forsking: Trur dei veit kvifor verdas største sildebestand flytta seg 80 mil
Dei fem siste åra har silda, utan forvarsel, flytta seg 800 kilometer for å gyte i Lofoten i staden for på Mørekysten. Forskarar trur dei har funne årsaka.
Overfiskeri!
De gamle lærere er borte. Der er ingen til at vise vej!
Karakterer bruges igen som pædagogisk middel lige som fru Petersen gjorde.
De er hvad de unge uuddannede lærere orker.
Det er hvad Tesfayes ekspertgruppe vil finde ud af!
Det som alle forældre i storbyerne allerede ved…
Manglende plads og for få lærere…
Uden mursten bygger selv den bedste murer kun et halmhus…
Raketvidenskab der kræver hvid røg fra det socialdemokratiske sixtinske kapel før vi får en god og retfærdig folkeskole igen…
Få nu skeen i den anden hånd hr. murer…
Det er folk der mangles på byggepladsen!
Ikke tidsstudieteknikere…
Tilføj kommentar