Elitens børn klumpes sammen i velhaverkvarterer

Elitens børn går i stigende grad i klasse med andre elitebørn. Særligt i de store byer er udviklingen gået stærkt, viser en analyse fra AE-Rådet. Det kan gøre det sværere at bryde den negative sociale arv.
De danske skoleklasser bliver stadig mere polariseret. Overklassens børn går i stigende grad i skole med andre børn fra overklassen og den bedrestillede del af middelklassen, mens ’underklassens’ børn går i skole med andre børn fra underklassen. Det viser en nye analyse, som AE-Rådet har offentliggjort i dag.

AE-Rådet har sammenlignet skoleklassernes sammensætning, både på folkeskole og privat skoler, og resultatet er, at der er en opsplitning i gang. Og det bør vække bekymring, mener AE-Rådet:

”I skolerne ser vi en opdeling mellem sociale klasser i Danmark, som er et symptom på en udvikling i den geografiske polarisering og samtidig en videreføring af den stigende sociale ulighed, fordi opdelingen i skolerne gør det sværere at bryde den sociale arv”, udtaler Jonas Schytz Juul, analysechef i AE-Rådet, til Ugebrevet A4.

Fra fire til seks ’elitebørn’ i klasserne
Tallene fra AE-Rådet viser, at ’elitens’ børn i højere grad end for 20 år siden er klumpet sammen på de samme skole. Begrebet ’elite’ dækker i AE-Rådets analyse over ’overklasse’, der er defineret som personer, der har en indkomst højere end tre gange medianindkomsten, og ’højere middelklasse’, som består af personer med en indkomst mellem to og tre gange medianindkomsten.

I 1995 gik et ’overklassebarn’ i 8. klasse således i skole med 4 børn fra eliten, mens tallet i 1995 er vokset til 10 børn. Derimod er gruppen af middelklassebørn og arbejderbørn skrumpet ind.

AE skolebørn2

I bunden af samfundet går et barn fra underklassen, det vil sige børn af forældre, der var i beskæftigelse i mindre end 20 procent af et år og ikke er selvstændig erhvervsdrivende, i gennemsnit i klasse med fem andre børn fra underklassen. Det tal har ikke ændret sig fra 1995 til 2014.

Udviklingen kan også illustreres på andre måder. I 2014 gik hvert tredje barn fra overklassen i en folkeskole, hvor mindst halvdelen af eleverne var fra overklassen eller den højere middelklasse. Tilbage i 1995 var det tal kun én ud af fjorten. Særligt stærkt er udviklingen gået i hovedstadsområdet. Her var det i 2014 45 procent af elitebørnenes klassekammerater, som var fra eliten, mens tallet i 1995 var 30 procent. I Århus er tallet knap 40 procent i 2014, mod 27 procent i 1995.

AE skolebørn1

Kan gøre det svært at bryde social arv
Der har i mange år været fokus på, at de velstillede og ressourcestærke forældre fravælger folkeskolen til fordel for privatskoler. Men det er ikke kun privatskoler, der er årsag til den stigende opsplitning. Også mange folkeskoler har oplevet en stigende koncentration af ’elitebørn’.

”Mange af eliteskolerne er folkeskoler, som ligger i områder med høj koncentration af elitefamilier. På grund af stigende boligpriser er det blevet mere begrænset, hvilke klasser, der kan bo i de dyreste områder. Underklassen må bosætte sig, hvor de har råd, og de bliver koncentreret i ghettoer eller udkantsområder.”, forklarer Schytz Juul til Ugebrevet A4.

Han peger også på, at koncentrationen af elitebørn på færre skoler kan svække kampen mod den sociale arv, fordi elitebørn fra ressourcestærke familier kan være med til at løfte de børn, der ikke kommer fra nær så ressourcestærke familier:

”De dygtige og ressourcestærke hiver de mindre dygtige op i niveau – det, der kaldes klassekammerateffekten. I udsatte områder er det langt sværere at bryde den sociale arv, når der er færre af de elever, der har positiv klassekammerat-effekt.”, forklarer han.


Kommentarer fra Facebook