Annonce

Ellemann om formandssnak, lærere presses med milliard og svensker anholdt

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Onsdagens nyhedsoverblik fra Netavisen Pio starter med et par udmeldinger fra partierne i rød blok, som kan få betydning for de kommende finanslovsforhandlinger om statens budget for 2020.

Mens regeringens tre støttepartier vil komme med et tilbud til landets folkeskoleelever, hvis de kan leve op til én enkelt betingelse. Så stiller De Radikale sig på bagbenene over Regeringens uofficielle forslag om en milliard til politiet.

Og så er der nyt i sagen om eksplosionen ved Skat på Østerbro for over en måned siden.

Velkommen til.
 

Støttepartier vil give milliard til lærer - på én betingelse 

Én ekstra milliard kroner årligt til folkeskolen.

Sådan lyder et krav fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten til de kommende finanslovsforhandlinger.

Pengene er dog betinget af, at lærerne indgår en aftale om arbejdstid med med Kommunernes Landsforening (KL).

placeholder

Og derfor mener Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, at der både ligger gulerod og pres i forslaget.

“”Jeg håber under alle omstændigheder, at vi kan lande en aftale med KL,” siger han og tilføjer:

“Men der er ingen tvivl om, at den gulerod og det pres, det her forslag lægger på os, kun er fremmende for, at det lykkes.”

Læs mere om kravet og betingelserne her.
 

Radiale uenig med S om milliard til politi: Spar på grænsekontrol

Vi bliver ved de indledende udstrækningsøvelser og positioneringer mellem partierne i rød blok, frem mod de kommende finanslovsforhandlinger.

Regeringen overvejer ifølge et lækket internt notat at bruge en milliard kroner på at afværge et hul i politiets budget for 2020, og samtidig finde 150 millioner kroner ekstra.

Men den idé er De Radikale ikke meget for. Partiets retsordfører, Kristian Hegaard, mener man i stedet overveje, om ikke det er muligt at prioritere politiets ressourcer bedre, end man gør i dag.

”Lige nu bruger man en masse penge på en symbolsk grænsekontrol, politiheste og på en uhensigtsmæssig brug af mobile politistationer. De penge kan bruges meget bedre. Men hvis vi får en masse på uddannelse og det grønne område, vil jeg da ikke afvise, at vi kan støtte en finanslovsaftale, der også sender penge til politiet,” siger han.

Hvis regeringen vil prioritere flere penge til politiet på næste års finanslov, skal der gives noget på uddannelse og klima til gengæld, lyder det fra De Radikale.

Læs om udmeldingen på Altinget.

El-nettet Radius solgt til forbrugerejet selskab

Det danske energiselskab Ørsted har solgt sin eldistributionsforretning, Radius, til den andelsejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE. Det oplyser Ørsted i en meddelelse til fondsbørsen.

Selskabet som overtager Radius ejer i forvejen el-nettet på store dele af Sjælland. Dermed er hele det danske el-net på demokratiske virksomheder eller offentlige hænder.

For et år siden var Radius – det elnet der forsyner en million kunder i København og Nordsjælland - ved at blive solgt til udenlandske kapitalfonde. Men salget blevet afblæst efter politisk og folkelig modstand.

Hovedpersonen i modstanden, Enhedslistens Pelle Dragsted, glæder sig over salget. Og skriver på Facebook: "I dag har vi vundet en vigtig del-sejr for en mere demokratisk økonomi"

placeholder


Læs mere om salget her.
 

Ellemann bekræfter formands-snak med Løkke 

Tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og formandskandidat Jakob Ellemann-Jensen har tidligere talt om, at sidstnævnte skulle være ny formand for Venstre.

Det siger Jakob Ellemann-Jensen efter et kredsmøde i Venstre i Lyngby tirsdag aften.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vidste, at Lars Løkke Rasmussen har haft planer om at køre ham i stilling som ny formand, siger Ellemann-Jensen:

“Det tror jeg, Lars (Løkke, red.) har vidst i længere tid, end jeg har vidst, det må jeg sige,” siger han og fortsætter: 

“Det er noget, vi har talt om på et tidspunkt, men det lyder, som om det er noget, Lars har tænkt på længere, end jeg har.

Læs hele historien på DR.
 

Hver femte kvindelige politiker oplevede seksuel chikane i valgkampen

Kvindelige politikere oplever seksuel chikane i langt høj grad end deres mandlige kollegaer.

Seksuelle kommentarer efter tv-optrædener, dickpics i indbakken, trusler om voldtægt og i nogle tilfælde også fysisk berøring. Det er virkeligheden for en del af vores kvindelige politikere.

Det viser en ny undersøgelse fra Epinion, lavet på vegne af Institut for Menneskerettigheder.

Læs mere om undersøgelsen på Politiken.
 

Mistænkt svensker anholdt for eksplosion ved Skattestyrelsen 

Efterlysning af 23-årig svensk statsborger har givet pote efter en måneds tid.

En 23-årig svensk mand, der har været efterlyst for eksplosion ved Skattestyrelsen, er blevet anholdt i Københavns Lufthavn, oplyser politiet onsdag.

Anholdelsen skete tirsdag aften i lufthavnen, og han er blevet udleveret til Danmark.

Manden har været internationalt efterlyst, efter at en dommer i Københavns Byret fandt, at der er en begrundet mistanke mod ham. Onsdag skal manden for en dommer i København.

Eksplosionen hærgede Skattestyrelsens facade på Østerbro i København 6. august om aftenen.

Her kan du læs om den seneste udvikling i sagen.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet