Ellemann støtter advokatundersøgelse af kommissionskritik af Støjberg

"Det er fornuftigt, og det støtter vi i Venstre," lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen om foreslået advokatundersøgelse af kommissionskritikken af Inger Støjberg
Venstres bakker nu op om forslaget om at lade uvildige advokater nærlæse Instrukskommissionens delberetning og rådgive Folketinget om, hvorvidt der skal rejses en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Eller om Venstres næstformand bør slippe med en såkaldt næse.

"Et flertal i Folketinget ønsker, at delberetningen bliver gennemgået af uvildige advokater," skriver Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på Twitter. "Det er fornuftigt, og det støtter vi i Venstre. Det har vi netop besluttet på vores gruppemøde."

placeholder

Beslutningen kommer, efter at regeringen og dens støttepartier har foreslået en sådan model, som Folketinget i sin tid benyttede sig af i forbindelse med Tamil-rapporten.

Den vurdering endte som bekendt med, at der blev rejst en rigsretssag mod nu afdøde justitsminister Erik Ninn-Hansen (C). Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid for at have standset familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden Folketingets tilladelse.

C og LA støtter også undersøgelse

De Konservative støtter nu også, at advokater skal rådgive Folketinget om, hvad der skal ske.

"Vi er imod barnebrude, men loven skal overholdes," skriver De Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, på Twitter.

"Instrukskommissionen er nået frem til, at loven er brudt."

Selv om Instrukskommissionen ikke kommer frem til, at Inger Støjberg "direkte" har givet embedsmændene ordre om at bryde loven, så understreger Mai Mercado, at den daværende udlændinge- og integrationsminister både i og uden for ministeriet ønskede en ordning, hun havde fået at vide var ulovlig.

Urigtige og misvisende svar til Folketinget,

"Kommissionen forklarer også, at der er givet urigtige og misvisende svar til Folketinget," siger den konservative gruppeformand.

"Det er alvorligt. Vi er enige med et flertal i Folketingets ønske om ekstern rådgivning for at finde ud af, hvad der skal gøres videre."

placeholder

Tidligere på dagen meddelte Liberal Alliance som det første blå parti, at de støtter en rigsretssag, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har meldt ud, at en sådan ikke er nødvendig.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce