Embedsvældet skal styre vores sundhed

27 nye bureaukratiske organer, et møde hver tredje måned og et nyt magt-imperium i Sundhedstyrelsen vil næppe give danskerne en oplevelse af nærhed.
Foto: Colourbox
Vi har ventet, ventet og ventet på regeringens nye sundhedsudspil. Ude på hospitalerne har medarbejdernes negle været nedbidte til de blodige fingerspidser i spændingen over, hvad Lars Løkke Rasmussen kunne finde på at præsentere.

”Sundhedsvæsnet er på mange måder rigtig godt, man det har en udtalt mangel på nærhed. Alt for mange skal rejse alt for langt for at få en relativt ukompliceret behandling”,  lød det tillokkende fra statsministeren på dagens pressemøde.

Flankeret af hele fem øvrige ministre forsøgte Lars Løkke Rasmussen at forklare behovet for en ny sundhedsreform. En forklaring, der inkluderede hans afdøde mor, Bermuda-trekanten og noget med en motor, der skulle kunne køre længere på literen.

Kan 27 nye bureaukratiske organer være en afbureakratisering?

Målet om bedre samarbejde og større nærhed i sundhedssektoren fejler ikke noget. Men kan et mål hellige eller retfærdiggøre midlet? De mange smukke intentioner på dagens pressemøde er desværre meget langt fra virkeligheden i det konkrete udspil.

Det nye udspil betyder oprettelse af en national bestyrelse, fem regionale bestyrelser og 21 nye sygehusfællesskaber - bestyrelser -, som alle sammen skal adlyde "Sundhedvæsen Danmark", der bliver et nyt powerhouse i dansk politik.

Det er at grine danskerne lige op i ansigtet

27 nye bestyrelser uden en eneste direkte folkevalgt - afløser fem regionsråd med folkevalgte.

Og de yderste led i form af de 21 nye sygehusfællesskaber, hvor kommuner får mulighed for at udpege repræsentanter, skal, ifølge udspillet, mødes blot hver tredje måned. De får
ikke instruktionsret, og de skal råde over blot 1,3 procent af den samlede økonomi i sundhedssektoren.
Det altafgørende arbejdsgiveransvar bliver flyttet væk fra regionerne og over til "Sundhedsvæsen Danmark".

Det er at grine danskerne lige op i ansigtet, hvis man oprigtigt påstår, at Lars Løkke Rasmussens skrivebordsøvelse vil give mere nærhed til borgerne.

Løkkes nye embedsvælde løser ikke udfordringerne

Det nye system handler meget lidt om de 2,7 millioner af danskerne, der hvert år får hjælp på et af landets hospitaler, men det handler utroligt meget om ledelse, bureaukrati og organisationsdiagrammer. Der er tale om et rent embedsmandsvælde, hvor nogle få topbureaukrater skal svinge pisken over sundhedssektoren.

Løkke har ret i, at vi skal turde tale om og tage fat på de store udfordringer i sundhedssektoren. Den stigende mangel på arbejdskraft, et effektiviseringspres, der skubber flere og flere udover kanten, stigende medicinudgifter, og bedre koordination mellem enheder, er absolut opgaver, som man aldrig må lukke øjnene for.

Det er kun politikerne der kan afveje og foretage de svære prioriteringer for vores samfund.

Men hvordan i al verden en nedlæggelse af regionerne og en gigantisk skrivebordøvelse skulle kunne afhjælpe disse problemer må guderne og Lars Løkke vide. Mere system, masser ledelse og en lang nye administrationslag i kombination med en masse forventede besparelser forekommer at være uhyre usiikker vej at betræde.

Det er kun politikerne, der kan afveje og foretage de svære prioriteringer for vores samfund. Det kan vi aldrig overlade til embedsapparatet. Det er folkestyrets forbandede ansvar – også når det er svært, som vi har set i balancen mellem medarbejderudgifter og medincinudgifter, afstanden til nærmeste hospital eller investeringer i nye behandslingsformer.

Sundheden kan ikke tørres af på embedsapparatet

Vores sundhed er alt for vigtigt til at centralisere og overlade til embedsmænd. Beslutninger bør træffes af folkevalgte og ansvarlige regionrådspolitikere, der er forpligtet til at lytte til de lokale stemmer.

Løkke vil overlade magten over sundheden til embedsvældet


Vi har brug for tryghed, ro og langsigtede prioriteringer, som giver medarbejderne rum til at udføre deres arbejde og patienterne tryghed for, at man får den nødvendige behandling. Intet af det løses ved Løkkes centraliserende skrivebordsreform, som nu skal trækkes ned over sundhedsvæsenet.

Løkke vil overlade magten over sundheden til embedsvældet.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Og dem der kommer til at ligge allernederst i disse hierakiske rammer bliver igen igen patienterne.
I et system der i forvejen er hårdt ramt af bund og top. Patienterne står svagest i dette magtlandskab. De vil stadigvæk som syge skulle dirigeres rundt med. I centraliseringens navn. Hvor store enheder har overtaget alt.Hvor ordet OMSORG er et glemt ord man nu kun kan finde i en hengemt ordbog. Alvorligt syge, unge som ældre må køre langt,enten selv eller med "taxaordninger", for at komme til undersøgelse og behandling.Mere uværdigt kan det nok ikke gøres,eller kan det ? De store hospitalsenheder har ikke gavnet patienterne.Parkeringsforholdene ved de store hospitaler er ofte kaotiske.Patienter og pårørende må gå langt, hvis de overhovedet KAN finde en P-plads.Inde på selve sygehuset overgår det kaotiske sig selv.Med ganglabyrinter,venterum,elevatorer og oversigtsplancer som ingen forstår. Der kan folk i alle aldre stå og glo,forvirret i håb om at kunne finde det STED de skal til enten undersøgelse eller behandling.Og når de så endelig finder "stedet" efter at have gennemtravet et virvar af ganglabyrinter,når de langt om længe ,til den rette gang, hvor stole er sat frem ved de forskellige undersøgelsesrum. Og patienterne kan gå fra stol til stol i den hvide sygehusverden.Med ventetider,Cprnumre og læger der ved de er læger. De hvide vægge lægger væg til det hele,uanset hvad du fejler. Imens en iskold fornemmelse kryber ind under huden,på de svageste patienter,når de ligger grundigt syge, på de praktisk indrettede rengøringsvenlige sengemadrasser med sengehest,slanger,og overvågningsanordninger lige i nærheden.Hvor omsorg og nærvær fjernstyres,i passende mængder, fra et kontor længere nede på gangen.
De varme hænders tid er forlængst forbi.Hænderne blev kolde, da landets mindre hospitaler centraliseredes bort.