Der er noget helt særligt over den amerikanske tegneserieskaber, Charles Burns, der som en komet er fløjet ind i den mere brede mainstreambane af kulturel habitus, selvom han har kant som meget få.

Eller som en anden af vor tids absolut største tegneserieskabere, Robert Crumb, har sagt om Charles Burns: det er som om, at hans fortællinger ikke er fortalt af et menneske.

For der er noget særligt fremmedgørende over Charles Burns fortællinger, men også i hans streg, der på en underlig måde er en kombination af tarvelige, trivielle romantiske tegneserier fra 60’erne og ditto horror- og splatterfilm.

Hvorfor det i grunden giver mening, har at gøre med selve kernen i den amerikanske mytologi, som Charles Burns rører ved.

For amerikanerne har altid været interesseret i det seksuelle tabu, som de både har overskredet, men som populærkulturen samtidig har gennemheglet med straf, med angst og med den særligt pirrende fornemmelse af lyst og uhygge, som vi jo faktisk også elsker lidt.

Nu er Charles Burns så aktuel med albummet, ’Final Cut’, der for kort tid siden er udkommet på engelsk, og som af mange er kåret som en af tidens vigtigste, grafiske udgivelser.

Ungdommens kvabbabelser

Det er samtidig også et imponerende stykke arbejde, der betragtes som en slags sidste del af en større trilogi, hvor hans gennembrudsværk, ’Black Hole’ fra 2005, er begyndelsen, og ’Last Look’ fra 2016 mellemværket.

Det giver i grunden mening, for emnet, som Charles tager op i alle værkerne, er identisk: 

Det handler om ungdommens kvababbelser med kærlighed og identitet, og der er altid en hovedperson, der føler sig marginaliseret, forsmået, i identitetskrise og ude af stand til at anskue virkeligheden på et reelt plan.

Det er overgangen fra uskyldig og ubekymret ung til voksen, som Charles Burns også udforsker i sine grafiske fortællinger

Det kan jo umiddelbart lyde lidt kedsommeligt for en voksen, men det er det bestemt ikke. Charles Burns gør det samme, som de mest berømte splatter- og horrorfilm altid har praktiseret: 

Den pirrende åbning, der opstår når lysten til sex trænger sig på, er også en art sårbarhed, hvor horror for alvor kan slå ned, ligesom morderen i filmen ’Fredag den 13.’ og et utal af andre, lignende film.

Det er overgangen fra uskyldig og ubekymret ung til voksen, som Charles Burns også udforsker i sine grafiske fortællinger.

Hudløs ærlighed

Brugen af det grafiske udtryk fra romantiske tegneserier fra 60’erne får Charles Burns’ tegninger til at minde om popart (tænk Roy Lichtenstein), og det giver sådan et nærmest koldt og sterilt udtryk, som han på en sær måde formår at puste liv i.

Helt bestemt fordi han samtidig er ærlig, når han dykker ned i ungdommens traumatiske oplevelser af ikke at slå til, ikke at kunne score den, man begærer.

I ’Final Cut’ følger vi igen en håbefuld kunstner, der elsker at tegne, og som drømmer om at lave en god horrorfilm

Denne hudløse ærlighed er på mange måder det, der er mest fascinerende hos Burns, fordi den på en og samme tid virker kølig, forkvaklet og håbløs, men samtidig vækker genklang og rammer følelser og oplevelser, som de fleste af os har pinagtigt har måttet gennemleve.

I ’Final Cut’ følger vi igen en håbefuld kunstner, der elsker at tegne, og som drømmer om at lave en god horrorfilm, sammen med en gruppe andre unge mennesker.

Hans oplevelse af hele tiden at ‘forsvinde’ ind i sine tanker, der gør hans oplevelse af nuet og sammenholdet med de andre fjern og fremmed, bliver i tegneserien og i hans storyboard til horrorfilmen til hans hjerne, der bliver afkoblet hans legeme og begynder at flyve som en ballon.

Original julegave

’Final Cut’ er også en kærlighedshistorie, omend den selvsagt er tragisk, eller i hvert fald kompliceret, for at sige det mildt.

På en ret fascinerende måde lykkes det for Charles Burns at gøre dette projekt om at skabe en B-horrorfilm, med alle de klicheer, som genren kan trække på, til en sammenhængende historie, hvor alle elementerne hænger sammen og refererer til hinanden.

Virkeligheden, sådan som de unge mennesker i fortællingen oplever den, bliver sammenblandet med vor helts drømme og ideer, der på mange måder fremstår som sære nøgler til at forstå, hvad der faktisk sker for ham selv.

’Black Hole’ og ’Last Look’ er begge blevet oversat til dansk, og det vil ’Final Cut’ også blive

Hvorfor han slås med sine følelser, og hvordan han forsøger at finde fodfæste.

’Black Hole’ og ’Last Look’ er begge blevet oversat til dansk, og det vil ’Final Cut’ også blive.

Men for dem, der ikke har problemer med engelsk, og som samtidig gerne vil læse en tegneserie, der ikke er som ret meget andet, og som faktisk endda er af høj kvalitet, kan det blot anbefales herfra at gå i gang.

Måske er det endda den julegave, som du har ledt efter til den, som du ikke har fundet det helt særlige og ret så originale til.

 

Charles Burns: ’Final Cut’. Hardback med tegninger i farver. Pantheon Books, New York 2024.