En arbejders bekymringer

En lovbestemt mindsteløn kan ende som et lønloft, der sænker lønnen for de mange, i stedet for at hæve lønnen for de få, skriver tillidsrepræsentant i Dansk Metal, Jeppe W. Nygaard.
Foto: Privatfoto
Jeppe W. Nygaard, tillidsrepræsentant, Dansk Metal
Som alle andre er jeg ret glad for at være kommet til verden i det trygge, lille land, vi kalder Danmark.

Her er ingen fare i form af naturkatastrofer, hungersnød, store farlige dyr, eller andet, der kan gøre en ende på en lykkelig middelklasseborger.

Men jeg bekymrer mig nu alligevel. Faren kommer nemlig i form af et EU lovforslag.

EU er på mange måder godt for et lille land som vores.

Med fri handel og arbejdskraftens frie bevægelighed er velfærden vokset i det meste af Europa.

Politikerne holder fingrene væk

Men nu vil EU ind og bestemme over lønningerne. Ikke kun her, men i alle EU-lande. Det er farligt.

I Danmark og Norden har vi nemlig ikke en lovbestemt mindsteløn, som man har i det meste af Europa. Her er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og overenskomster, mens politikerne holder fingrene langt væk. Heldigvis.

Nu vil EU ind og bestemme over lønningerne. Ikke kun her, men i alle EU-lande.

For i de lande, hvor mindstelønnen er bestemt ved lov, ender mindstelønnen ikke som en ”bund” under lønnen – men som et lønloft. Den ender altså med at sænke lønnen for de mange, i stedet for at hæve lønnen for de få.

Når vi ser på andre lande hvor der er en lovbestemt mindsteløn, kan vi hurtig se, hvilken vej det kommer til at gå. Der er en grund til, at vi har så rigt et samfund her i Danmark.

Lavere løn for almindelige arbejdere

Derfor er jeg bekymret over at sende magten over vores løn til Bruxelles.

Jeg forhandler min løn med min arbejdsgiver. Ikke staten og slet ikke EU.

Begynder arbejdsgiverne mon at sige, at det står i loven, hvad de skal give i løn? Måske ikke lige med det samme, men for de næste generationer vil det nok blive sådan.

Lønnen vil blive lavere for de fleste almindelige arbejdere.

Skatteindtægterne til staten vil falde, og brugerbetalingen vil formentlig komme flere og flere steder.

Sporene skræmmer

Allerede nu ser vi, hvordan sundhedsforsikringer stormer frem, typisk til dem der allerede har et job. Lønsikringer er også ved at komme til - hvad bliver det næste?

Skal vi betale for uddannelserne og for at køre på vejene?

Kan en lovbestemt mindsteløn fra EU, være starten på en stor ”working poor” bølge? J

Jeg ved godt, at man i EU forsøger at forhandle sig til en løsning, der skal holde os i Norden fri for indblanding.

Kan en lovbestemt mindsteløn fra EU, være starten på en stor ”working poor” bølge?

Men vi har mange gange set, hvordan EU-domstolen ender med at dømme til skade for den danske model.

Det første slag er tabt, fordi EU-parlamentet stemte for. Medlemslandene skal stemme den 6. december. Lad os håbe at det får et andet udfald.

EU er godt for mange ting. Men det her skal de ikke blande sig i.


placeholder

Kommentarer

Jeppe W. Nygaard du har min fulde forståelse.
EU vil meget gerne blande sig i (læs: bestemme) alt, og passer vi ikke på ender det at vi ophører med at være en suveræn stat.
Vedr. EU lovgivning så er der forskel på Forordninger, Direktiver m.v.
Læs mere her https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/law/types-legis...

Løsningen er meget, meget enkel. Tiden er kommet. Vi skal ud af EU nu!

Der en visse ting med en EU bestemt mindsteløn som kan blive en udfordring for den danske model. Jeg ved at man i England har en lovbestemt minimum løn, der er bare det kedelige ved den at det kan man ikke leve for som enlig, for mange betyder det så at man må arbejde noget mere, op til 60 timer om ugen er ikke helt usædvanligt. Det er bla. gældende for en del ansatte i "det private" sundhedsvæsen. For at gøre det lettere har UK så nul-skat op til de første £ 10000, derefter smækker skatten. Jeg kender desværre ikke %satsen.

The arbejdende fattige
( working poor) tæller nu flere 100,000 i DK. Fagbevægelse vil ikke støtte organisering af disse working poor ved F.eks gratis kontingent. For de fattige danske arbejdere er " mindstelønnen " ligemed bistanden + ca. 2.500 kr. For verdens fattige her I DK er lønnen bare lavere. Staten bestemmer indirekte allerede mindstelønnen for danskere. Disse fattige timelønnede / løsarbejdere kan ikke opnår betingelserne på dagpenge eller får hjælp med til at tegne en overenskomst. SD har kunne gøre dagpengene næmmer at opnår og satserne højer. Det vil forbedre timelønnen og forsvare vores mode. SD og fagbevægelsen har tabt den danske model på gulvet.

Du har ret i at uorganiserede truer modellen. Men bistand er ikke løn. Staten bestemmer ikke mindsteløn hverken direkte eller indirekte. En arbejder tegner ikke overenskomst; der tegnes overenskomst for området og det skal følges. Dagpenge er ikke løn; det er en forsikringsordning der er delvist skattefinansieret, som der - ja - stilles krav til at kunne deltage i. Ikke enig i at fagbevægelsen taber modellen på gulvet fordi man ikke vil give gratis kontingenter - tværtimod. I stedet for at udvande modellen ved at dele gaver ud til underbetalt arbejde, og derved medfinansiere dårlig praksis hos visse arbejdsgivere, så skulle der stilles krav til arbejdsgivere om ikke at underbetale, de folk de bruger, så de brodne kar får sværere betingelser. Det tror jeg mere på ift. de problemer du rigtigt peger på.

Annonce