En begivenhed fik uligheden til at stige i USA. Nu sker det samme for Danmark.

I både Danmark og USA er det blevet sådan, at de rigeste betaler en lavere andel af deres indkomst i skat.
Ulighed
Frem til omkring 1980 steg levestandarden jævnt i USA, også for almindelige industriarbejdere.

Væksten kom alle samfundsklasser til gode. Men fra 1980 frem til i dag fordoblde den rigeste procent i USA deres indkomstandel, mens almindelige arbejderes købekraft stagnerede.

Historiske store skattelettelser

Hvorfor stiger uligheden så voldsomt i USA? Hvis der kun skal nævnes en begivenhed, må det være skattelettelser for de rige.

I 1981 gives der historiske skattelettelser i USA. Ikke til almindelige arbejdere, men til de absolut rigeste.

De 400 rigeste amerikanere oplever fra den ene dag fra den anden at skulle aflevere en tredjedel mindre i skat.

De 400 rigeste amerikanere betaler i dag en lavere procentdel af deres indkomst i skat end de 50 procent fattigste amerikanere gør.

Brugte skattelettelse på værdipapirer

I 1950 betaler de rigeste en gennemsnitsskat, der er tre gange højere end de fattigste, og mere end dobbelt så meget som de betaler i dag.

I 1950 afleverer de 400 rigeste amerikanere i gennemsnit 57 procent af deres indkomst i skat. Det er væsentligt mere, end de rigeste i Danmark i dag afleverer.

De rige tjener endnu mere, som anvendes til at forøge formuen yderligere og så videre.

Takket være skattelettelserne bliver de absolutte topindkomster nu rigere. De penge de sparer i skat, bruger de på at opkøbe formue i form af værdipapirer.

Afkastet af denne formue beskattes i dag mindre end skatten på arbejde. De rige tjener endnu mere, som anvendes til at forøge formuen yderligere og så videre.

De ovenstående tal stammer fra bogen ‘The Triumph of Injustice’ af Emmanuel Saez og Gabriel Zucman fra 2019. Alle tal og data er tilgængelige på deres hjemmeside her. Det er en utrolig spændende hjemmeside, som er værd at bruge tid på.

Ulighed stiger i Danmark

Vi genfinder samme mønster i Danmark. Omkring 1980 er Danmark et meget lige land. Faktisk er uligheden omtrent på niveau med Sovjetunionen på samme tid. Siden stiger uligheden.

I dag er Danmark et af de EU-lande med den højeste indkomstkoncentration hos den rigeste ene procent i indkomsthierarkiet, og et af de lande, hvor uligheden stiger hurtigst (læs min klumme Danmark har siden 90’erne tabt sin position som Europas mest lige land).

I Danmark ser vi den rigeste ene procents indkomstandel stiger voldsomt i to omgange. Dels i 2004 og dels i 2010.

Betydelige skattelettelser af to omgange

Stigningen i uligheden sker samtidig med, at den rigeste ene procent får tildelt betydelige skattelettelser.

I 2003 afleverer den rigeste ene procent i indkomsthierarkiet i gennemsnit 45 procent af deres indkomst i skat. I 2004 efter skattelettelserne er det 43 procent. I 2009 afleverer den rigeste ene procent 42 procent af deres indkomst i skat.

I 2010 efter skattelettelserne er det 39 procent, viser beregningerne i på dette notat fra Tænketanken Kraka.

Med andre ord betaler du en lavere skatteprocent hvis du tilhører den rigeste ene procent af befolkningen der tjener f.eks. 3.000.000 kr. om året, end hvis du tilhører gruppen af højtlønnede der tjener omkring f.eks. 800.000 kr. (i så fald afleverer du omkring 41 procent af din arbejdsindkomst i indkomstskat ifølge OECD).

Jeg skylder læseren at gøre opmærksom på, at jeg i det ovenstående kun medregner direkte skat på indkomst.

Hvis skat på forbrug (moms og afgifter) indgik i beregningerne, ville det fremstå endnu tydeligere, at topindkomsterne betaler en lavere del af deres indkomst i skat end almindelige lønmodtagere.

Rigeste indkomst vokser hurtigere

Vi ser altså i Danmark samme tendens som i USA, hvor skattelettelser for de rigeste har igangsat en dynamik, hvor de rige gradvist bliver rigere og rigere.

Efter de rige får deres skattelettelser i 2010, stiger deres indkomster frem til 2019 med 48 procent, mens folk med almindeligt lønarbejde, typisk oplever en indkomststigning på kun 12 procent i samme periode (jævnfør dette notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har deres tal fra Danmarks Statistik).

Ligesom i USA hænger den rigeste ene procents indkomstfremgang sammen med, at skatten på afkast af formue er sat væsentlig ned i forhold til skatten på arbejde (jævnfør denne rapport, hvor Det økonomiske Råd går i dybden med beskatning af kapitalindkomst i Danmark).

Underminerer vores velstand

Der er naturligvis flere grunde til at uligheden stiger (læs min klumme 8 grunde til at uligheden stiger!).

Indkomstkoncentration i toppen underminerer selve grundlaget for vores fremtidige velstand

Men indkomstkoncentration i toppen er efter min vurdering det største problem, og ikke kun fordi alle andre bliver fattigere, når nogle få bliver markant rigere (læs min klumme Der kommer flere fattige, selvom produktionen hele tiden vokser).

Indkomstkoncentration i toppen underminerer selve grundlaget for vores fremtidige velstand, når det skyldes, at det bedre kan betale sig at leve af formueafkast end at gå på arbejde.

Indkomstkoncentration i toppen får væksten til at falde. Med andre ord: Kagen vokser langsommere, når nogen tager et meget større stykke end andre.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


placeholder

Kommentarer

Et stort skattetryk spiller selvfølgelig en rolle i skabelsen af ulighed, men det er reduktionistisk at hævde, at det er den eneste eller den vigtigste årsag.

De fleste mennesker bruger de fleste af deres penge i takt med at de tjener dem, typisk på forbrugsgoder. De mennesker, som tjener lidt mere, end de har brug for til dagen og vejen, bruger typisk de ekstra penge på luksusgoder.

Problemet opstår, når du tjener væsentligt mere end du kan nå at bruge. Når pengene hober sig op på lønkontoen, på trods af at du brænder så mange af, som du overhovedet kan, bliver det fristende at lade pengene arbejde for dig, som man siger. Typisk ved at investere. Nu opstår der så bare det nye problem, at de mange investerede penge giver et afkast, som så igen hober sig op, nu bare ikke på lønkontoen, men på kontoen for kapitalafkast. Således er der skabt en ond cirkel (som selvfølgelig opleves som en god cirkel for ejeren af de mange penge).

De mennesker, som har flest penge til overs, kan investere mest, hvorfor de også får det største afkast, og inden vi har set os om, har vi en lille gruppe af stinkende rige, en større gruppe af relativt velhavende, og en meget stor gruppe af mennesker, der bruger deres penge i takt med at de tjener dem.

Skat kan medvirke til at begrænse denne skabelse af økonomisk ulighed, men det er ikke årsagen til uligheden, årsagen skal findes i det helt grundlæggende forhold, at penge skaber penge, som man siger. Spørgsmålet er så, hvor disse penge kommer fra, da vi jo alle ved, at det er noget vrøvl, for penge er en død ting, som ikke skaber noget som helst; det eneste, der kan skabe værdi, er menneskelig arbejdsindsats.

Så bortset fra min teoretiske kvababbelser er jeg generelt enig med tendensen i Balder Asmussens kritik: Manglende beskatning er ikke årsag til den store ulighed. Derimod kan en beskatning af kapitalafkast medvirke markant til at bringe uligheden i samfundet ned. En sådan skat vil ikke kunne eliminere uligheden helt, men det betyder vel heller ikke så meget, da de færreste mennesker har ondt over at andre mennesker har et materielt set bedre liv, end de selv har, så længe de føler, at de har rigeligt til dagen og vejen.

"En begivenhed fik uligheden til at stige i USA. Nu sker det samme for Danmark."

Det er jo rart at vide, hvor vi skal tage pengene til udjævning af uligheden...

Annonce