En begynderguide til Europa-Parlamentsvalget

Søndag den 26. maj skal der vælges nye medlemmer til Europa-Parlamentet. Vi har samlet det vigtigste du skal vide.
På søndag, den 26. maj, er der valg til Europa-Parlamentet og dermed får knap fire millioner danske vælgere og knap

Valgstederne åbner klokken 08.00 og lukker klokken 20.00.

Resultatet for partierne forventes at bliver offentliggjort omkring klokken 23.00, mens de personlige stemmetal formentlig først kommer i løbet af mandagen.

Hvem kan man stemme på

Der er i alt 135 danske kandidater at vælge imellem til de 13 pladser, som måske/måske ikke kan ende med at blive 14, når briterne på et eller tidspunkt finder ud af hvad der skal ske med deres udmelding.

Der er denne gang 10 partier og lister der stiller op, det er to mere end ved sidste valg, fordi både Enhedslisten og Alternativet er på stemmesedlen denne gang.

Til gengæld stiller hverken Kristendemokraterne, Stram Kurs, Nye Borgerlige eller Partiet Klaus Riskær Petersen op. Dem må du vente med at stemme på til folketingsvalget.

Det betyder, at du kan stemme på følgende partier:

A. Socialdemokratiet

B. Radikale Venstre

C. Det Konservative Folkeparti

F. SF – Socialistisk Folkeparti

I. Liberal Alliance

N. Folkebevægelsen mod EU

O. Dansk Folkeparti

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne

Å. Alternativet

Hvem er i valgforbund?

Ligesom til kommunal- og regionsvalg kan partierne ved Europa-Parlamentsvalget indgå valgforbund. Et valgforbund er et teknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet.

Der er anmeldt valgforbund mellem følgende partier:

I. Socialdemokratiet og SF – Socialistisk Folkeparti
II. Radikale Venstre og Alternativet
III. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, Danmarks Liberale Parti
IV. Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten – De Rød-Grønne

Hvad er europæiske partigrupper?

De 13, snart 14, danske medlemmer af Europa-Parlamentet vælger i parlamentet at indgå i samarbejde med de andre partier i grupper.

Der er f.eks. en socialdemokratisk, en venstreorienteret, en grøn, en kristen-konservativ og en liberal gruppe. I de fleste grupper er der kun et dansk parti, mens der i den liberale gruppe ALDE, både er medlemmer fra Venstre og fra De Radikale.

For at danne en partigruppe skal mindst 25 parlamentsmedlemmer kommende fra mindst syv medlemsstater tilslutte sig.

Grupperne fungerer lidt som i folketinget, hvor partierne stemmer sammen, men partidisciplinen i Europa-Parlamentet er ikke ligeså hård som den er f.eks. folketinget. Så i nogle afstemninger, som har en særlig dansk interesse, vil man se partierne i højere grad stemme efter nationale hensyn fremfor de ideologiske.

Hvad stemmer man for?

Europa-Parlamentet som har til huse i både Bruxelles i Belgien og Strasbourg i Frankrig, har sammen med EU’s ministerråd, stor indflydelse på al EU-lovgivning. Europa-Parlamentet skal også godkende Europa-Kommissionen og er med til at vedtage EU’s budget.

Det faktum, at parlamentet både bor i Bruxelles og Strasbourg er selvfølgelig både dyrt og besværligt, men det står i EU-traktaten, at det skal være sådan, og derfor bliver det ikke ændret. Ikke mindst fordi Frankrig stædigt fastholder, at det er en rigtig fin ordning.

Parlamentet var oprindelig en forsamling der blev valgt af medlemslandenes parlamenter. Først i 1979 fandt det første direkte valg sted, hvilket er sket hvert femte år siden da.

Siden det første direkte valg, hvor der blev valgt 410 medlemmer er der kommet flere til. Flest efter at Bulgarien og Rumænien blev medlemmer af EU, hvor der var i alt 785 medlemmer.

Forløberen for Europa-Parlamentet, EKSF-forsamlingen, mødtes første gang i Strasbourg helt tilbage i 1952. I 1962 skiftede den navn til Europa-Parlamentet.

Hvad med resten af Europa?

Der er valg i alle 28 EU-lande om i alt 751 pladser. Flest har EU’s mest folkerige nation Tyskland med 96 pladser, mens de tre mindste lande Cypern, Luxembourg og Malta har seks hver.

Når eller hvis Storbritannien melder sig ud, så vil antallet af Europa-Parlamentsmedlemmer falde til 705.

Landene beslutter selv om de vil stemme torsdag, fredag, lørdag eller søndag.  Landene har desuden valgfrihed til at beslutte deres egne regler, f.eks. om der skal være en spærregrænse, om et land skal opdeles i flere valgkredse eller om det, som i Danmark, skal være en stor. I Storbritannien er det f.eks. ikke muligt at stemme på enkelte kandidater, kun partier.

Det betyder også at der er forskellige regler for hvor gammel man skal være for at stille op. I Danmark skal man kun være 18, mens man i Grækenland og Italien skal vente til man er 25.

Uanset hvornår de enkelte lande afholder selve valget, så skal de være fuldstændigt tavse om resultatet indtil søndag 26. maj kl. 23:00.

Når vi får resultatet for Danmark, så får vi altså også samtidig resultatet for Ungarn, Frankrig og alle de andre EU-lande.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook