Mediernes forargelsesbarometer nåede det røde felt henover sommeren, hvor landets kommentatorer og lederskribenter gik i selvsving  over statsminister Mette Frederiksens beslutning om at styrke Statsministeriet.

Det skulle ifølge flere medier være forargeligt at udpege hendes rådgiver Martin Rossen som stabschef og giv denne adgang til møderne i to af de såkaldt ’faste regeringsudvalg’.

Men hvis man går bagom forargelsen og ser på dette reelle styrkeforhold, så kunne der måske alligevel være god grund til at flytte afgørende dele af Moderniseringsstyrelsen ud af Finansministeriet og oprette et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet.

De faktiske tal viser, at Statsministeriet havde 77 årsværk ansat i 2018, mens Finansministeriet havde 225

Det danske statsministerie anno 2019 er særdeles magert og overraskende ressourcesvagt. De faktiske tal viser - hvis man altså orker bøvlet med at læse ministeriernes årsrapporter for 2018 - at Statsministeriet havde 77 årsværk ansat i 2018, mens Finansministeriet havde 225 i samme periode - foruden yderligere 370 årsværk i Moderniseringsstyrelsen og mange flere i de tre yderligere styrelser.

Og den i sammenligning har Statsministeriet slet ingen styrelser.

Illusion at politikerne udtænker politik

Hvis man kigger på samordning og koordinering af politikken på tværs af ministerierne, så har det i stigende grad været en opgave, som Finansministeriet har taget monopol på.

Finansministeriet er inde over alle indstillinger til de magtfulde regeringsudvalg, Finansministeriet er dybt involveret i fagspecifik sagsbehandling på alle embedsmandsniveauer og presser fagministerierne i en grad, hvor de fleste politiske beslutninger alene baseres på Finansministeriet holdning.

'Det kan ikke nytte noget at have en illusion om, at det er politikerne, der sidder og udtænker politik, når det ikke er tilfældet'

Det lyder måske både kedeligt og teknisk, men det er denne virkelighed, som udspiller sig under overfladen.

I et fælles interview i Berlingske beskrev to tidligere topministre Finansministeriets mere gedulgte og usynlige rolle i dansk politik: ”Det var altid under overfladen – det var aldrig synligt ude i det fri,” sagde tidligere børne- og socialminister Mai Mercado. Og hendes tidligere ministerkollega, undervisningsminister Merete Riisager talte med endnu større bogstaver: ”Det kan ikke nytte noget at have en illusion om, at det er politikerne, der sidder og udtænker politik, når det ikke er tilfældet”.

Det burde være sket for 40 år siden

På den baggrund skal der trækkes hårdt i håndbremsen overfor Finansministeriets skjulte magt. Det er akut. Og der er brug for meget mere end en enkelt Martin Rossen til at rette op på den tilstand.

Hvis man virkelig vil forarges, så må det være over at Socialdemokratiet ikke går meget længere

I virkeligheden halter Danmark langt efter vores nordiske naboer, når det kommer til at styrke de folkevalgtes magt overfor embedsmændenes.

I Sverige har man statssekretærer og i Norge har man juniorministre, hvilket yderligere styrker politikernes stemme og de demokratiske mandater.

Hvis man virkelig vil forarges, så må det være over at Socialdemokratiet ikke går meget længere.

Den politiske kommentator og tidligere konservative toppolitiker Hans Engell skriver det klart præcist i en klumme: ”Det burde være sket for 40 år siden”.

Hvis man tror på vores demokrati og vores politiske system, så er det Mette Frederiksen pligt at styrke statsministeriet!