En elitær mentalitet holder unge studenter fra erhvervsuddannelserne

På trods af manglen på faglærte, kæmper erhvervsuddannelserne fortsat med et dårligt image blandt unge. Og det er en skam, mener maler.
Foto: Jesper Balleby
Malersvend Renée Hede
Kære studenter

Hjertelig tillykke med huen! Hvad skal der så ske nu?

Det spørgsmål hang mig langt ud af halsen, da jeg, tilbage i 2012, afsluttede min STX - det der i gamle dage bare hed en studenterekssamen - med Psykologi A, Engelsk A, Samfund A.

Det efterfølgende sabbatår kæmpede jeg med at vælge retning.

Jeg kunne gå i alle retninger i uddannelsessystemet. Dog kunne jeg ikke se mig selv gå den akademiske vej. Det var med et nysgerrigt sind at jeg begyndte at kigge på byggefagene, specifikt bygningsmaler.

Tanken om en erhvervsuddannelse som bygningsmaler, synes først som et “spild” af min hårdt tjente hue. Hvilket jeg i dag ser som en fejlagtig antagelse, for det var det helt rigtige valg!

Der er i dag, desværre, en elitær mentalitet, der opfordrer flertallet i den akademiske retning. Dermed ikke sagt at dette ikke er en positiv vej at gå, fordi at al uddannelse er værdifuld.

Mangler folk i byggebranchen

Men man hører oftere og oftere, at der mangler unge på erhvervsuddannelserne og nye hænder i byggebranchen. Hvilket er en skam, grundet branchens historiske og nutidige vigtighed.

Det var folk, der levede af deres hænder, folk der har kæmpet for og som har bygget fundamentet for det helt unikke danske arbejdsmarked og den danske model.

En studenterhue er aldrig spildt, bare fordi man vælger ikke at gå den akademiske vej

Erhvervsuddannelserne tilbyder så mange gode kvaliteter til livet, derudover åbner de op for brancher i konstant udvikling, hvor der altid er brug for nye hoveder - også dem med studenterhuer på.

Til sidst vil jeg gerne sige at al uddannelse tæller, og en studenterhue er aldrig spildt, bare fordi man vælger ikke at gå den akademiske vej.

Så er I i tvivl om hvilken uddannelsesretning I vil vælge, så skal I vide at erhvervsuddannelserne tilbyder udvikling, håndværk,  udfordringer, solidaritet og arbejde!

Så kære studenter, hjertelig tillykke med huen! Hvad skal der så ske nu?  

 

Renée Hede er uddannet maler.


placeholder

Kommentarer

Faglærtes lønninger og arbejdsforhold i øvrigt, undergraves af en stadig strøm af fremmed arbejdskraft, ikke kun fra EU, men fra stort set hele verden, det sammen med fjollede licitationsregler og skattelove, der gør lang transport + dobbelt husførsel til en fordel, alt det undergraver til sammen den status som håndværk ellers ville have.

Startede med 220 kroner i timen som nyudlært elektriker i Storkøbenhavn. Tømrerne og smedene på pladsen, der arbejdede på akord, fik 300-400 kroner i timen og betalte topskat alle sammen. Arbejdsløsheden er under 1 procent og a-kassen penge ud af vinduet. Mestrene tager primært østeuropæere i mangel på faglærte danskere, og de færreste af dem er underbetalte. Jeg tror du skal besøge virkeligheden, Jørgen. Den er desværre, at danskerne er for fine til byggepladser. Det er ikke godt nok, selvom de danskere der går der, ofte betaler topskat - man skal bare gide arbejde.

Jep, generelt vil rigtig mange unge være bedre tjent med at tage en erhvervsuddannelse fremfor en studentereksamen, som jo ikke er noget særligt i sig selv, og specielt fremfor at spilde tiden på en af de universitetsuddannelser, som absolut ingen efterspørger.

Hvad mener du med at det ikke kan betale sig at gå i skole?

Hvad mener du med, at en stråmand kan være lige så god som en rigtig mand?

Prøv at gå ind på RUC's hjemmeside, Rasmus. Der kan du se, hvad han mener. Man bør nedlægge pladser på alle uddannelser, når arbejdsløsheden overstiger 20 procent.

Mon ikke den manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne i høj grad er en forældre fejl der presser deres unge til en højre gående uddannelse.

I mange år er erhvervsuddannelserne talt ned men på sig kommer vi til at mangle kloge hænder i tusindevis.

Dansk industri mangler pt. over 18.000 medarbejder vare inden for industri området.

Hvad er der ved en fin høj uddannelse med stor arbejdsløshed og ringe løn frem for en håndværker uddannelse hvor man som udlært kan vælge og vrage indenfor mange områder med god løn.

Det er på tide vi taler de kloge hænder op som samfundet får så meget brug for langt ud i fremtiden.

Akademiske lønninger er for høje og faglærte jobs for dårlig betalt. Samfundet har undergravet håndværker priserne ved import af østarbejdere så vi alle kan få fordelene af EU. Gymnasiet forfordeles i forhold til erhvers uddannelserne. Pressen ser kun de høje uddannelserne. Livet er korter for håndværker. Det er sværere at få en kone og familie. Osv. Osv Det er samfunds problem.

Du er tydeligvis ikke faglært. Jeg tabte dig helt, da du skrev "fordelene af EU". Den primære årsag til at mestrene ansætter østeuropæere er, at de ikke kan ansætte danskere. Jeg kan garantere dig for, at du får et job prompte, hvis du tager dit svendebrev som tømrer og dit danske pas, og kører forbi den lokale tømrermestrer og tilbyder dig, men det gider du jo ikke. Derfor må østeuropæerne bygge vores huse.

Vi er nu også en del der aldrig hat været på gymnasium men bare har taget et job eller taget en faglig uddannelse og har haft et godt og meningsfuldt liv trods alt..
Alt for mange unge tror desværre at de kun er noget når man er del af den elitære elite, som nogen anser for den nye adelsklasse.
De Radikale har vundet af helvede til godt! Det lykkes dem, desværre sammen med del af den røde elite, at blide genrationer af unge at være akademiker og elitær er vejen til et godt liv og at håndnes arbejde er noget mindre begavede, halvdumme mennesker skulle lave og skulle der ikke være nok af så importere vi dem bare.
jeg ved godt at jeg udtrykker mig lidt groft og firekantet men det dog tanker jeg ofte har haft og som jeg også høre andre har.

Annonce