En erhvervs-uddannelse i krig

Forsvarsforlig åbner for at gøre uddannelsen af hærens konstabler til en erhvervsuddannelse. Det glæder soldaternes fagforening.
I forbindelse med det netop indgåede forsvarsforlig er det blevet besluttet at se på, om uddannelsen af hærens konstabler kan gøres til en erhvervsuddannelse. Og det glæder Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, der igennem en længere periode har arbejdet på at give de menige soldater papir på deres kompetencer.

Formand Flemming Vinther fra HKKF håber desuden, at det vil være med til at fastholde flere konstabler i forsvaret.

”I dag forlader konstablerne hæren som ufaglærte. Det til trods for at uddannelsen til professionel soldat er fuldt på højde med erhvervsuddannelserne. Vi skylder at give soldaterne et bevis på deres kompetencer, som de kan bruge til noget,” siger Flemming Vinther i en pressemeddelelse og fortsætter.

”Samtidig vil en erhvervsuddannelse giver forsvaret mulighed for at fastholde konstablerne i længere tid, og hæren vil få endnu dygtigere soldater. For samfundet vil en konstabelerhvervsuddannelse betyde, at vi får flere faglærte, sådan som alle er enige om, at Danmark har brug for. Derfor kan det få rigtig stor betydning, at vi har fået erhvervsuddannelsen med i forliget."

Skal ikke være en boglig uddannelse
HKKF-formanden har tidligere forklaret, at HKKF ikke ønsker, at soldateruddannelsen skal gøres mere boglig Den skal stadig have fokus på det fysiske og praktiske soldaterhåndværk.

”Mange søger ind i forsvaret, fordi de er trætte af bøger. Derfor foreslår HKKF, at første del af uddannelsen minder rigtig meget om indholdet på HBU og HRU (Hærens to nuværende konstabeluddannelser, red.): Man skal stadig blive både våd, kold og træt og have fokus på det praktiske. Den mere teoretiske del kommer senere, og den skal i øvrigt målrettes hverdagen i forsvaret,” sagde han sidste år til HKKFs medlemsblad Fagligt Forsvar.

Tidsmæssigt tager det i dag mellem to og tre år at uddanne en soldat, hvilket er på niveau med andre erhvervsuddannelser. Og selv om evnen til at marchere i takt, kaste med håndgranater eller grave latriner næppe har så meget brug i den civile verden, så lærer konstablerne stadigvæk en række kompetencer, der kan overføres til den virkelige verden. Det skal give en kortere vej til en civil karriere.

”Vælger en faglært soldat at bliver sikkerhedsfunktionær eller ambulanceredder, er vejen nok ikke så lang, fordi der vil være et vist overlap i fagene. Modsat er vejen nok stadig lang, hvis man vil være journalist eller elektriker,” sagde Flemming Vinther sidste år.

HKKF har tidligere peget på, at soldaternes kompetencer i blandt andet idræt, sundhed, førstehjælp, vagttjeneste, IT-kompetencer og kulturforståelse, som kan indgå som dag i den nye uddannelse.

Håber også på lønløft
Udover at stille konstablerne bedre i forhold til en eventuel civilkarriere efter forsvaret, så håber HKKF-formanden også, at tiltaget på lidt længere sigt vil være med til at hæve lønniveauet i forsvaret for konstablerne, så det kommer tættere på, hvad andre faglærte tjener.

En konstabel tjener i dag omkring 20.300 kroner om måneden, mens udsendte konstabler tjener mellem 39.000 og 42.000 kroner, alt efter hvor de er udsendt henne.

Hvis det bliver besluttet at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse, vil de første ”krigerlærlinge” formentlig blive optaget på den nye erhvervsuddannelse i 2020.

 

Foto: Colourbox.dk/Recce

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook