En god og nødvendig indføring i kampen mod fascisme

Oversættelsen af amerikanske Timothy Snyders bog ‘Om Tyranni’ synes at være timet helt perfekt.

Netop som ICE har hærget i USA, Trump kræver Grønland, og det ikke længere kun er den yderste venstrefløj, der tager fascist-ordet i brug, er der brug for bøger, der kan minde om fascismens tidligere former. 

Det burde Snyders nye bog med undertitlen '20 ting vi kan lære af det 20. århundrede', netop være.

Bogen tager udgangspunkt i en viral liste, Snyder skrev kort efter valget af Trump i 2017, og indeholder råd til hvordan vi kæmper imod fascismen. 

De spænder over alt fra at forsvare institutionerne til at få øjenkontakt med folk og snakke med dem.

Snyder, der er prisvindende stjernehistoriker, fascismeforsker og forfatter til en række internationalt sælgende bøger, har tidligere skrevet bøger som 'Vejen til ufrihed' (2018) og 'Frihed' (2024). Derfor var det også med store forventninger, jeg gik til værket.

For meget form

Men hvis vi starter med det kedelige: Bogen er lavet i samarbejde med illustratoren Nora Krug, hvis illustrationer i bedste fald virker overflødige, i værste fald temmelig forstyrrende. 

Da jeg først modtog bogen, kom jeg faktisk i tvivl om jeg havde misforstået den – var det en eller anden form for børneformidling?

mange af illustrationerne er gode, men overordnet fylder de for meget

Der er ikke kun tale om illustrationer i klassisk forstand, teksten står skrevet, som om det var håndskrift, nogle gange på linjeret papir, nogle gange bugtende rundt om de forskellige tegninger og billeder, andre gange på hovedet eller på siden. 

Læs også:Når klimakamp er klassekamp

Ret skal være ret: mange af illustrationerne er gode, men overordnet fylder de for meget. 

Måske er jeg for konservativ til at se værdien i kaosset, men det giver for mig at se ikke bogen mere værdi, men gør den tværtimod sværere at tage seriøst som det reelle bud på et grundskrift for antiautoritær modstand, den ellers er.

Med Arendt og Klemperer i hånden

Men hvis man ser på ’Om Tyranni’ som netop det, er der faktisk tale om en god og nødvendig bog.

Som altid præsterer Snyder et utroligt stort netværk af referencer til (ide)historien, og med folk som Hannah Arendt og Victor Klemperer i hånden kan det aldrig gå helt galt. 

Man kan ikke regne med, at institutionerne redder os, vi må kæmpe for dem

Til forskel fra tidligere værker af Snyder tilbyder ‘Om Tyranni’ ikke en grundig analyse eller svar på de helt svære spørgsmål.

Men som altid er Snyder bedst, når han trækker trådene fra historien op til i dag og væver dem sammen, så fortidens fejltagelser begynder at spejle nutidens. 

Læs også:Da historien ikke sluttede alligevel

Det er ikke mindst imponerende, at Snyder allerede i 2017 havde set, hvad der i dag er tydeligt: Trump er ikke et fjollet indslag i en alvorlig verden, men en genkomst af det værste i vores samfund.

Man kan ikke regne med, at institutionerne redder os, vi må kæmpe for dem. Snyder citerer blandt andet tyske aviser efter valget af Hitler, hvor skribenter afviste, at Hitler ville få gennemført nogle af sine nazistiske planer. 

Man troede, magten ville civilisere, det gjorde den ikke dengang, og det gør den ikke i dag.

Til tider unuanceret

Forkærligheden for tænkningen læser man i Snyders råd som 'Pas på sproget', der lyder: ”lad være med at sige de samme fraser som alle andre. Find din egen måde at tale på, også selvom det kun er for at give udtryk for det samme, som du tror, at alle andre siger. Gør dig umage for at leve uden for internettet. Læs bøger.”

I dette kapitel trækker Snyder en linje fra de ændringer i det tyske sprog, som den jødiske filolog Victor Klemperer observerede under nazismen og senere skrev om i sit værk ’Lingua Tertii Imperii’ (1947), og op til den digitale nutids normalisering af konstante breaking-øjeblikke og Trumps markante sprogbrug.

Man savner en mere nuanceret forståelse af nutidens medier, der oftest foregår på ”skærmen”

For at undgå den udvikling mener Snyder, at man bør læse bøger og redaktørstyrede medier skabt af uddannede journalister.

Det er et sympatisk argument, der kendetegner hele bogen: der er ikke meget, man kan være uenig i. Men det er også et eksempel på Snyders til tider lidt unuancerede analyse, der i dette tilfælde er præget af en lidt gammeldags medieforståelse.

Læs også:Hvad kan George Orwell lære nutidens venstreorienterede?

Snyder skriver blandt andet: ”når vi får nyhederne fra en skærm, bliver vi suget ind i en teaterforestillingslogik."

Man savner en mere nuanceret forståelse af nutidens medier, der oftest foregår på ”skærmen”. Al politik og nyheder er i mere eller mindre grad præget af en teaterlogik – det gælder vel om at finde godt og grundigt arbejde, både på skærmen og uden for den?

Manglen på nuancer ses også i beskrivelsen af Winston Churchill: ”Churchill satte sig imod, og han vandt takket være sit inspirerede engagement”. Man fornemmer, at Sovjets betydning for sejren, der kun nævnes kort, ikke passer lige så godt ind i forfatterens fortælling.

En demokratisk studentergave

Faktisk kunne ’Om Tyranni’ være en god studenter- eller konfirmationsgave. 

Den fungerer som en slags indføring i grundprincipperne i kampen mod fascisme og dermed også i indførsel i demokratiet som sådan. 

Hvis bare man altså ikke er lige så konservativ som undertegnede, og kan abstrahere fra de til tider gode illustrationer, der dog fylder for meget.

Jeg synes det var meget interessant at læse, hvordan modstanden udviklede sig organisk fra at være nogle få mennesker til at blive en hel folkemængde.

Timothy Snyder. Illustreret af Nora Krug. ‘Om tyranni - 20 ting vi kan lære af det 20. århundrede’. 128 sider. Gads Forlag. 2026. Udkommer i dag.