En lektie i selektiv læsning

Claus Jensen demonstrerede i weekenden, at Fagbevægelsens ambition om bedre uddannelse er en langt bedre vækststrategi end den liberale drøm om lavere løn, skat og ydelser.
Mandagen bød på noget så sjældent som en gedigen overraskelse. Én begivenhed, der var så usandsynlig, at man måtte knibe sig selv i armen for at sikre, at man faktisk var vågen: Børsen roste i sin lederartikel den danske fagbevægelse!

I sin selektive læsning af Claus Jensens tale, skøjtede Anders Krab-Johansen af én eller anden grund henover passagen om, at ”vi ikke får mere velfærd og frihed ved, at I slår den ideologiske automatpilot til og kaster jer over de danske lønninger”.

Børsens chefredaktør, Anders Krab-Johansen udlagde Metal-formand Claus Jensens tale til Venstres landsmøde som et positivt kursskifte, hvor fagforbundene bevæger sig væk fra at ”agere politiske partier” til i stedet at ”samarbejde med alle, der vil forbedre vilkårene for landets lønmodtagere og virksomheder”.

Lederartiklen var så positiv over for ikke blot Dansk Metal, men også NNF og FTF, at man havde svært ved at tro, at den samme skribent på samme lederplads i samme avis blot en måned tidligere havde skrevet, at ”den traditionelle fagbevægelse er strandet i et forældet virkelighedsbillede” og derefter konkluderede at ”den danske fagbevægelsen kan ingenting”. Nu havde tonen åbenbart fået en helt anden lyd:

Den almindelige opfattelse er stadig, at de fleste fagforbund enøjet arbejder for at få lønnen op, vilkårene forbedret og overførselsindkomsterne skruet i vejret. Dermed accepterer de et stigende skattetryk, uanset om det koster danske arbejdspladser. Hvis det billede er under opbrud, er det et positivt tegn på, at noget kan forandres herhjemme. Mange danske virksomheder har længe satset på udvikling i udlandet, fordi omkostningerne er for høje herhjemme. En moderne fagbevægelse kan være medvirkende til, at danske job i Danmark blev et konkurrencedygtigt alternativ”.

Krab-Johansen hylder altså Fagbevægelsens ’modernisering’, hvor fokus er på at skabe ’et konkurrencedygtigt alternativ’. Dette indebærer, at Fagbevægelsen skal lægge såvel lønkrav som ønske om større tryghed ved arbejdsløshed på hylden.

Hvis dette faktisk havde været indholdet af Claus Jensens tale eller de efterfølgende udmelding fra NNF og FTF, havde der bestemt været tale om en både en overraskelse, et opbrud og et kursskifte.

Men i sin selektive læsning af Claus Jensens tale, skøjtede Anders Krab-Johansen af én eller anden grund henover passagen om, at ”vi ikke får mere velfærd og frihed ved, at I slår den ideologiske automatpilot til og kaster jer over de danske lønninger”.

Dette står i lodret modsætning til den bærende idé i såvel Venstres som Børsens bærende økonomiske idé: At lavere lønninger er vejen til et styrket Danmark i den internationale konkurrence.

I stedet fremlagde Claus Jensen en ambition for at styrke erhvervsuddannelserne og gøre lønmodtagerne dygtigere gennem uddannelse.

Når andre lande følger trop og sænker deres lønninger, bliver Danmark slået tilbage til start. Manglen på dygtige hænder er den største udfordring for dansk økonomi – og investeringer i mennesker og muligheder bør være det politiske svar på dette.

De voksne skal også have chancen for uddannelse. Smeden, mekanikeren og teleteknikeren – efter folkeskolen tog de en uddannelse på 4-5 år, og så var de klar til at arbejde, betale skat og yde deres. Og det har de gjort. Dag ud og dag ind. Men en dag opdager de, at de faktisk godt kunne tænke sig at bygge videre på deres uddannelse. Men det skridt er ikke muligt. For realkreditlånet, daginstitutionen og billånet betaler ikke sig selv, når man pludselig skal ned på SU som 35-årig. Og så vælger man uddannelse fra. Det er derfor jeg har foreslået, at faglærte skal kunne videreuddanne sig i to år til, hvad der svarer til dagpengesatsen”.

Dette var også hovedkravet fra Fagbevægelsen dengang i 00’erne, hvor de borgerlige havde travlt med at puste boblen op og belære andre om Danmarks uovertrufne økonomi.

Men på én eller anden måde formåede såvel Venstres landsmøde som Børsens lederskribenter også at ignorere dette budskab. Det er en skam, fordi Claus Jensen med disse ord netop demonstrerede, hvordan de danske lønmodtagere har bedre svar på Danmarks økonomiske udfordringer end alle über-liberalisterne i Venstre, Cepos og Børsen tilsammen.

Mens lavere lønninger givetvis tiltrækker arbejdspladser på den korte bane, står dansk økonomi stille: Ikke én eneste medarbejder bliver dygtigere og ikke ét eneste nyt produkt bliver udviklet ved at sænke lønnen generelt. Og når andre lande følger trop og sænker deres lønninger, bliver Danmark slået tilbage til start.

Manglen på dygtige hænder er den største udfordring for dansk økonomi – og investeringer i mennesker og muligheder bør være det politiske svar på dette.

Men det er selvfølgelig svært at høre, hvis man har slået den ideologiske automatpilot til og kun lytter, hvis der bliver snakket om lavere løn, skat eller ydelser.


Kommentarer fra Facebook