En lige højre til Løkke & Co.’s reformiver: "Effekten er til at overse”

Regeringsforhandlinger

En lige højre til Løkke & Co.’s reformiver: "Effekten er til at overse”

Ny analyse fra Dansk Metal punkterer myten om reformer som motoren i dansk økonomi

Lars Løkke Rasmussen (M)
Billedtekst
Lars Løkke Rasmussen (M), fung. udenrigsminister
Foto: Folketinget/Marie Hald

Mens Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne i de igangværende regeringsforhandlinger fokuserer intensivt på reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, har Dansk Metal sendt en analyse på gaden, som er en lige højre til netop Lars Løkke & Co.'s reformiver.

Analysen konkluderer nemlig, at politikerne bør droppe jagten på arbejdsudbud, for det er ikke øget arbejdsudbud, der gør Danmark rigere.

Arbejdsudbud er blevet dansk politiks svar på en trylleformular

”Arbejdsudbud er blevet dansk politiks svar på en trylleformular: Det bliver gentaget igen og igen, men effekten er til at overse. Den danske rekordbeskæftigelse er ikke skabt af politiske reformer – den skyldes først og fremmest, at der har ligget et højtryk over dansk økonomi, som har trukket flere ind på arbejdsmarkedet,” siger cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, ifølge en pressemeddelelse

Læs også:Lars Løkke om Pelle Dragsted: “En flink mand”

Han understreger, at efterspørgslen efter arbejdskraft betyder, at flere er kommet ind på arbejdsmarkedet:

”Politikerne stirrer sig blinde på arbejdsudbud, som om det er selve motoren i økonomien. Men det er efterspørgsel, høj produktivitet og dygtige virksomheder, der gør Danmark rigere,” siger Erik Bjørsted.

Politikerne bør flytte fokus

Erfaringerne fra de senere år viser, ifølge analysen, at når virksomhederne mangler arbejdskraft, så gør det arbejdsmarkedet mere rummeligt: Virksomhederne åbner døren for mange flere, der ellers står udenfor arbejdsmarkedet.

Politikerne stirrer sig blinde på arbejdsudbud

Samtidig viser analysen, at potentialet i klassiske arbejdsudbudsreformer er ved at være udtømt, og derfor bør politikerne flytte deres fokus:

Læs også:Statsministeren har ændret sit forhandler-hold i forhold til 2022: Se hvem, der nu er rykket endnu tættere på Mette Frederiksen

”Hvis den kommende regering vil have flere i arbejde, så er det allervigtigste, at de sørger for at holde gang i økonomien. Derudover er der meget at hente ved at forbedre arbejdsmiljøet, så færre bliver syge. Og endelig skal de sørge for at øge produktiviteten gennem investeringer i teknologi, forskning og infrastruktur,” siger Erik Bjørsted.

“Langt hovedparten af den højere strukturelle beskæftigelse skyldes altså ikke reformer”

Her er et uddrag af Dansk Metal-analysen “Den høje beskæftigelse skyldes et varmt arbejdsmarked, ikke politikernes reformer”:

“Men i den seneste fremskrivning fra februar 2026 er den forventede stigning i den strukturelle beskæftigelse fra 2022 til 2035 nu på 172.000 personer.” 

“Samlet er niveauet i den strukturelle beskæftigelse blevet opjusteret med 170.000 personer, og i 2030 er niveauet opjusteret med 165.000 personer.” 

“Det fremgår af Figur 1, som viser den forventede udvikling i den strukturelle beskæftigelse i de to fremskrivninger.” 

“Det skyldes dog ikke nødvendighedens eller ansvarlighedens politik. På trods af, at SVM-regeringen gennem reformer øgede arbejdsudbuddet mere end nogen anden regering siden 2015, så øgede alle SVM-regeringens reformer (inkl. fjernelsen af store bededag) kun den strukturelle beskæftigelse med 32.500 personer i 2030. Det skriver Finansministeriet direkte i den seneste 2035-fremskrivning.”

“Langt hovedparten af den højere strukturelle beskæftigelse skyldes altså ikke reformer.”

“Ifølge Finansministeriet skyldes den markant højere strukturelle beskæftigelse bl.a., at flere herboende indvandrere er kommet i job. Det er en gruppe, der historisk har haft lavere tilbøjelighed til at være i beskæftigelse, men er kommet ind på arbejdsmarkedet de seneste år. Det skyldes, at der har været godt gang i økonomien.”

“Når der er få ledige hænder, må virksomhederne kigge sig grundigere om efter arbejdskraft, hvilket netop kan hjælpe ledige i job. Når først de kommer i job, stiger sandsynligheden for, at de også i fremtiden vil have et job, bl.a. fordi de opbygger kompetencer og netværk – og for indvandreres vedkommende: sprog.”

“Derudover er der markant flere ældre som udskyder deres pension og bliver på arbejdsmarkedet. Og måske skyldes dette igen det varme arbejdsmarked og manglen på arbejdskraft, som får arbejdsgiverne til atholde på seniorerne i højere grad end normalt.”

“Endelig er der også kommet mere international arbejdskraft til landet. Også det kan skyldes, at der har været mangel på arbejdskraft, som får flere til at rejse til landet for at arbejde.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 14:18

Jeg lagde i øvrigt mærke til at Løkke andetsteds udtaler at "store bededag ikke kommer igen".
Det skal han jo ikke gå rundt og sige. Det er folket, der bestemmer i denne sag.

Indsendt af Erling Drews (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 15:16

Som svar til af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet)

Kommentar !

Det er korrekt, at det er folket som sætter den politiske dagsorden ved Folketingsvalg, og man må i den henseende sige, at folket jo ikke ligefrem ønsker Store Bededag tilbage, eller vil ændre på Velfærdsaftalen af 2006, hvor blandt andet pensionsalderen bare stiger og stiger, for så have folket stemt anderledes, samtidigt er det jo i den sidste ende vores folkevalgte som lovgiver og ikke folket...

God Dag!

erling Drews...

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 14:39

Tak til Dansk metal som med denne analyse forhåbentlig er med til at tage luften ud af Løkkes reformiver og mantraet om at øge arbejdsudbuddet som eneste brugbare mulighed.
I alt for mange tilfælde har det været brugt i det politiske spil , som en slags Quick fix , når der skulles findes nogle ekstra milliarder til statsbudgettet.

Aktuelt ! Den nuværende debat om en fremtidig pensionsalder .

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 15:06

I den venlige version er Lars Løkke og hans parti fuldstændig overflødige, i den mere nøgterne version er de reelt til skade for den almindelige dansker.

Vi får IKKE problemer med mangel på arbejdskraft, det skal robotter og kunstig intelligens nok sørge for. Vi skal i stedet bare have flyttet ressourcer fra f.eks. de områder, der overtages af maskiner, til omsorgsfagene, byggeriet og andre steder, hvor vi sagtens kan bruge flere. Og med tiden kan vi såmænd også kigge på ordninger for tidligere tilbagetreækning og kortere arbejdstid.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 15:33

Som svar til af Thor (ikke efterprøvet)

Netop - Det har lige været fremme at tech giganten Meta vil afskedige 10% af sine ansatte , hvilket betyder at 8000 vil blive fyret og 6000 stillinger vil ikke blive genansat .
Zuckerberg begrunder det med at de kan erstattes med øget brug af AI . Og selvfølgelig er det også en udvikling vi kommer til at se her i Danmark .

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 15:11

Nu må man jo heller ikke glemme at SVM-regeringen selv har mindsket udbuddet af arbejdskraft ved at indføre længere værnepligt fra 4 til 11 måneder samt indført værnepligt for kvinder. Hvor meget arbejdskraft der går til "spilde" her er der ingen oplysning om fra den "reformkrævende" Lars Løkke Rasmussen. For uanset hvor nødvendig man synes militæret er, er det jo ikke en branche der giver overskud på betalingsbalancen, snarer tværtimod.
Hvis man ønsker mindre krig i verden, er det ungdommen der skal gå forrest, ved at nægte at lade sig uddanne til at slå andre mennesker ihjel (fjenden, hvem det så end er).
Man kunne også ændre sessionsalderen til 60+, der er jo den aldersgruppe der ejer det mest og derfor har mest at forsvare i tilfælde af krig, desuden kan de også nemmere undværes, deres børn er jo voksne og parat til at videreføre deres "livsværk".

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.04.2026 - 23:28

Som svar til af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet)

Jeg synes, at du berører noget meget centralt i din omtale af vores millitær, for har vi overhovedet under nogen omstændigheder nogen legitim ret til at dræbe andre mennesker, om så det er for at forsvare os selv eller vores land, og i givet fald, hvem skal udføre drabene; dem af os, der ejer mest, og derfor har mest at miste, eller de unge mennesker, der ofte ingenting ejer, men som alligevel mere eller frivilligt lader sig indrulle i vores millitær, hvor de uddannes til at blive professionelle dræbere med henblik på i en given situation at blive sat til at forsvare vores land.

Man kan spørge, forsvare vores land mod hvad. Hvad er det, der er så vigtigt, at vi vil gøre alt, næsten alt for at beskytte det.

Svaret synes umiddelbart at være, at værne om vores demokrati og frihed. Demokrati har vi alle til at vælge vore politikere, men i hvilket omfang vi også oplever at have have frihed afhænger meget af os selv og vore egne evner og muligheder til at opnå de ting, som vi brænder for. Måske udnytter vi ikke altid vores frihed optimalt, men alene bevidsthdeden om at synes at have den, betyder også noget.

Så vi har en interesse i at forsvare de immaterielle værdier demokrati og frihed, men derudover har vi jo også en interesse i at forsvare vore eventuelle personlige materielle goder som fast ejendom samt alle vore samfundsskabte skattefinansieret kollektive goder.

Endelig har vi også en interesse i at forsvare os selv og hinanden mod barbariske overfald fra berusede russiske soldater, der både stjæler, voldtager og myrder uskyldige civile i deres blodrus, hvilket vi har fået grufulde beretninger om fra krigens første dage i Ukraine.

Så selvom det ikke er i tråd med vores kristne opdragelse og det kristne kærligheds budskab, så må vi erkende, at verden stadig er så ufuldkommen, at vi bliver nødt til at stå op mod denne verdens krigeriske despoter og med al mulig millitær kraft forsøge at tilbagevise ethvert angreb på den civiliserede del af den verden, som vi tilhører.

Derfor er vores igangværende oprustning med alt hvad dem omfatter ekstrem vigtig og bør fremdeles have en meget høj prioritering i statens budget.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 29.04.2026 - 20:17

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Får mig til at tænke på flg citat efter hukommelse fra "Jeg elsker den brogede verden":

"Kamp må der til, skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for frihed i liv og tro, thi evig stilstand er død"

Og det er jo så rigtigt, så selv om det undertiden er ubelejligt og ubehageligt med nogle wake up chok hen ad vejen, så er det på sigt godt for os, men det ser vi som regel ikke før bagefter🙂

Dan Turèll digtet “Jeg holder af hverdagen” - er også en hyldets til livet og hverdagens trivialitet og trygheden ved det kendte - frem for det mere spektakulære uforudsigelige.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.04.2026 - 22:33

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Præcis!

Jeg har i øvrigt en gang kørt for ham; han var sgu ikke helt almindelig, og han havde en særlig evne til at få de gader, vi kørte igennem, til på en sjov måde at blive "levende"

Evnen til at at levendegøre gader og bykvarterer, finder man også i hans “ Vangede billeder”. Hvor Turèll beskriver sin opvækst i Vangede , et bykvarter, der dengang var temmelig atypisk beboer og boligmæssig sammensat, sammenlignet med den omgivende borgerlige og velhavende københavnske forstadsbydel Gentofte.

Han var heller ikke typen der faldt i med tapetet , tværtimod .Man kunne tit opleve ham , når han med sin sorte hat og de sort lakerede negle. Lige skulle slutte nattens “ anstrengelser “ af med en smøg og en godnat pilsner.På en af Hovedbanegårdens morgenåbne udskænkningssteder eller som han selv kaldte dem “ vandingshuller “ .

Jeg havde ikke mødt ham, før den nat i begyndelsen af 1990' erne, hvor jeg kørte ham fra cafeen "DanTurell" i Nansensgade for at tjene lidt ekstra i min fritid, og jeg blev meget overrasket over at se, at det var ham, jeg skulle køre for.
Ganske vist havde radiovagten over taxaens radioanlæg sagt: Vogn 33, så er det Danturell, Danturell", men det lagde jeg ikke noget i, for jeg troede, at hun var begyndt at stamme.
Da jeg så ham, sagde jeg, "er det dig?" "Ja, hvem ellers?" sagde han. Og da han havde sat sig mageligt på bagsædet sagde han yderligere: "Chauffør, hvor kender du mig fra?" "Fra ugebladene" fløj det ud af munden på mig. Hvortil han svarede: "Åh Gud, og dem prøver jeg ellers altid at undgå!"

Det efterflg forløb har jeg allerede kort redegjort for, men han var en af de kunder, som sætter sig i hukommelsen.

På samme måde, som da en anden kunde engang spurgte mig, hvad han skulle gøre, for at jeg efterfølgende ville huske, at jeg havde kørt for ham. "Du har allerede gjort det", sagde jeg, "for det er der ingen, der tidligere har spurgt om".

Selvom jeg ellers aldrig stødte på Dan Turell, kan jeg huske, at jeg følte en form for tomhed, da han et års tid efter at have været min kunde døde.

Det forekom mig at være alt for tidligt, og han havde utvivlsomt stadig meget at give os alle, omend han nåede at manifestere sig meget i den tid, han levede, bla med er det ca 100 digte, han fik udgivet.

Mange gange forstår eller erkender man ikke, hvor meget visse personer har betydet, før de allerede er væk.

Sådan havde jeg det også med sangerinden W Houston. Da hun levede, lagde jeg slet ikke mærke til hende, men hun sang jo himmelsk, fandt jeg bagefter ud af, og jeg kan i dag høre hende igen og igen.

Indsendt af poul boie pede… (ikke efterprøvet) den Onsdag den 29.04.2026 - 14:57

Alle de liberaldogmatiske grupper på tinge synes at særlige "reformer" er heeeelt centrale for landets økonomiske fremtid.
Jeg nævner lige et par stykker, så man selv kan kontrollere, at det jeg mener bredt dannet bagtæppe for partier som Liberal Alliance, Venstre, Nye Borgerlige, og delvist for Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, men også i mindre grad for Radikale, (sikkert helt utilsigtet :-))har en tragikomisk sidevirkning på formuefordelingen i landet.
Vi hører som det centrale et øget arbejdsudbud, skattelettelser også til de allerrigeste, beskæringer af overførselsindkomster, herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse (det skal kunne betale sig at arbejde i vores flexi- og -curity samfund), stigning i pensionsalderen, så andelen af arbejdstagernes liv på arbejdsmarkedet øges, nedsættelse af arveafgiften og fordømmelse af formueskat.
Til dette skal lægges fjernelse af markedsregulering mod konkurrencebegrænsning (monopoltilsynet mod overpriser er med EU afskaffet), besparelser i myndigheders evne til indgreb, f.eks. halvering af skats bemanding, på skattekontrollen bliver amputeret, laden stå til overfor skattely og miljø- og dyrevelfærdsregulering. Og sidst men ikke mindst er omfattende liberalisering af indvandring af udenlandsk arbejdskraft.
Alt dette skal "redde" Danmark og gøre "os" rigere :-).
Tja - det makværk har næsten halvdelen af Danmarks befolkning så stemt på, selvom det i alle måder strider imod egne interesser.
Og det gør det fordi:
Ethvert af de nævnte punkter har kun en tvivlsom virkning på væksten i økonomien, i hvert fald den del, der gavner den almindelige lønmodtager. De er hver især sikre instrumenter for at øge uligheden og berige overdanmark.
Alle de nævnte arbejdsudbudsreformer har alle til hobe det erklærede mål, at øge arbejdsudbuddet, men i et ethvert marked
gælder, at øget udbud sænker prisen!!
Ups - det gælder også lønnen. Når lønnen således ved dumping inddæmmes ved næste overenskomst, fordi magten qua markedsbetingelserne for lønmodtagersiden forringes, sker der to ting.
1. Arbejdsgiversiden opnår større profitter, der glider ud til en lille elite som udbytter.
2. Efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, således at ringere værdiskabende virksomheder nu har råd til at ansætte flere.
I en situation med fuld beskæftigelse ser det ud som tilsyneladende mangel på arbejdskraft, men den er altså skabt af markedsmanipulation. Alligevel får det liberalisterne til at kræve yderligere import af arbejdskraft, og så kører løntrykker møllen.
3. Samtidig må det offentlige arbejdsmarked ikke lade lønnen stige, for ikke at presse det private lønniveau opad, og det betyder, at kvalificerede personer søger andet job, og så forstærkes vi den graverende mangel på arbejdskraft i det offentlige, som det gælder lige nu.
Der findes derfor ikke mangel på arbejdskraft, men kun mangel på arbejdskraft til prisen, der i al beskedenhed er den primære kilde arbejdstagernes andel af værdiskabelsen!!!!
Hele sigtet med hele den borgerlige palette af arbejdsudbudsreformer kan altså i den nuværende situation sammenfattende beskrives som manipulation af arbejdsmarkedet med det sigte at presse lønnen nedad (fattiggørelse af lønmodtagerene), medens kapitalejerne og den rigeste del af samfundet akkumulerer væksten hos sig selv.
Hvordan kan en så vild egennytte hos nogle få vinde gehør hos de mange, der med deres ansættelse i virksomhederne udgør den fysik, der i praksis faciliteter værdiskabelsen.
Det er mig en gåde.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 01.05.2026 - 10:12

“At rejse er at leve”

Ingen har rejst som Lars Løkke. Og det kræver en indtægt!

Så alle rejselystne kæmper for et job, en beskæftigelse der giver mening og penge!

1. maj da?

aktivister, der var udstyret med meget larmende trykluftshorn og røgbomber

I Danmark gælder 2% spærrereglen og 1. maj er endnu ikke afskaffet.

5. juni og grundlovsdag bliver mere og mere et samlingspunkt. Den danske grundlov, der er opbygget omkring protestantismen, måtte lide den tort at et flertal af de folkevalgte imod flertallet af folkehavet, afskaffede den af protestantismen indførte Store Bededag
.
Store Bededag blev officielt indført i 1686 ved en kongelig forordning den 27. marts. Initiativtageren var Sjællands biskop, Hans Bagger, der ønskede at samle flere mindre bededage til én stor, fælles faste- og bededag for hele riget.

Antallet af lynafleder-dage for folket har i årevis givet de danske folketingspolitikere rimelige menneskelige arbejdsvilkår.

1. maj er traditionelt arbejdernes lynafledningsdag.

1. maj er for snart 10 år siden afskaffet rent fysisk i det meste af udkants-Danmark. Og man kan spørge hvorfor?

Svaret er ret enkelt!

Corona og Mette Frederiksen!

Det seneste folketingsvalg understreger ligesom pointen.

Engang havde arbejderne Hardy Hansen og han tog landet rundt på 1. maj.

“Med 65 år på arbejdsmarkedet, heraf de 40 som tillidsmand, hvoraf 17 var som forbundsformand for Specialarbejderforbundet (3F), og nu 20 år som pensionist, er fødselarens konklusion, at han har haft et spændende og meningsfyldt liv.

Forbundsformanden og hustruen var enige om at gå på pension samtidig og det første de gjorde, var at flytte fra lejligheden på københavnske Nørrebro og ud på landet (i Hornsherred) med mulighed for lange trave- og cykelture i skoven samt bade- og fisketure i Isefjorden for at holde sig i god form.

Parret ønskede ikke at blive passive samfundsborgere og tog ordene om “at rejse er at leve” til sig. Derfor blev en auto-camper anskaffet og kørt fra Nordkap i nord til Afrika i syd.

I det hele taget har Hardy Hansen altid været præget af internationalt udsyn og han var forbundsformand for det vel nok mest internationalt engagerede fagforbund herhjemme med en betragtelig bistandsportefølje.

Sammen med nogle politiske venner brugte han således nogle år på at arbejde for etablering af et Mandela Center for fred og forsoning efter Nelson Mandelas opskrift. Det lykkedes imidlertid ikke at skaffe økonomi og politisk opbakning til centret. Selv siger Hardy Hansen ifølge Berlingske, at det er “fordi politikerne på Christiansborg hellere vil bruge penge på oprustning og vende ryggen til de mange millioner flygtninge”.

1. maj er for længst afskaffet af de sociale medier!

Og det 1. maj kæmpede for i årtier er pludselig blevet til virkelighed:

“Folketingsvalget i marts 2026 har resulteret i et historisk ungt Folketing med en rekordstor andel af kvinder, herunder markante unge profiler som Sofie Therese Svendsen, Cecilie Liv Hansen og Elise Sydendal. Med 22 medlemmer under 30 år er det nye Folketing det yngste nogensinde.”

På nettet er det 1. maj hver dag, men Store Bededag tabte 1. maj.

Hardy Hansen ville have lavet et landsdækkende generalstrejke hvis han stadig var aktiv, da Mette Frederiksen som en tyv om natten stjal Store Bededag.

“Spørgsmålets ordlyd:
Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som tidligere fagforeningsformand og folketingsmedlem for Socialdemokratiet Hardy Hansen fremsætter i artiklen »Den hidtil værste strid: Hardy Hansen skuffet over Mette F« fra 3. februar 2023 i Fagbladet 3F, hvori Hardy Hansen kritiserer regeringens planer om at afskaffe store bededag og bl.a. udtaler, at »det er en sag for arbejdsmarkedets parter«?”

I Karup er antallet af solgte hveder reduceret til 1000 stk her i 2026 imod 3000 stk før afskaffelsen af Store Bededag og 5.000 stk før coronaen.

At rette bager for smed!

I USA har de en reel spærregrænse på 50%.

Kun de rige har en chance i politik!

1. maj da?

“ 1. maj er ikke en officiel helligdag eller arbejdernes kampdag i USA på samme måde som i Danmark. Det er en almindelig arbejdsdag. I stedet fejrer USA deres arbejdernes dag, Labor Day, den første mandag i september, som er en national fridag.”

Pointe om 1.maj:
“Oprindelse i USA: Ironisk nok stammer 1. maj som international kampdag fra Haymarket-urolighederne i Chicago i 1886, men USA valgte senere en anden dato for at undgå den socialistiske tilknytning.

Til gengæld har USA nu uroligheder hele året rundt.

Lynafleder-funktionen styres af de ufravigelige våbenlove…

Amerikanere er og bliver cowboys!

I Danmark leger vi indianere og cowboys på 1. maj. Men ingen kan næsten huske legen.

Kun i Fælledparken i København.

Regeringsforhandlingerne foregår i fred og ro!

Og som Hardy Hansen renser danske arbejdere som aldrig før.

Nu dog med fly:

“Københavns Lufthavn (CPH) forventer et rekordår i 2026 med omkring 35,5 mio. passagerer. Selvom specifikke tal for afgange netop 1. maj 2026 ikke er fastlagt endnu, er foråret præget af øget aktivitet, og lufthavnen oplever generelt stor travlhed med op mod 850 starter/landinger på travle dage.”

Historisk høj passagervækst: 2025 satte rekord med 32,4 mio. passagerer, og 2026 forventes at overgå dette markant.Flere ruter: Med 47 nye ruter åbnet i løbet af 2025/2026, herunder destinationer i Kina, Indien og Vietnam, er antallet af flyvninger øget.“

Internationale har i praksis overtaget 1. maj.

1. maj har sejret som en international kampdag.

1. maj arrangementer er erstattet af flysæder til alverdens lande.

I ro og mag trods Ukraine-krig og Hormuz i Trumps hænder.

Internationale!

Til gengæld koster en tur til børnebørnene i benzinbil 10 kroner mere her på 1. maj end i går på 30. april…

Flybrændstof bliver måske, måske, måske en my dyrere..

Internationale kan noget!

Og det vidste selv Hardy Hansen.

Walk the talk!

Hvis man fortsat må sige det for Danmarks radio!

Danskere er svære at råbe op!

De findes på sociale medier i flysæderne på vej til Langtbortistan!

1. majs ønsketænkning er blevet til fysiske muligheder…

Danskerne er pist borte fra 1. maj arrangementer…

Nogle sidder endda i regeringsforhandlinger fra et flysæde…

Kom maj du søde milde…

“Forårsvejret fortsætter fredag, men temperaturerne når ikke samme højder som hverken onsdag eller de forventede temperaturer torsdag.
Fredagens forårsvarme, som fortsat kommer med overvejende solrigt vejr, vil byde på 15 til 18 graders varme.

Hvad mere kan danskerne ønske sig på en første maj?

Den kunstige intelligens kommer alligevel til at nedsætte danske arbejderes arbejdstid.

Det sker allerede i USA!

Hvad siger AI selv:

Ja, kunstig intelligens (AI) påvirker arbejdsmarkedet i USA, men billedet er nuanceret, da teknologien både skaber arbejdsløshed i specifikke sektorer og skaber nye jobmuligheder.

Mette Frederiksen har sat emnet på dagsordenen i regeringsforhandlingerne…

Mon det når Fælledparken iblandt cowboys og indianere…

Haven kalder!

O.O øllet venter bagefter…

Engang havde vi Hardy Hansen..

Tænk fra Nordkap til Sydafrika…

Internationale…

Arbejdet kalder..

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.