I sidste uges klumme beskæftigede jeg mig med det stille, men nødvendige opgør med New Public Management som styringsredskab indenfor den offentlige sektor. Klummen har affødt positive reaktioner fra flere sider, men også en række berettigede spørgsmål. Ikke mindst har mange spurgt: Hvad skal vi sætte i stedet for?

Lad mig starte med at slå fast, at et opgør med den gældende styringslogik ikke handler om at vende tilbage til en situation uden styring. Når man som politiker bruger borgernes penge, kræver det en stålsat vilje til at bruge dem bedst muligt – andet kan vi simpelthen ikke være bekendt. Samtidig har vi som socialdemokrater en særlig forpligtelse til at sikre en effektiv og moderne offentlig sektor, fordi vi om nogen historisk har stået fadder til selvsamme sektor.

Det er derfor på tide, at vi udvikler en ny styringslogik baseret på en kombination af socialdemokratiske værdier og de seneste årtiers erfaringer. Fire af de vigtige pejlemærker kunne være følgende:
1. Vi stoler på, at både ansatte i og brugere af den offentlige sektor er ansvarlige mennesker, som er i stand til at træffe ansvarlige valg – både når det gælder dem selv og fællesskabet.
Det betyder i praksis, at vi skal væk fra centralistisk styring, benchmarking, kontrolskemaer og tidstyranni. I stedet skal vi give plads og rum til, at ansatte og borgere i samarbejde finder løsninger, der giver mening for dem. Selvfølgelig skal der være rammer og minimumsstandarder, men hvis vi ønsker, at moderne borgere skal handle ansvarligt, er vi nødt til at give dem muligheden for at tage ansvar.
2. Vi ønsker en mangfoldig offentlig sektor, hvor forskellige metoder til at løse vores fælles udfordringer ikke ses som et problem, men som en styrke.
Den offentlige sektor skal flyttes fra industrisamfundets samlebåndstankegang med store produktioner af standardiserede varer til en moderne virkelighed, hvor borgernes forskellige ønsker og værdier ikke ses som et problem, men som et bidrag til udvikling.
3. Vi ønsker en decentral offentlig sektor, hvor flertallet af beslutninger sker lokalt i tæt samspil mellem politikere, ansatte og civilsamfundet.
Argumentet for de seneste tiårs markante centralisering af den offentlige sektor har været effektivisering. Effekten på dette område har været begrænset, og i stedet har vi oplevet en distancering af den offentlige sektor i forhold til mange borgere. Den udvikling skal vendes, så borgerne i deres lokalsamfund får ejerskab til og ansvar for den offentlige sektor.
4. Vi ønsker at frisætte den offentlige sektor, så den får frihed til at udvikle sig selv til gavn for samfundet som helhed.
Det betyder bl.a., at den offentlige sektor skal have lov til at tilbyde tilkøbsydelser som supplement til gratisydelserne på områder, hvor der er logisk sammenhæng mellem de to typer. Og det betyder også, at den offentlige sektor skal have lov og rum til fx at oprette og bruge socialøkonomiske virksomheder, der kan løfte opgaver, som ellers ville blive udliciteret til private.
* * *
Ovenstående er naturligvis kun nogle meget kortfattede og foreløbige pejlemærker, men de er et forsøg på at sætte en overordentlig vigtig og nødvendig socialdemokratisk debat i gang. Alt for længe har vi overladt udviklingen af den offentlige sektor til de borgerlige – og det har den helt ærligt ikke haft godt af.

 

Hans Stavnsager (1963) er kommunikationsrådgiver.