En ny fredsproces i Tyrkiet kræver handling – også fra Danmark og EU

Tyrkiet står over for en historisk chance for fred – EU og Danmark må ikke gentage fortidens fejl og forholde sig passive.

Jeg vil aldrig glemme foråret 2013, da håbet om fred mellem tyrkere og kurdere blussede op. 

I byen Diyarbakır, som er den kurdiske hovedby, samledes hundredtusinder under den kurdiske Newroz-fest, hvor et brev fra den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan blev læst højt med en opfordring til våbenhvile. 

Stemningen var euforisk; efter næsten 30 års blodig konflikt, der havde kostet over 35.000 livet og lagt over 3.000 kurdiske landsbyer i ruiner, turde folk endelig drømme om fred.

Som dansker med kurdiske rødder har konflikten, har været en del af min virkelighed siden barndommen. 

Jeg husker, hvordan det kurdiske sprog og identitet var undertrykt. Hvordan frygt og mistillid frygt fyldte gaderne. Vi troede på forandring dengang i 2013. 

Læs også:Tyrkiets præsident vinder stort - i Danmark

Men håbet brast i 2015, da fredsprocessen kollapsede i en storm af vold, undertrykkelse og kynisk magtspil. Vi havde aldrig været så tæt på en varig fred – en fred, som alle fortjener. 

Nu skriver vi 2025, og endnu en historisk mulighed for fred toner frem i Tyrkiet – en mulighed, EU og Danmark skal være med til at gribe. 

Konflikten mellem Tyrkiet og kurderne har rødder i det tyrkiske nationalstatsprojekt fra 1923, hvor kurdisk identitet blev undertrykt. 

I dag ser vi en ny virkelighed

PKK opstod som reaktion herpå og er produkt af den politiske undertrykkelse af kurderne, og konflikten har kostet tusindvis af liv. 

I 2013 syntes en løsning mulig, men processen brød sammen i 2015.

En ny politisk situation

I dag ser vi en ny virkelighed: Tyrkiet er økonomisk presset, politisk splittet og internationalt udfordret. 

Den regionale geopolitik er mere ustabil end nogensinde, og i dette kaos ligger en ny mulighed for fred. 

Læs også:EU skal forhindre en ny migrationskrise

En ny fredsproces kan skabe stabilitet og bane vej for demokratiske reformer.

EU har en strategisk interesse i at fremme fred. Det vil styrke sikkerheden, reducere migration og forbedre handel. 

Det er tid til at gentænke relationen

Tyrkiet er en vigtig partner. Tyrkiet er en nøglepartner for Europa, og en ny fredsproces kan være brobyggeren til de værdier, vi i Europa forfølger.

Læs også:Danmark er ikke neutralt - vi holder med Ukraine

For EU og NATO er Tyrkiet en uundværlig spiller. Med krigen i Ukraine, et ustabilt Mellemøsten og en voksende migrationskrise har vi ikke råd til at vende det blinde øje til Tyrkiet. 

Det er tid til at gentænke relationen – og en fredsproces med kurderne må være en del af strategien.

EU må tage ansvar

Danmark skal ikke stå på sidelinjen. Vi har en forpligtelse til at presse på for en genoptagelse af dialogen. 

Vi kan fremme diplomatisk engagement, støtte civilsamfundet og lægge pres på Tyrkiet for reformer. 

Andre lande, som Tyskland og Frankrig, har allerede meldt sig på banen – Danmark bør gøre det samme.

Vi har muligheden for at tage teten i EU og FN til at skubbe på for en løsning

Det kræver en kombination af diplomati og økonomiske incitamenter. EU har tidligere brugt udsigten til medlemskab som en gulerod for reformer – det bør ske igen. 

Læs også:Analyse: Hvor langt er et dybt splittet Europa klar til at gå for at opruste?

Men denne gang med klare krav: retsstatsprincipper, menneskerettigheder og en fredelig løsning på kurderspørgsmålet skal være en forudsætning.

Danmark kan vise vejen

Danmark har tradition for at engagere sig i internationale konflikter med fokus på fred og demokrati. 

Vi har muligheden for at tage teten i EU og FN til at skubbe på for en løsning, der både sikrer kurdernes rettigheder og stabiliserer Tyrkiet. 

Vi kan tage initiativ til en europæisk fredsmægling og aktivt støtte reformvenlige kræfter i Tyrkiet.

Det kræver mod og politisk vilje

Vi har en historisk chance for at bidrage til fred og demokrati. 

Læs også:Debat: Paludan er Erdogan og Putins nyttige idiot

Det kræver mod og politisk vilje, men alternativet er fortsat konflikt og ustabilitet og en region, der forbliver en tikkende bombe. 

Vi må ikke begå fortidens fejl. Danmark og EU skal handle – og det skal være nu.