Onsdag burde have været en god dag for regeringen og Socialdemokraterne. Der var gode billeder af statsministeren ved åbningen af vindmøllepark ud for Anholt, som understregede regeringens grønne dagsorden og ambitioner. Senere på dagen var der billeder fra Stockholm sammen med den amerikanske præsident og de nordiske kolleger.

Men imens statsministeren var til krebsekalas hos Fredrik Reinfeldt valgte man at offentliggøre beslutningen om, at regeringen havde droppet forslaget om øremærket barsel til fædrene. Et udvalg havde kigget på det og konklusionen var, at den samlede tid forældrene var på barsel ville falde, fordi fædrene ville vælge barslen fra.

Opgaven med at levere det budskab var lagt i hænderne på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff, der har været nogen af de største fortalere for forslaget. De så begge ud som om, at de ikke havde den allerbedste dag i deres politiske karrierer.

Man må undre sig over, at i en tid hvor regeringen på alle mulige andre parametre forsøger at hæve arbejdsudbuddet, at man ikke ser muligheden i forhold til barselsorloven, men åbenbart helt umuligt at få en politiker fra centrum-venstre til at sige, at problemet med ligestillingen er, at kvinder tager for meget barsel og at mændene tager for lidt. Og at den øremærkede barsel til fædrene var et virkelig godt skridt i den rigtige retning.

Og så ikke et ord om den barselsbonus til fædrene, som man foreslår som plaster på såret. Den må regeringen tage i retten.

Man bliver indimellem nødt til at vinde
Kursændringen om den øremærkede barselsorlov blev, som det efterhånden er blevet for vane, når regeringen skifter kurs, mødt med latter fra oppositionen.

En kæk gruppeformand Kristian Jensen (V) kunne næsten ikke holde masken, da han endnu en gang kunne sige ordet ”løftebrud”, hvorefter han fornøjeligt kunne gentage det borgerlige spin om, at øremærket barsel var et indgreb i familiernes ret til at selv at bestemme.

Regeringen virker som om den bliver bange for sin egen politik og ender med at opgive uden kamp.

De sociale medier, bl.a. nyhedssidernes kommentarfelter, flød over med skadefro begejstring, enten over beslutningen eller regeringens retræte. Og dem der ikke kunne begejstre sig over regeringens løftebrud, lod i stedet frustrationerne over regeringens knæfald få frit løb. Få havde lysten eller modet til at bakke beslutningen op.

Scenariet er præcis det samme, som man oplevede først med betalingsringen og siden forbuddet mod sexkøb. Regeringen virker som om den bliver bange for sin egen politik og ender med at opgive uden kamp.

Og det er netop kernen i problemet. Endnu en gang lader regeringen de borgerlige slippe af sted med en gratis sejr på det værdipolitiske område. Det eneste man har fået ud af det, er tab af endnu mere autoritet og troværdighed.