På den amerikanske fodboldliga NFLs hjemmeside har man en analytiker der hedder Dave Dameshek. Dameshek laver blandt andet et indslag, der hedder ”N ’if’ L” som på en fin og humoristisk måde spekulerer i hvad der kunne være sket, hvis dit og dat var gået anderledes.

Et eksempel kan ses her:

Om ”’N ’if’ L” også er politisk kommentator David Trads’ inspiration til hans seneste spekulationer er nok tvivlsomt, men den foregår lidt i det samme fortænkte parallelunivers.  I videoklummen ’Næste gang får vi en rød regering’ siger han, at muligheden for at få en ”rigtig rød regering aldrig har været tættere på”.

David Trads argumenterer for, at det han kalder en ’rigtig rød’ regering er en reel mulighed, fordi Socialdemokratiet står svagt i målingerne, mens de sande venstreorienterede som bekendt stormer frem, både herhjemme og i udlandet. Og han spår derfor en nær fremtid, hvor Uffe Elbæk er statsminister, Pernille Skipper er finansminister og Pia Olsen Dyhr endnu en gang er hoppet på regeringsvognen, efter den store succes sidst.

Men hvordan det lige kommer til at ske i praksis, at Uffe Elbæk ender med statsministerposten, er lidt svært at forklare, formentlig noget med at Socialdemokraterne er røget i totterne på de radikale, at de radikale efterfølgende ikke kan lave noget med de borgerlige og så tilbage igen, men lad os ikke hænge os i den slags politiske eller statsretslige detaljer. For eksperimentets skyld kan man blot konstatere, at ”sådan er det bare!”.

Tid til forandring?
I dette tankeeksperiment har de tre partier vundet regeringsmagten og har fået sig forhandlet sig frem til et regeringsgrundlag, hvor der skal sættes fart på den grønne omstilling, skatten skal op for de højestlønnede og den offentlige sektor, skal have en ordentlig indsprøjtning, så den sociale massegrav kan holdes fra døren.

På den værdipolitiske dagsorden skal udlændingepolitikken afløses af en mere human og åben tilgang, hvor Danmark tager et større ansvar for alverdens udsatte, offentlighedsloven skal revideres og alverdens whistleblowere skal tilbydes asyl i Danmark.

Hvis man i det tilfælde var Uffe Elbæk, så ville det være helt på sin plads at gentage glædesudbruddet fra valgnatten sidste år:

What’s next for regeringen Elbæk?
Men selv hvis det skulle lykkedes Elbæk, Skipper og Olsen Dyhr at flikke et regeringsgrundlag sammen, hvor der er ny politisk kultur på dagsordenen, så venter der stadigvæk en gammel politisk virkelighed, når ministerposterne er fordelt og hverdagen indfinder sig.

Den røde regering vil med høj hastighed ramme virkeligheden som en betonklods på Helsingørmotorvejen. For der vil jo fortsat være massiv opbakning i folketinget (og i befolkningen) til eksempelvis den nuværende udlændingepolitik og den ’rigtigt røde regering’ kan enten affinde sig med situationen eller administrere en politik som er dem inderligt imod. Og skulle den overveje at administrere i modstrid med et flertal i folketinget, kan de jo se hvad der i sin tid skete med Ninn-Hansen.

For hvem er det egentlig finansminister Skipper skal lave hendes finanslov med?

Der er også massiv opbakning til indkøb af de nye kampfly, uanset hvad den røde regering ellers mener om det indkøb. Og selv hvis den røde regering ønsker at gøre op med Venstres kontanthjælpsloft, så er virkeligheden stadigvæk den, at det kræver, at de radikale er med på vognen. Og det samme gør sig gældende i forhold til EU, udenrigspolitik og i lange stræk også den økonomiske politik. Uanset hvor rød regeringen end er, så kræver det stadig 90 mandater at få noget politik igennem.

Så virkeligheden vil være, at man vil have en ’rigtig rød regering’ af navn, men at den mere end nogen anden regering siden besættelsestiden vil være en regering, som vil spille rollen som administrator af andre partiers politik. Og det tror jeg egentlig ikke engang, at Enhedslisten, Alternativet eller SF kan se det tillokkende i.

David Trads støtter sit tankeeksperiment med en graf. Jeg har lavet en anden som viser hvorfor den røde regering har virkelig lange udsigter.

 

(graf baseret på tal fra Voxmeters meningsmålinger) 

Drømmen om en virkelig røde regering er et meget sødt tankeeksperiment, men i praksis er det faktisk mere væsentligt usandsynligt end at forestille sig hvad der var sket, hvis Brett Favre ikke havde forladt Green Bay Packers.

David Troels Garby er redaktør på Netavisen Pio.