En rød og en blå går frem i ny måling

Voxmeter

En rød og en blå går frem i ny måling

De Konservative og Enhedslisten er ugens højdespringere i Voxmeters politiske meningsmåling

Mona Juul og Pelle Dragsted
Billedtekst

Mona Juul, Det Konservative Folkeparti og Pelle Dragsted, Enhedslisten

Foto: Folketinget, Marie Hald/Fotografik: Maja Weichel

De Konservative står i denne uges politiske meningsmåling lavet af Voxmeter for Ritzau til at få 8,9 procent af stemmerne - svarende til 16 mandater -, hvis der var folketingsvalg i morgen. 

Det er partiets bedste resultat siden den 15. oktober 2022. 

I sidste uge stod Mona Juul & co. til at få 7,5 procent af stemmerne og 13 mandater. Ved folketingsvalget den 24. marts fik de 7,6 procent og 13 mandater. 

Ikke siden den 21. september 2025 har partiet stået så godt

I den anden ende af det politiske spektrum går Enhedslisten frem og står i dag til at få 8,1 procent af stemmerne og 15 mandater. Ikke siden den 21. september 2025 har partiet stået så godt. 

I sidste uge stod Pelle Dragsted & co. til at få 7,5 procent af stemmerne og 13 mandater. Den 24. marts fik de 6,3 procent og 11 mandater.

Læs også:Inger Støjbergs parti får dårligste måling nogensinde

En blå og en rød dykker

I den anden ende af målingen går Danmarksdemokraterne og Alternativet mest tilbage.

Danmarksdemokraterne går tilbage og står i dag til at få 5,1 procent af stemmerne og ni mandater. I sidste uge stod de til 5,9 procent og ti mandater. 

Tilbagegangen er markant over tid. Så sent som 11. januar stod Inger Støjberg & co. til 10,3 procent og 18 mandater. Partiet har dermed halveret sin opbakning på under fire måneder.

målingen viser en intern omrokering, særligt i blå blok

Også Alternativet går tilbage og dykker ned under spærregrænsen til 1,7 procent af stemmerne og nul mandater. I sidste uge stod de til 2,5 procent og fire mandater.  

Samlet ændrer forskydningerne ikke afgørende ved styrkeforholdet mellem blokkene, men målingen viser en intern omrokering, særligt i blå blok, hvor både fremgang og tilbagegang er markant.

Læs også:Alternativet har ikke gjort noget forkert

Pres på blå blok

Borgernes Parti står som i sidste uge til nul mandater. 1,1 procent af vælgerne ville stemme på partiet, hvis der var valg i morgen.

Partiet blev valgt ind med fire mandater ved valget den 24. marts, men er siden blevet reduceret markant. Senest har Nadja Natalie Isaksen forladt partiet, som nu kun er repræsenteret af Lars Boje Mathiesen.

laveste niveau i Voxmeter siden 20. november 2022

Også Liberal Alliance mister momentum. Partiet står i denne uge til 8,5 procent og 15 mandater, hvilket er det laveste niveau i Voxmeter siden 20. november 2022.

I sidste uge stod partiet til 8,7 procent og 15 mandater.

Læs også:Lars Boje styrtdykker i ny måling

Bundlinjen

Samlet set står en blå blok bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti til at 43,7 procent af stemmerne og 77 mandater.

En rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet står til 48,9 procent og 85 mandater. 

Læs også:Ammitzbøll-Bille til angreb på blå partier: “Noget af det mest ynkværdige, vi længe har set i dansk politik”

Topbillede
Voxmeter for Ritzau

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 4. maj 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.009 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 27. april 2026 til d. 3. maj 2026. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 24. marts 2026. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.