En tale om demokrati og frihed - i Danmark og Europa

Helle Thorning-Schmidts grundlovstale tager danskerne med tilbage til D-dag, kommunalvalg og Jens Otto Krag. Det handler om demokrati, og om at vi selv bestemmer.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt turnerer i dag rundt i anledning af, at det er 165 år siden, at Danmark fik sin første grundlov. Det er tredje gang, at Helle Thorning-Schmidt som statsminister holder grundlovstale, og denne gang har hun valgt at lægge vægt på fortællingen om det fredelige Europa. Og vejen dertil:

”Det siger meget om Europa, og det vi lærte af krigen, at det ikke kun er repræsentanter fra de allierede, som vil højtideligholde dagen (i morgen. 70 år efter D-Dag 6. juni 1944, red.). Tyskland vil stå side om side med sine tidligere fjender. Veteraner fra begge sider vil mindes deres faldne. Vi har med fælles indsats overkommet de skel, som blev skabt gennem de seneste århundredes store krige. Kontinentet er helt. Og aldrig tidligere har demokratiets rødder været så stærke, som de er i dag”.

Også danskernes forhold til demokrati er kommet med i statsministerens tale. Og Helle Thorning-Schmidt glæder sig over, at der var en stigning i stemmeprocenten ved kommunalvalget i efteråret, og at Danmark er ét af de lande, hvor flest deltager til Europa-Parlamentsvalget. Det kan kun lade sig gøre, mener hun, fordi vi anerkender de fælles spilleregler:

”Når stemmerne er talt op, er de talt op. Der er kun dén statsminister, et flertal i Folketinget peger på. Vi kan slås om den frie og lige adgang til sundhed. Vi kan være modstandere af, at der skal gives ufinansierede skattelettelser. Men vi er enige om, at de helt basale frihedsrettigheder for borgerne er umistelige.”

Og skulle man være i tvivl, om hvorvidt Danmark hører hjemme i den europæiske union eller ej, så er Helle Thorning-Schmidts svar klart i grundlovstalen: selvfølgelig gør vi det. Statsministeren får samtidig sendt en stikpille af sted til Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti:

”Dem, der mener, at Danmark ville være bedre stillet uden for EU eller skal søge en mere løs tilknytning skylder fortsat at opstille et reelt alternativ.”

Men Helle Thorning-Schmidt gør det også klart i sin tale, at fortalere som hende aldrig må begå den fejl at kalde EU for perfekt. Hun erklærer sig derfor enig i Jens Otto Krags udtalelse fra 1972:

De europæiske Fællesskabers udvikling er ikke fastlagt en gang for alle. Det fremtidige samarbejdsmønster og de opgaver, som vil blive taget op i EF, vil være bestemt af styrken af de forskellige sociale og politiske kræfter, der gør sig gældende i de enkelte medlemslande."

Sidst men ikke mindst i talen siger Helle Thorning-Schmidt også, at hvis de folkevalgte bare bøjer nakken og siger, at det er de andre, som træffer beslutningerne, så svigter de folkevalgte deres opgave. Og deres ansvar:

”Politik er at skabe resultater. Det har vi gjort i fællesskab. I Europa såvel som i Danmark. Nu skal vi helt ud af krisen. Og med den tro på fremtiden, der altid har kendetegnet den danske befolkning, er jeg sikker på, at det vil lykkes. Det giver en stor tryghed at vide, at det i sidste ende er os selv, som bestemmer. Sådan skal det være i et demokrati. Dem som kæmpede før os og for os har ikke kæmpet forgæves.”

Du kan læse hele statsministerens grundlovstale her.


Kommentarer fra Facebook