Det vedtog Folketinget torsdag i et forsøg på at forhindre, at tiltalte i straffesager udebliver fra retsmøder med det resultat, at sagerne trækkes i langdrag til gene for alle involverede parter. I dag kan retten være nødt til at udsætte sagen, alene fordi tiltalte melder sig syg på dagen med for eksempel en sms eller en e-mail til forsvareren.

Justitsminister Nick Hækkerups (S) lovforslag blev vedtaget med de borgerlige partiers støtte, mens regeringens støttepartier stemte imod, og SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, advarer mod konsekvenserne af forslaget.

Hvis de foregår bevidst

”Udeblivelser fra retten er uacceptable, hvis de foregår bevidst,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Netavisen Pio.

“Men vi har nul viden om, hvorvidt det faktisk er mennesker på overførselsindkomster eller mennesker i arbejde, der udebliver, og da man kun vil tage penge fra dem, som er på overførselsindkomster for at udeblive, ja, så ved man reelt ikke om det rammer dem. Det er jo skørt.”

Hækkerup: Svarer til bøde 

Fremover vil de udeblevne i 12 uger alene modtage sociale ydelser, der svarer til "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse", og Nick Hækkerup har tidligere overfor Berlingske sammenlignet det med det at få en bøde.

"Og det drejer sig om situationer, hvor folk selv vælger, om de vil møde op eller ej," lød det ved den lejlighed.

Lovforslaget er et af flere, som skal sikre en mere effektiv rettergang, da alt for mange tiltalte netop udebliver fra retten. Sagsbehandlingstiden i straffelovssager – fra anmeldelse til rettens afgørelse – er i gennemsnit 280 dage.

En analyse fra Københavns Vestegns Politi har vist, at udsættelse og omberammelse af retsmøder er en væsentlig årsag til, at sagsbehandlingstiden trækker ud i de længstvarende sager. Og når det sker, forlænger det gennemsnitligt sagen med syv en halv måned.

Én sag måtte udsættes hele 13 gange, og i perioden fra første tiltale til endelig afgørelse i retten nåede den tiltalte at blive tiltalt for 16 nye forhold.

Psykisk syge

Men Karina Lorentzen tror ikke, at loven vil få den ønskede effekt.

“Jeg har en alvorlig frygt for, at vi risikerer at ramme mennesker, som har psykisk sygdom eller misbrug, og som desværre ikke altid har så meget orden i deres liv, at de kan finde ud af at møde op,” siger SF’s retsordfører.

“Det vil kun gøre ondt værre at fattiggøre dem, og det vil ikke bidrage til at få dem til at møde op.”

Den samme advarsel kommer fra Dansk Socialrådgiverforening, hvor formanden, Mads Bilstrup, har den samme frygt. Loven risikerer at ramme nogle af de i forvejen mest sårbare mennesker, lyder det.

De er meget pressede i forvejen

“Når de her mennesker ikke møder op i retten, er det formentlig oftest, fordi de er meget pressede i forvejen og enten glemmer det eller ikke kan overskue det,” siger Mads Bilstrup til Netavisen Pio.  

“Her vil en økonomisk sanktion formentlig ikke have nogen effekt, bortset fra at gøre dem mere fattige, end de er i forvejen. Jeg mener, det er en uskik at blande beskæftigelsessystemets sanktioner sammen med det strafferetlige system. Og så virker det helt ude af proportioner, at man i 12 uger skal leve for markant mindre end normalt, hvis man har hugget en flaske sprut i Netto og glemmer at møde op i retten.”