Annonce

En tom plads i retssalen kommer til at koste den sociale ydelse

“Det vil kun gøre ondt værre at fattiggøre dem, og det vil ikke bidrage til at få dem til at møde op,” lyder det fra SF efter, at folk nu straffes for ikke at møde i retten.
Bistandsklienter, førtidspensionister og andre på sociale ydelser vil fremover blive trukket i deres ydelse, hvis de udebliver fra retssager uden såkaldt lovligt forfald.

Det vedtog Folketinget torsdag i et forsøg på at forhindre, at tiltalte i straffesager udebliver fra retsmøder med det resultat, at sagerne trækkes i langdrag til gene for alle involverede parter. I dag kan retten være nødt til at udsætte sagen, alene fordi tiltalte melder sig syg på dagen med for eksempel en sms eller en e-mail til forsvareren.

Justitsminister Nick Hækkerups (S) lovforslag blev vedtaget med de borgerlige partiers støtte, mens regeringens støttepartier stemte imod, og SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, advarer mod konsekvenserne af forslaget.

Hvis de foregår bevidst

”Udeblivelser fra retten er uacceptable, hvis de foregår bevidst,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Netavisen Pio.

“Men vi har nul viden om, hvorvidt det faktisk er mennesker på overførselsindkomster eller mennesker i arbejde, der udebliver, og da man kun vil tage penge fra dem, som er på overførselsindkomster for at udeblive, ja, så ved man reelt ikke om det rammer dem. Det er jo skørt.”

Hækkerup: Svarer til bøde 

Fremover vil de udeblevne i 12 uger alene modtage sociale ydelser, der svarer til "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse", og Nick Hækkerup har tidligere overfor Berlingske sammenlignet det med det at få en bøde.

"Og det drejer sig om situationer, hvor folk selv vælger, om de vil møde op eller ej," lød det ved den lejlighed.

Lovforslaget er et af flere, som skal sikre en mere effektiv rettergang, da alt for mange tiltalte netop udebliver fra retten. Sagsbehandlingstiden i straffelovssager – fra anmeldelse til rettens afgørelse – er i gennemsnit 280 dage.

En analyse fra Københavns Vestegns Politi har vist, at udsættelse og omberammelse af retsmøder er en væsentlig årsag til, at sagsbehandlingstiden trækker ud i de længstvarende sager. Og når det sker, forlænger det gennemsnitligt sagen med syv en halv måned.

Én sag måtte udsættes hele 13 gange, og i perioden fra første tiltale til endelig afgørelse i retten nåede den tiltalte at blive tiltalt for 16 nye forhold.

Psykisk syge

Men Karina Lorentzen tror ikke, at loven vil få den ønskede effekt.

“Jeg har en alvorlig frygt for, at vi risikerer at ramme mennesker, som har psykisk sygdom eller misbrug, og som desværre ikke altid har så meget orden i deres liv, at de kan finde ud af at møde op,” siger SF’s retsordfører.

“Det vil kun gøre ondt værre at fattiggøre dem, og det vil ikke bidrage til at få dem til at møde op.”

Den samme advarsel kommer fra Dansk Socialrådgiverforening, hvor formanden, Mads Bilstrup, har den samme frygt. Loven risikerer at ramme nogle af de i forvejen mest sårbare mennesker, lyder det.

De er meget pressede i forvejen

“Når de her mennesker ikke møder op i retten, er det formentlig oftest, fordi de er meget pressede i forvejen og enten glemmer det eller ikke kan overskue det,” siger Mads Bilstrup til Netavisen Pio.  

“Her vil en økonomisk sanktion formentlig ikke have nogen effekt, bortset fra at gøre dem mere fattige, end de er i forvejen. Jeg mener, det er en uskik at blande beskæftigelsessystemets sanktioner sammen med det strafferetlige system. Og så virker det helt ude af proportioner, at man i 12 uger skal leve for markant mindre end normalt, hvis man har hugget en flaske sprut i Netto og glemmer at møde op i retten.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man kan vel forestille sig, at en stor del af de borgere, der ikke møder op i retten, i forvejen har andre problemer at slås med - bl.a. økonomiske. Udeblivelsernes himmelflugt stammer uden tvivl fra retsreformen, hvor man nedlagde en hel del af de små byretter rundt omkring i landet. Det betyder, at man for det første skal rejse ret langt for at finde en byret, og for det andet skal betale for tog/bus frem og tilbage. Alene det sidste kan uden tvivl få mange til at opgive at komme i retten og foretrække at vente, til de bliver afhentet af politiet og fremstillet.

Kære Inge Heede Hertoft
Hvis voksne strafmyndige borgere ikke kan holde ud af tage bussen til retten, så skal de blot lade være med at begå kriminalitet, der giver politiet anledning til at rejse tiltale.

Jeg mangler at få at vide, hvad straffen for udeblivelse vil være hvis man er lønmodtager eller selvstændig.

Samtidigt synes jeg også det er et skråplan, at indføre specielle sanktioner over for modtagere af offentlige ydelser.
Hvis de udebliver bør de idømmes en bøde som alle andre.

Retssystemet er ikke bygget op på et A og B hold. Alle er lige for loven, også når det kommer til en sanktion for udeblivelse!

Der skal ofte ikke så meget til, før et menneske der i forvejen LIGGER NED,nemt kan blive slæbt i retten.
Af tusinde enten både retfærdige eller URETFÆRDIGE grunde. Det er blevet mere FORMYNDERISK at være menneske.
Især FATTIGRØV. Kriminalitet hvis det er DET der er årsagen til at blive slæbt i retten skal aldrig retfærdig-gøres. Men,man må huske på at der kan være ANDRE grunde end kriminalitet der af gør om en person må i retten. Og disse "andre grunde" er ikke altid "retfærdige" i en FORMYNDERSTAT/ KONTROLSTAT/MAGTMONOPOL. Det enkelte menneske har ikke megen FRIHED tilbage og mulighed for at kunne "bestemme over eget liv". Der står altid en eller anden "instans" parat med en "løftet pegefinger", til at fortælle dig hvad du skal,må eller ikke må.

Folk på såkaldt "overførselsindkomst er intet værd. Alle er de "stemplet" som ingenting. Dømt "out". De kan leve
det meste af livet på en almisse. INGEN slipper nogensinde fri fra "det usynlige fængsel" som en såkaldt
"overførselsindkomst"er. En "fattigrøvssats" der helt bevidst aldrig skal øges til mere, end kun til lige at kunne trække vejret. De ENESTE der har mere på "satserne overførselsindkomst" er politikere der er medlem af folketinget og øvrige offentlig ansatte. Som vagtlæge kan vedkommende tjene omkring 5o tusind på en vagt. Der er FORSKEL på "fisk". Også i rækkerne af "overførselsindkomster" er der FORSKEL. Den ene størrer end den anden. F.e.x er der også TO forskellige slags "førtidspensioner".En "gammel ordning"af FØR 2oo3, og en "nyere".Den ene slags giver større sats,imens den anden udstedt efter 2oo3 langt mindre. Alle førtidspensionister på pensionen fra FØR 2oo3 BEVARER den sats de HAR også når de når folkepensionsalderen. Dem der er på en sats EFTER 2oo3 skal derimod NED på en MINDRE folkepension ? METTE FREDERIKSEN og CO skulle afgjort kigge på disse FORSKELLE. Sådan er der så meget der HALTER og trækker SKÆVT.

Enig er man allerede nede at ligge skal der frit sparkes til vedkommende så det bliver umuligt at komme op at stå.

"Skæve skæve DANMARK hælder mere og mere SKÆVT".

At de borgerlige sparker til dem, der allerede ligger ned, er at forvente. Men at Socialdemokratiet gør det? Er Socialdemokratiet blevet et borgerligt parti? (Det er efterhånden ved at blive et retorisk spørgsmål).