Det er paradoksalt, at arbejdsgiverne siger, de mangler arbejdskraft, samtidig med at de slider deres medarbejdere ned. Hvis vi forbedrer arbejdsmiljøet, vil flere kunne arbejde mere. Derfor har vi brug for et stærkere Arbejdstilsynet og mere arbejdsmiljørådgivning.2019 er indtil videre blevet året, hvor arbejdsmiljøet endelig kom højt op på den politiske dagsorden.

2019 er indtil videre blevet året, hvor arbejdsmiljøet endelig kom højt op på den politiske dagsorden

2019 er indtil videre blevet året, hvor arbejdsmiljøet endelig kom højt op på den politiske dagsorden. Først med Socialdemokraternes udspil ”5 tiltag og 600 mio.kr. til løft af arbejdsmiljøindsatsen” fra april, senere en stor og på mange måder ambitiøs og bred politisk arbejdsmiljøaftale indgået i maj, og senest en folketingsvalgkamp, hvor ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte blev et af de centrale valgtemaer. Alle elementer der bidrog til fortællingen om den virkelighed som mange kolleger møder på deres arbejdsplads.

At der faktisk er mange tusinde lønmodtagere, som arbejder i et hårdt og nedslidende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. At det faktisk er gået den forkerte vej med arbejdsmiljøet de sidste par år, så flere bliver syge af at gå på arbejde. Og at der samtidig er sket en massiv politisk og økonomisk nedprioritering af arbejdsmiljøområdet.

Ikke raketvidenskab

I Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi derfor store forventninger til, at vi vil bruge de kommende år på at rette op på de arbejdsmiljøforringelser, som gennem en årrække har ramt danske lønmodtagere: Arbejdstilsynets budgetter er blevet beskåret med mere end 100 millioner kroner siden 2015. Rekord mange er i dag sygemeldt med stress. Og andelen, som oplever fysiske og psykiske overbelastninger i jobbet er steget.

Hvis bare arbejdsmiljøet var godt nok, så ville Danmark selv være leveringsdygtig i den arbejdsstyrke, som vi har brug for

I takt med den kollektive nedprioritering af arbejdsmiljøet, har danske arbejdsgivere igennem en årrække skreget på mere arbejdskraft. Samtidig står vi med det problem, at alt for mange lønmodtagere i dag - imod deres vilje-, må forlade arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. De er slidt op af hårdt fysisk- og psykisk arbejde igennem et langt arbejdsliv. Det er paradoksalt, at det danske arbejdsmarked på den ene side lider under arbejdskraftmangel – mens arbejdsgivere på den anden side slider den gode arbejdskraft op, som vi allerede har, og sender regningen videre i systemet.

Jeg vil vove den påstand, at hvis bare arbejdsmiljøet var godt nok, så ville Danmark selv være leveringsdygtig i den arbejdsstyrke, som vi har brug for. Både nu og i fremtiden. Det handler ganske enkelt om, at passe godt på den arbejdskraft, vi har. Slider vi folk op med alt for hårdt og belastende arbejde – ja, så mindsker vi arbejdsstyrken. Det er ikke raketvidenskab.

Den gode investering

Investering i et bedre arbejdsmiljø er en god investering. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø vil ikke blot forhindre, at mange lønmodtagere må forlade arbejdsmarkedet før tid. Det vil også markant reducere sygefraværet og sygemeldingerne på de danske arbejdspladser, og derved øge arbejdsstyrken.

Meget er allerede vundet, ved den politiske opmærksom er rettet mod et bedre arbejdsmiljø

Meget er allerede vundet, ved den politiske opmærksom er rettet mod et bedre arbejdsmiljø. Nu skal arbejdet gøres færdigt, så arbejdsmiljøet i Danmark forbedres og lønmodtagerne får et mærkbart løft på deres arbejdspladser. Det kræver som minimum to initiativer.

1. Genopretning af Arbejdstilsynet

Først og fremmest skal tilsynet med arbejdsmiljøet skærpes, således at de virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøloven identificeres og sanktioneres hårdt. Det må aldrig kunne betale sig at konkurrere på et dårligt arbejdsmiljø. Det kan det næsten i dag, hvor risikoen for at få et besøg fra Arbejdstilsynet er forsvindende lille. Her har den borgerlige regering simpelthen sovet i timen. Selvom der kom en bred politisk arbejdsmiljøaftale i foråret, der har flere gode elementer i sig, så bliver Arbejdstilsynet ikke genoprettet med de afsatte 100 mio.

2. Arbejdsmiljørådgivning til arbejdspladserne

Dernæst skal virksomhederne have let adgang til arbejdsmiljørådgivning. Danske virksomheder efterspørger i dag konkret og handlingsorienteret hjælp til at løfte arbejdsmiljøarbejdet og leve op til arbejdsmiljøloven. De har brug for en håndholdt indsats, hvor de får den nødvendige viden og støtte til at omsætte regler til konkret arbejdsmiljøarbejde på netop deres arbejdsplads.

Socialdemokratiet har netop fremlagt deres forslag til finanslov for 2020. Vi ser her udmøntningen af forårets politiske aftale, og vi kan se at Arbejdstilsynet får tilført mere end 50 mio.kr. til tilsyn med arbejdsmiljø. Det er positivt, en ny politisk linje og den rigtige retning for arbejdsmiljøet.

Vi savner stadig 50 millioner 

Alt i alt er finanslovsforslaget et godt skridt på vejen, men der mangler stadig et løft op til de 100 mio.kr. til Arbejdstilsynet som der er behov for, ligesom vi fortsat har til gode at se et konkret udspil i forhold til at øge virksomhedernes brug af arbejdsmiljørådgivning.

I fagbevægelsen ser vi frem til det kommende samarbejde og bidrager gerne til en realisering af sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle.  

Så kære Peter Hummelgaard, lad dette blive vendepunktet for det danske arbejdsmiljø. Det har desværre været forsømt alt for længe.