Endelig vil man i EU gøre noget ved Putins skyggeflåde

Det er en sejr for både Ukraine og miljøet i Østersøen, at der i EU-Parlamentet i forrige uge, langt om længe, kom klart flertal for at skride ind overfor Putins skyggeflåde.

Det skete da et stort flertal vedtog et fælles beslutningsforslag om EU's foranstaltninger mod de russiske skyggeflåder og sikring af fuld håndhævelse af sanktionerne mod Rusland.

Et forslag der kom på bordet efter pres fra venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet, anført af de nordiske partier.

Det er supervigtigt at EU-Parlamentet nu kræver, at hverken EU eller de enkelte medlemslande længere kan sidde på deres flade, og lade Putin i praksis smugle sanktionsbelagt olie gennem vores farvande - ofte i usikre og reelt uforsikrede fartøjer.

En af de vigtige pointer ved forslaget er også at det denne gang ikke blot er løs snak, men at vi kommer med en række helt konkrete forslag til værktøjer, der kan - og bør - tages i brug for at gøre noget.

Maksimalt pres

Sagen er jo, at vi kan gøre langt mere for at begrænse skyggeflåden - hvis vi vil. Og det har vi nu fået EU-Parlamentets opbakning til.

Det er klart at vi kommer til at lægge maksimalt pres på EU-institutionerne for at følge op med de tiltag de pålægges - herunder at bruge EU’s udenrigstjeneste til at presse de flagstater, som Putin gemmer sine skibe bag, til at skride til handling.

Det vil mine kollegaer i Folketinget så holde skarpt øje med, om de rent faktisk så også gør

Samtidigt må vi i de enkelte medlemslande også holde vores respektive regeringer i ørerne - og der har vi jo en eksempelvis i Danmark en regering, der langt om længe ser ud til at være villige til at handle.

Det vil mine kollegaer i Folketinget så holde skarpt øje med, om de rent faktisk så også gør.

Bred opbakning

Udover glæden ved at forslaget nu er blevet vedtaget, glæder det mig også, at det skete med opbakning fra samtlige tilstedeværende danske EU-Parlamentarikere:

Tilbage i september stillede de nordiske venstrefløjspartier nemlig også et enkelt ændringsforslag (ændringsforslag 11) om nødvendigheden af at skride ind overfor skyggeflåden.

Vi har jo alle lov til at blive klogere, og det synes de nu at være - og det skal de have ros for

Det forslag gik igennem, men udover Enhedslisten var det kun de danske socialdemokrater, De Konservative og Liberal Alliance, der stemte for det (se side 120-121) mens både Venstre, Moderaterne, De Radikale og SF stemte imod det, og Dansk Folkeparti stemte blank:

Det undrede mig dengang, hvordan de kunne stemme, som de gjorde, men vi har jo alle lov til at blive klogere, og det synes de nu at være - og det skal de have ros for.

God venstreorienteret tankegang

Hvor vigtigt venstrefløjen tager indsatsen mod skyggeflåden understreges dels af, hvor længe ikke mindst Enhedslisten og svenske Vänsterpartiet har presset på for handling.

Dels ses det i, hvordan emnet samler mere opbakning, noget der blev tydeligt i et debatindlæg om sagen, der blev udgivet i Bruxelles dagen før afstemningen.

Bag indlægget var ud over mig EU-Parlamentarikere fra Sverige og Finland, ledende medlemmer fra det polske venstrefløjsparti Razem - samt den nye medformand for Tysklands Die Linke, Jan Van Aken.

Det burde jo være logisk

Det sender et vigtigt signal, og samtidigt er udslag af en god venstreorienteret tankegang om både at beskytte miljøet og sikre, at Putin har færre penge at købe bomber for.

Det er et vigtigt signal, at det er venstrefløjen i Norden og Østersøen, der har presset på for at sikre, at vi ikke blot stiltiende ser til, mens Ruslands miljøfarlige smugling passerer os forbi.

Det burde jo være logisk. Hvis vi stopper, eller endda bare begrænser Putins smugleri, så har han færre penge at føre krig og slå ihjel for.

Det burde alle kunne slutte op om.