Engelbrecht-kritik afslører elitens demokratiske underskud

En skatteminister uden uddannelse er et kærkommet angreb på akademikernes magtmonopol på Christiansborg.
Tænk, at man kan varetage et politisk hverv uden at kende til antikkens teoretikere eller oplysningstidens filosoffer!

På de sociale medier diskuterer mange, at den nye skatteminister Benny Engelbrecht ikke har en uddannelse. Den kritik afslører elitens demokratiske underskud.

Da Benny Engelbrecht blev udnævnt tirsdag, var der én særlig detalje, der gik igen i de fleste medier: Benny Engelbrechts uddannelse. Eller mangel på samme. På TV2 News skulle han besvare tilfældige udfald på Twitter fra folk, der synes, hans uddannelse var et problem. Danmarks Radio nævner ligefrem, at han ikke har læst statskundskab, men ”blot har sin afgangseksamen fra folkeskolen.”.

Og blandt politikere og elitens meningsdannere på sociale medier lød der ramaskrig. Tænk, at man kan varetage et politisk hverv uden at kende til antikkens teoretikere eller oplysningstidens filosoffer! En folketingskandidat fra Liberal Alliance viser blandt andet med en pædagogisk grafik på Facebook, at han skulle være en mere egnet skatteminister, fordi han både er cand.merc og har været direktør.

Et trist demokratisyn
Kritikken af skatteministerens uddannelse afslører et trist syn på og en manglende forståelse for demokratiet. De forargede gør sig til ambassadører for det reaktionære synspunkt, at politisk indflydelse skal være et anliggende for eliten, og at repræsentation af borgeres holdninger er noget, man helst skal lære på universitetet.

Ingen uddannelse giver endegyldige svar på, om man skal have jernbaner eller motorveje, eller på hvor lang dagpengeperioden skal være.

Det synspunkt er ikke blot et opgør med demokratiets grundtanke – at borgernes holdninger skal repræsenteres af dem, de vælger, ikke af en højtuddannet elite. Det er også udtryk for et manglende historisk perspektiv. Hvornår i hele menneskehedens historie har vi set, at det er bedst, når en veluddannet elite er ene om at lede landet? Danmark eksempelvis begyndte først for alvor sin udvikling, da teologer, jurister og økonomer fik selskab i regeringskontorerne af cigarsorterere og typografer.

Ideen med, at det ikke skal være byens bedsteborgere, der har magten i Danmark bygger jo på erkendelsen af, at der ikke er et entydigt svar i politik. Det handler om holdninger, det handler om repræsentation, og det handler om interessekonflikter mellem mennesker.

Derfor giver det ikke mening at forsøge at finde nogle mennesker, der kan lede et land på en objektivt fornuftig måde. Ingen uddannelse giver endegyldige svar på, om man skal have jernbaner eller motorveje, eller på hvor lang dagpengeperioden skal være.

Hvis man endelig skal forarges i den her sag, bør forargelsen ligge på et andet sted. Nemlig, at vi har fået en elite, der synger højt om demokratiet i skåltalerne, men korser sig, når andre end dem selv får indflydelse.

Djøfferne bjæffer
For hvis man vil se et problem med politikeres uddannelser, er det nærmere det omvendte problem. At omkring 2/3 af de folkevalgte har en akademisk uddannelse, mens det kun er 8 % af befolkningen.

Derfor virker det også en anelse elitært, at de skriftkloge nu er i oprør over, at en anden end en fra deres egne rækker kan have politisk indflydelse.

Så kære, forargede elite: Vi har et begreb for, at det ikke er længden af din uddannelse, men dine holdninger og din opbakning i befolkningen, der afgør, om du kan få politisk indflydelse. Det kaldes demokrati.

Mads Havskov Hansen er stud.jur. på Københavns Universitet

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook