Enhedslisten har et større problem, end partiet vil indrømme

I Enhedslisten har der været fraktioner, der har udvist sympati for marxistiske og islamistiske terrorgrupper. 

Dem har Enhedslisten-politikere Pelle Dragsted og Trine Pertou Mach strategisk spinnet som et lille, ligegyldigt højtråbende mindretal i partiet. 

Men efter to afholdte årsmøder og en meningsmåling fra Wilke står det klart, at andelen af Enhedslistens vælgere eller delegerede, der udviser sympati for marxistiske og islamistiske terrorgrupper, potentielt kan ligge på omkring 20-30 procent. 

Og det er uklart, hvor stort problemet er i dag.

Selvom menneskefjendske ideologier som fascisme og kommunisme er blevet nedkæmpet og ydmyget, er de ikke fuldstændig udryddet i samfundet. Ofte muterer de i form og prøver at fremstå pæne.

Der er ikke noget nyt i, at dele af Enhedslistens medlemmer gennem tiden i større eller mindre grad har udvist sympati for islamistiske og marxistiske terrorgrupper – herunder i forbindelse med krigen i Gaza. 

Enhedslisten har aldrig til fulde anerkendt, hvor stort et problem man faktisk havde

På et tidspunkt spinnede Enhedslistens chefideolog Pelle Dragsted strategisk partimedlemmers tilslutning til terrorgrupper som et lille ligegyldigt mindretal, og han formulerede det således: 

”Enhedslisten har over 9000 medlemmer, så vidt jeg husker. Og det skal ikke blive afgørende, at der er nogle medlemmer blandt dem, som kan have nogle holdninger, som ikke svarer til, hvad Enhedslistens holdning er,” udtalte han i et interview med DR. 

Læs også:Hvem har gjort Lenin-Line til Verdensdommeren?

Da Enhedslisten-fraktionen Rødt Venstre skabte tvivl om partiets holdning til terror, sagde han, at der var tale om ”et lille, men højtråbende mindretal, der har formået at skabe tvivl om et helt partis holdninger”. 

Men problemet med det billede, som Pelle Dragsted gennem sagen har prøvet at sælge til danske medier og vælgere, er, at det næppe stemte overens med virkeligheden.

Enhedslisten har aldrig til fulde anerkendt, hvor stort et problem man faktisk havde, og den dag i dag står det uklart, hvor stort problemet er.

Årsmødet maj 2024

Ved årsmødet i maj 2024 skulle partiet forholde sig til samarbejdet med DFLP, en palæstinensisk marxistisk gruppe, der også bruger terror mod civile som virkemiddel. 

I den anledning havde 22 medlemmer af Enhedslisten blandt andet udarbejdet et fælles forslag om, at samarbejdet med DFLP skulle blive genoptaget.

30 procent af Enhedslistens delegerede syntes, at partiet skulle genoptage samarbejdet med DFLP

Der blev foreslået, at man skulle stemme en tidligere beretning – der associerede DFLP med terror – ned, og at man skulle genoptage samarbejdet. 72 af alle de delegerede stemte imod beretningen. Og 166 stemte for.

Med nogle forbehold kunne det måske aflæses sådan, at hele 30 procent af Enhedslistens delegerede syntes, at partiet skulle genoptage samarbejdet med DFLP.

Glad for, at de blev stemt benhårdt ned af Enhedslistens medlemmer

Men på den anden side kan man ikke udelukke, at der har siddet nogle principryttere blandt de delegerede, der udelukkende har villet værne om Enhedslistens tradition om mindretalsbeskyttelse i partiet og ikke i sig selv støttede DFLP. 

Men for Enhedslistens ordfører for udenrigspolitik, Trine Pertou Mach, var sagen afgjort, og hun spinnede situationen, da hun til B.T. erklærede sig ”glad for, at de blev stemt benhårdt ned af Enhedslistens medlemmer”. 

Men 30 procent, der modsatte sig, lyder ikke, som om det blev stemt ”benhårdt ned”.

Årsmødet december 2024

Og tendensen med de føromtalte 30 procent blev bekræftet senere i Enhedslistens næste årsmøde i december i Hafnia-Hallen i København.

Årsmødet blev blandt andet fremprovokeret af skikkelser i partiet, der fortsat ønskede at samarbejde med DFLP. Her skulle de delegerede stemme om at ændre Enhedslistens vedtægter, så partiets hovedbestyrelse nemmere kunne ekskludere medlemmer. 

216 delegerede stemte for vedtægtsændringen, 90 stemte imod, mens to stemte blankt. Med andre ord stemte et stort mindretal på hele 29 procent altså imod, at partiet nemmere kunne ekskludere medlemmer. 

Man kan konstatere, at procentandelen var meget tæt på de 30 procent

For eksempel, kunne man tilføje, hvis de havde udtrykt sympati for terror. I spørgsmålet om, hvorvidt Enhedslisten skulle stemple Rødt Venstre som ”en partiskadelig fraktion”, stemte 224 for, 85 stemte imod, mens en stemte blankt. 

Med andre ord stemte også et stort mindretal på hele 27 procent altså nej til, at Rødt Venstre skulle stemples som en partiskadelig fraktion.

Vælgerne skiller sig ud fra befolkningen

Vigtigt at understrege endnu en gang er, at man hverken i den ene eller anden afstemning kan udelukke, at der blandt de delegerede har siddet nogle principryttere, der bare har villet værne om Enhedslistens mindretalsbeskyttelse, og som var principielt imod at stemple grupper i partiet som partiskadelige og ikke i sig selv støttede DFLP. 

Men man kan konstatere, at procentandelen var meget tæt på de 30 procent, man så tidligere på året i afstemningen vedrørende DFLP. 

Det lyder dunkelt, at tallet er så højt

Men måske en detalje, der er endnu mere interessant og konkret, er, at for lidt over et år siden viste en meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, at Enhedslistens vælgere skiller sig ud fra resten af befolkningen, når det kommer til synet på anvendelse af terror:

På spørgsmålet, om terrorangrebet den 7. oktober 2023 i Israel var en ”en berettiget handling”, erklærede 23 procent af Enhedslistens vælgere sig nemlig enten ”meget enig” eller ”overvejende enig”. 

Læs også:Enhedslisten og SF tager også afstand til pro-palæstinensisk demo ved statsministerens hjem

Og på spørgsmålet, om man sympatiserer med Hamas, svarede 1 procent ”i høj grad”, mens hele 19 procent svarede ”i nogen grad”. 

Med andre ord viser meningsmålingen fra Wilke, at omtrent mindst hver femte af Enhedslistens vælgere enten-eller/både-og fandt terroraktionen berettiget eller sympatiserer med Hamas. 

En række personer fra fraktionen Rødt Venstre har meldt sig ud

Betyder det, at omkring 20-30 procent af Enhedslistens følgeskare har terrorsympati for marxistiske og islamistiske terrorgrupper?

Det kan ikke stedfæstes krystalklart med de tal, vi har. Alt, hvad jeg tænker, er, at det lyder dunkelt, at tallet er så højt. 

Dygtig til at dække

Til Enhedslistens forsvar skal det påpeges, at siden partiets sidste årsmøde i 2024 har partiet ekskluderet medlemmer, ligesom en række personer fra fraktionen Rødt Venstre har meldt sig ud.

Men det er fortsat usikkert, om Enhedslisten således er kommet problemet til livs. Partiet må antagelsesvis fortsat rumme en række af de delegerede, der for eksempel ikke ville stemple Rødt Venstre som partiskadelig. 

Læs også:Line Barfod mangler stadig at give svar om sin kommunistiske fortid

Under alle omstændigheder viste de to årsmøder samt meningsmålingen fra Wilke, at der næppe var tale om én eller to procent kætterske afvigere i Enhedslisten. 

Tallet må være højere. Det burde aldrig have været afvist som et ”lille, men højtråbende mindretal”, og det ville havde klædt partiet at anerkende det.

Han og andre i partiet gentager strategisk, at terrorsympatisørerne er blevet stemt ned

Men på den anden side må man bare give, at den retorik- og kommunikationsuddannede Pelle Dragsted er dygtig i sin kommunikationsstrategi til at dække for det potentielt store mindretal af terrorsympatisører i partiet over for vælgerne og medierne. 

Han og andre i partiet gentager strategisk, at terrorsympatisørerne er blevet stemt ned samtidige med at understrege igen-igen, at Enhedslisten går ind for menneskerettigheder. 

20-30 procent lyder helt bestemt ikke som ”et lille, men højtråbende mindretal”

Og fordi de allerfleste journalister ikke på stående fod ved, at procenterne udgør et stort mindretal på 20-30 procent, bliver der derfor ikke stillet relevante opklarende spørgsmål, rettelse og forbehold. 

Og i politisk øjensmed har den blå blok begrænset interesse i at angribe Enhedslisten, i og med deres vælgerskare næppe står klar til at melde sig ind i blå blok i tilfælde af vælgerflugt. 

Læs også:EL forklarer: Derfor vil vi kun pege rødt på Christiansborg, men stemmer blåt i kommunerne

Men 20-30 procent lyder helt bestemt ikke som ”et lille, men højtråbende mindretal”. Så absolut ikke.