Annonce

Enhedslisten-melding chokerer Mette F. og Qvortrup giver lyd

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.

Så er det blevet fredag og tid til ugens sidste udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt.

Tak fordi du læser med.

 

EU vedtager nye sanktioner

EU har fredag formiddag godkendt en femte pakke af sanktioner mod Rusland som følge af invasionen af Ukraine.

Den nye pakke omfatter blandt andet et forbud mod import af russisk kul, træ, kemikalier og vodka, mens russiske skibe ikke må benytte EU-havne, skriver Ritzau.

Dette forventes i høj grad at ramme Ruslands allerede vingeskudte handel, hvilket bliver forstærket ved, at EU også samtidig forbyder alle transaktioner med yderligere fire russiske banker.

placeholder


Enhedslisten chokerer: Rusland ingen trussel

Øjenbrynene rejste sig i Folketingssalen fredag, og statsminister Mette Frederiksen (S) blev tydeligt chokeret, da Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, blev spurgt om, hvorvidt partiet ser Rusland som en trussel mod Europa lige nu.

Adspurgt om Enhedslisten mener, at Rusland er en trussel mod Europa lige nu, svarede Søren Søndergaard:

"Generelt er svaret nej."

Rusland har som det nok er de fleste bekendt invaderet nabolandet Ukraine og krænker regelmæssigt luftrummet over Baltikum med kampfly, og derfor fik svaret fra Søndergaard også Mette Frederiksen til at tage sig til hovedet og udbryde: "What!".

Hendes reaktionen kan ses her.

placeholder


Ny aftale skal sikre mere dansk biogas

Øget biogasproduktion i Danmark kan mindske vores afhængighed af russisk gas. For at øge produktionen nu og her er partierne bag aftalen om energiafgrøder enige om at udskyde aftalen om at bruge mindre energiafgrøder - fx majs - et år.

Det skriver Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

Det er partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der er enige med regeringen om at fastholde den nuværende energiafgrødegrænse på 12 procent i yderligere ét år for at øge biogasproduktionen i 2022 og 2023.

Energiafgrøder er primært majs, som er let omsætteligt og kan øge biogasproduktion - men som også optager landbrugsjord og udleder drivhusgas og kvælstof ved anvendelse og dyrkning.

Det koster 60 millioner kroner om året, oplyser ministeriet.

Læs hele nyheden her.


Qvortrup: Jeg blev ikke fyret, men

Efter flere dages tavshed, fortæller Henrik Qvortrup nu på Facebook om sin oplevelse af hans fyring som chefredaktør på Ekstra Bladet.

På Facebook skriver Henrik Qvortrup, at kritikken om at han ikke tog ledelse alvorligt er korrekt.

Henrik Qvortrup skriver også, at han måske ikke blev fyret, men hvis han ikke selv var gået, så var det nok sket:

"Ja, formelt frasiger jeg mig frivilligt chefredaktørposten. Formelt. Jeg må dog være ærlig og tilføje, at det nok er en af den slags beslutninger, som andre formodentlig havde taget for mig få nanosekunder efter, at jeg ikke selv var nået frem til den. At påstå andet er mere Komiske Ali, end jeg bryder mig om at være."

placeholder

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg har i en periode følt mig politisk hjemløs, efter at EL viste sig at være et krigsparti. Så det glæder mig, at Søren Søndergaard har bevaret fornuften under denne medieinducerede massepsykose.

Nu mangler vi bare, at resten af partiet bekender kulør og forpligter sig til entydigt at modarbejde enhver form for krig. Rusland er kun en trussel, så længe vi bliver ved med at true Rusland. Tryk avler modtryk, det gælder indenfor termodynamik såvel som inden for politik.

Du har fuldstændig ret. Det er på tide, at folk vågner til sandheden også. Nato har haft 5 ekspansionsbølger og brudt diverse underskrevne løfter, siden start 1990erne. Rusland er blevet presset op i et hjørne og reagerer faktisk ret naturligvis. Husk nu svinebugten på Cuba i 1963. USA tolererede det selvfølgelig heller ikke.

Kan du ikke forklare hvordan man kan få lande som Rusland til at opføre sig humant over for andre, uden at bruge våben, eller økonomisk magt over for dem.
Der er endnu ikke vist sig andre brugbare redskaber, og ind til da hjælper det ikke bare at kritisere, hvad andre gør uden at komme med andre virkbare løsninger.

Hvem er det, der har truet Rusland? ....... Hvor naiv har man dog lov til at være? …… Dværgen har aldrig accepteret Sovjetunionens fald, hvorfor det tabte terræn nu skal vindes tilbage.
- I første omgang er det Ukraine, der må stå for skud overfor det russiske rædselsregime, der begår uhyrlige krigsforbrydelser overfor landets civilbefolkning.

Enhedslisten vil ud af NATO – men ikke lige nu siger Mai Villadsen??? ….. Partiet vil også ud af EU, forlyder det. Mon ikke danskerne efterhånden har mistet tilliden til partiets troværdighed?

Søren Søndergaards vurdering af trussels-scenariet er det ædruelige. Mette Frederiksens spontane, autoritære og impulsive reaktioner, er gang på gang en trussel mod nationen og koster rigtig mange penge.
Dem kunne vi godt bruge på fornuftige velfærdsreformen. Vort samfund er blevet overordentlig ulige siden Poul Schlüters og Anker Jørgensens tid. Og særlig er uligheden under Mette Fredriksen accelereret.

Vores regering har ikke mobiliseret hæren. Så Søren har ret. Det er ikke en trussel nu mod Danmark eller et anden NATO land. På kortsigt 2024, vil EU og USA ikke have tilstrækkelig fælles interesser til at NATO kan opretholdes, så vi har travlt med at opruste, indkalde flere til værnepligt og skabe en EU militære alliance. Danmark skal endda travlt omlægge sin militære system og udstyre til franske/tyske, mens vi fortsætter den igangværende cyberkrig mod Rusland, mellemøsten og Kina.

Lad mig lige definere ”Europa”. Ifølge den fri encyklopædi er Europa siden 17oo-tallet beskrevet som verdensdelen, som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. I 2015 var folketallet 740 mill. mennesker og 11% af alle på jorden. Europarådet består af 47 medlemslande, hvoraf Rusland er det største. Spørgsmålet, om Europa er truet af Rusland lige nu, er derfor det rene volapyk – og både spørgerens formulering og statsministerens reaktion afslører, at begge har mistet overblikket. Søren Søndergård har fuldstændig ret. Europa er ikke truet af Rusland. Dels invaderer de ikke sig selv – dels invaderer de Ukraine af flere forskellige årsager, der dels er specifikke for Ukraine, dels har generelle årsager. Det sidste er den oplevede trussel ved NATO-udvidelsen. Ikke i det mindste at FORSØGE at forstå Ruslands motiver er direkte dumt, og er ikke det samme som at acceptere invasionen. Desværre er både medier og politikere af grunde, jeg ikke helt forstår, fuldstændig forenede i søvngængeragtig samdrægtighed. Måske i march mod 3. verdenskrig.

Hvad har politikerne egentlig forestillet sig om den fremtid der venter? Verden er under forandring og har været det en del år efterhånden. Flere lande, herunder Kina, Indien, Brasilien og andre vil have fuld medbestemmelse over verdensordenens gang. De vil ikke længere lade sig dikterer. Så igen. Hvad forstiller vores politikere sig om denne foranderlige fremtidige verden? Skal vi til at ligge i en udsigtsløs evig krig med resten af verden om hvem der skal bestemme? Det er i vært fald den kurs der nu er sat.

De seneste årtier har vi forpasset at reagerer i tide for at gøre noget mod de menneskeskabte klimaforandringer. Ligesom de seneste årtiers politik har været fejlslagen med at føre til en fredelig verden i sameksisten.

Vi har haft ALLE chancer, men har på dummeste og grådigste vis smidt det hele over bord. Det er resultatet af årtires blå svindler politik, som har kørt os mod afgrunden. En afgrund uden vendeplads. En afgrund uden mulighed for en plan B.