Enhedslisten og Socialdemokratiet arm i arm om asbestaftale: Vigtig sejr for arbejdsmiljøet

Det er to glade EU-parlamentarikere fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, der netop har stemt krav om langt skrappere EU-regler for asbest igennem.
Foto: Mathieu Cugnot/Europa-Parlamentet
De to danske EU-parlamentarikere Marianne Vind (S) og Nikolaj Villumsen (Ø) jubler over ny asbestaftale.
Normalt er de politiske modstandere, men Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og socialdemokraten Marianne Vind, der begge er medlemmer af Europa-Parlamentet, jubler sammen om en ny asbestaftale, som netop er blevet stemt igennem parlamentets beskæftigelsesudvalg.

De to danske EU-parlamentarikere har forhandlet asbestreformen på vegne af deres politiske grupper, og de udtrykker tilfredshed med den aftale der er kommet igennem.

"Det har vil betyde konkrete forbedringer og langt bedre beskyttelse for en lang række af de europæere der udsættes for asbest; fra byggearbejdere til brandfolk, og det er en vigtig sejr for arbejdsmiljøet i Europa," siger Nikolaj Villumsen i en fælles pressemeddelelse fra de to partier.

Og socialdemokraten Marianne Vind er helt enig:

"Asbest fører til mindst 90.000 dødsfald om året, derfor er det også så vigtigt at EU-Parlamentet slår en klar position fast," lyder det fra Marianne Vind.

En lang, sej kamp

Vejen frem mod en reel reform af EU’s asbestregler har været lang og sej, og begyndte på baggrund af at fagbevægelsen påpegede behovet for at modernisere lovgivningen.

Herefter kom Villumsen-rapporten fra EU-Parlamentet i 2021, der understregede de mange punkter, hvor der var behov for opdateringer, og i september 2022 præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til ny lovgivning.

"Det var trist at se at EU-Kommissionen kom med et forslag, der var så relativt uambitiøst, og som eksempelvis ikke ville sænke grænseværdien nær nok," siger Marianne Vind om processen.

"Heldigvis er der nu, endnu engang, skabt opbakning i EU-Parlamentet til at lave en asbestreform, der virkeligt batter. Det kan vi godt være stolte af," lyder det fra Nikolaj Villumsen.

Fem konkrete succeser

De to EU-Parlamentarikere peger på, at den vedtagne aftale, som bliver EU-Parlamentets position for de videre forhandlinger med EU’s ministerråd, indeholder en række forbedringer i forhold til de nuværende regler.

Som fem konkrete eksempler nævner de krav om:

1) At grænseværdien for asbest sænkes fra de nuværende 100.000 fibre per m3, til 1000 fibre per m3 - en tiendedel af hvad EU-Kommissionen oprindeligt havde foreslået.

2) En modernisering af målemetoden, til den langt mere nøjagtige elektronmikroskopi

3) Bedre uddannelse og træning af dem, der skal foretage målinger af asbest

4) Autorisering af virksomheder der arbejder med asbest, så det garanteres de kan gøre det forsvarligt

5) Screening for asbest før renovering og nedrivning, så det undgås at bygningsarbejdere går uforvarende ind i en dødsfælde.

Resultatet af afstemningen bliver annonceret for hele EU-Parlamentet den 8. maj, hvorefter forhandlinger med Ministerrådet begynder.

Både Marianne Vind og Nikolaj Villumsen vil deltage i disse forhandlinger.

Har været forbudt siden 2005

Mens asbest har været forbudt i EU siden 2005, og endda før det i mange medlemslande, så indeholder mange bygninger bygget før 2005 stadig asbest, og 80 procent af de arbejdsrelaterede kræftformer, der anerkendes i EU, er forbundet med asbest.

Det anslås, at mellem 4 og 7 millioner lønmodtagere er udsat for asbest. 97 procent af disse lønmodtagere er i byggesektoren.

Tal fra 2019 anslår, at erhvervsmæssig eksponering for asbest koster omkring 88.000 liv om året, og dette tal forventes at stige i slutningen af 2020'erne og 2030'erne.

En øget risiko for kræft er blevet observeret hos personer, der er udsat for selv meget lave niveauer af asbest eller ved passiv eller brugt eksponering.

Omkostningerne ved arbejdsrelateret kræft anslås på EU-plan til at koste mellem 270 og 610 milliarder euro om året, svarende til 1,8 procent til 4,1 procent af BNP.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der venter sikkert et utal af miljøskandaler fremadrette. Asbest og PFAS er kun en start. Vi har smidt milliarder af tons kemikalier i naturen uden at kende til det mindste af konsekvenserne. Det eneste, som har haft prioritet er profit. Profit til de riges lommer. Alt andet er bare blevet henslængt som venstreorienteret samfundsundergravelse. Eller direkte terrorisme, som det var tilfældet med Greenpeace tilbage i juli 1985, da de blev angrebet af franske specialstyrker, som angreb Rainbow Warrior i en havn i Auckland, New Zealand, hvor en blev dræbt.

Der findes 100.000 vis af kemikalier. Heraf er kun nogle få tusind undersøgt på deres skadelige virkninger. Resten er tildelt en politisk tolerance grænse for, hvornår de kan optræde sundhedsskadelig. Med andre ord. Vi kender intet til deres miljø påvirkninger overhovedet. Først når de viser sig at være problematisk og det er alt for sent bliver der reageret. Så er der kun de andre 100.000 vis af kemikaliske blandinger tilbage.

Men hva. Skidt med det. Vi har da fået teflon panden ud af det.

Annonce

Annonce