Enhedslisten-politiker nægter at deltage i holocaust-arrangement med Israels ambassadør
Enhedslisten-politiker nægter at deltage i holocaust-arrangement med Israels ambassadør
80 år efter Auschwitz: Medlem af borgerrepræsentationen i København boykotter markering på Dansk Jødisk Museum til stor forargelse
Dansk Jødisk Museum i København
Mandag 27. januar er Auschwitz-dag. Her bliver verden over afholdt arrangementer for at mindes befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz i 1945 i slutningen af anden verdenskrig.
Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager ligesom kongeparret i den officielle markering i selve lejren, som ligger i Polen.
Mindes også i Danmark
Herhjemme er der også flere arrangementer til minde om befrielsen og lejrens omkring en million ofre.
Blandt andet hos Dansk Jødisk Museum i København.
Men det bliver uden deltagelse fra Katrine Hassenkam Zoref, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten, og det endda selvom hun er medlem af museets bestyrelse.
Zoref oplyser, at hun normalt gerne bakker op om museets markering af Auschwitz-dagen, men i år er anderledes, skriver hun i et Facebook-opslag:
”Det kan jeg dog ikke om den officielle markering i år. Israels ambassadør er inviteret til at tale. Selvom jeg anerkender Israels betydning for mange af verdens jøder også at Israel for mange betyder sikkerhed og genopbygning for det jødiske folk efter Holocaust, så kan jeg ikke, heller ikke ovenpå en fredsaftale, deltage i et arrangement, som giver taletid til det officielle Israel ovenpå ruinerne af Gaza og de mange, mange palæstinensiske ofre for hvad flere internationale organisationer har kaldt et folkemord.”
Katrine Hassenkam Zoref vil i stedet deltage i et mindearrangement på Blågårds Plads på Nørrebro arrangeret af gruppen Jøder for Retfærdig Fred.
”Ingen nedre grænse for Enhedslisten”
Afbuddet deler vandene på de sociale medier.
Flere brugere bakker op om Zoreks opslag, blandt andet hendes partikammerat, Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, som skriver:
”Kære Katrine. Det er et virkelig fint opslag.”
Både på Facebook men også på X er der flere, der er forargede over afbuddet og begrundelsen for afbuddet.
Blandt andet går B.T’s mellemøstkorrespondent Jotam Confino hårdt til Katrine Hassenkam Zoref hende med denne svada: ”Der er ingen nedre grænse for Enhedslisten. Absolut ingen.”
Også Frihedsbrevets grundlægger og chefredaktør Mads Brügger undrer sig på X:
”Hold festens! Katrine Hassenkam Zoref må have været på en rimelig vild psykisk safari før hun skrev denne opdatering.”
Er du stolt af dit parti, Pelle Dragsted?
Alexander Küster er formand for Socialdemokratiet i Aarhus Midtby, og han lægger heller ikke fingre imellem.
”Idag er det mindedagen for Auschwitz. Men det er Katrine Hassekam Zoref, som sidder i borgerrepræsentationen for Enhedslisten ligeglad med. For hun nægter at deltage, fordi ambassadøren for det eneste jødiske land på kloden deltager. Er du stolt af dit parti @pelledragsted?”
Hvorefter han slutter af med spørgsmålet:
”Og iøvrigt: Hvordan pokker kan en person som Katrine Hassekam Zoref sidde i bestyrelsen for Dansk Jødisk Museum, når hun nægter at deltage i mindehøjtideligheden for den største systematiske nedslagtning af jøder i Europæisk historie?”
Ekstreme elementer
Folketingskandidat for De Konservative i Københavns Storkreds og rådmand på Frederiksberg Nikolaj Bøgh giver Zoref en bredside og langer samtidig ud efter Enhedslisten for ikke at have skilt sig af med medlemmer med ekstreme holdninger.
”Enhedslisten skulle efter sigende have renset ud i ekstreme elementer. Men det er stadig legitimt at sige nej til at ære 6 mio myrdede jøder fordi man ikke vil være i selskab med Israels ambassadør. Hun bliver tilmed bakket stærkt op af partiets borgmester og BR-medlemmer #dkpol”
Mette Frederiksen deltager i markeringen af 80-året for befrielsen af Auschwitz
”Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig står som et af de mørkeste kapitler i Europas og verdens historie. Et gruopvækkende kapitel om umenneskelige og meningsløse rædsler. Død, vold og ydmygelse af ufatteligt omfang. Et kapitel mejslet i Europas historie, som vi aldrig må glemme. Lad mindehøjtideligheden være til ære for de millioner af mennesker, som mistede livet og en påmindelse om vigtigheden af kampen for frihed og mod antisemitisme den dag i dag. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og bære ofrenes historier videre,” lyder det fra Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.
Kommentarer
Den primære forskel på islam,
En sådan synsvinkel beviser -
Det er dog enormt hykleri,
Læs lige artiklen igen. Det
Rendyrket antisemitisme i EL,
Når man som hun ikke har
Naturligvis, men det er måske
Blot lige til oplysning for
Søren: Der skal være plads
Hej Helle. Ved ikke helt hvor
Man kan undre sig over at
Ole Lund: Lige præcis!
Israels ambassadør, som
Folk, som støtter Hamas, må
Men du synes altså at det er
Niels Duus: Du har en grim
Hvilke falske anklager?
Tilføj kommentar