Enhedslisten skyder sig selv i foden

Enhedslisten forbedrer ikke velfærden for de ældre én eneste lille del ved at være fornærmet og nægte at udvise kompromisvilje.

Læserindlæg. Vi var så tæt på en ren rød finanslov som aldrig før. Men så fik vi en rød en med blå stemmer.

Som Socialdemokrat havde jeg helhjertet håbet på at Enhedslisten benytter lejligheden og bruger sine tolv mandater fornuftigt samt får indflydelse, men desværre, Enhedslisten valgte at gå en anden vej med nul indflydelse og dermed udsatte de hele kongeriget for to valgmuligheder: Enten en blå finanslov indgået i samarbejde med de borgerlige eller Folketingsvalg.

Heldigvis fik vi mest muligt med i den røde finanslov med blå stemmer!

Det er både synd og skuffende at Enhedslisten har spillet sit kort forkert ved at holde fast på detaljer i stedet for samarbejde, indflydelse og tillid.

Det er meget stressende med det ustabile forhold mellem regeringen og sit grundlæggende støtteparti. Støttepartiet Enhedslisten anerkender desværre ikke spillereglerne og i stedet vil de kun have egen vilje uden at lytte til regeringen.

Hvorfor skulle vi blive udsat for at genopleve Lars Løkke Rasmussen? Og hvorfor skulle vi miste den fantastiske mulighed som vi havde sidste tirsdags?

Vores ældre skulle og skal have den bedste behandling, men dette fås ikke gennem propaganda. Det nytter ikke noget for begge parter, at Enhedslisten løber væk fra ansvaret. Partiet skulle vokse op for en gangs skyld og leve op til niveauet som et støtteparti.

Målet nås ikke hvis partiet forsætter med at trække sig tilbage og være tøsesur, bare fordi de ikke kunne opnå alle deres ønsker.

Samarbejde kræver blandt andet tillid og kompromiser. Enhedslisten tilbød først dette i overtiden, hvor det var for sent.

 

 

Mustafa Adham er medlem af Socialdemokratiets Forsknings- og Teknologiudvalg og bestyrelsesmedlem i Vejle Partiforening. 


Flere artikler om emnet

Annonce