☰
☰
Annonce
Enhedslistens partitop sejrer ved dramatisk årsmøde
Beskyldninger om zionisme og højredrejning fløj fra talerstolen. Men partitoppen sejrede ved det kontroversielle årsmøde
Ved første øjekast er det svært at se, hvordan nogle skulle kunne beskylde Enhedslisten for at drive mod højre.
En af dirigenterne fortæller, før de menige medlemmer får mulighed for at komme til orde, at der vil være en mandeliste og en kvindeliste, således at der sikres kønsbalance blandt talerne. Nonbinære medlemmer, oplyses det, trækkes fra mandelisten.
Desuden er der mulighed for ekstra taletid til medlemmer med et talehandicap.
Men det er hverken hensynet til ligestilling eller til handicappedes tarv, som har fået en lille, men højtråbende, venstrefløj i partiet til at anklage partiledelsen for højredrejning og forsømmelse af aktivismen på gaden.
Enhedslistens ekstraordinære årsmøde i Hafnia-Hallen i Valby - det første ekstraordinære årsmøde i partiets historie - drejer sig nemlig om moderne europæisk politiks måske saftigste stridsæble: Israel-Palæstina-konflikten.
Nærmere bestemt håber partiets top, anført af politisk ordfører Pelle Dragsted, på at tage formel afstand til foreningen Rødt Venstre, som i over et år har plæderet for at genoptage Enhedslistens støtte til den palæstinensiske gruppe Democratic Front for the Liberation of Palestine, der medvirkede til drabene på civile 7. oktober sidste år.
Mach tøver ikke med at kalde Israels brutale fremfærd i Gaza for et folkemord
“Hvis man på nogen måde forsvarer det eller de organisationer, der deltog, så er man fuldstændig i strid med, hvad Enhedslisten står for, og så hører man ikke hjemme i Enhedslisten,” erklærede Dragsted i oktober over for Dagbladet Information, efter at flere skikkelser i Rødt Venstre havde bakket offentligt op om DFLP.
Det er den afstandtagen til vold mod civile, som Dragsted i dag ønsker også at gøre til partiets officielle linje
De få og de mange
Måske for at berolige de mest pro-palæstinensiske partimedlemmer - eller bare fordi den palæstinensiske sag vitterlig er hjerteblod også for partiledelsen - er en af mødets første talere udenrigsordfører Trine Pertou Mach. Hun har markeret sig som Folketingets måske mest passionerede fortaler for den palæstinensiske sag.
Mach tøver ikke med at kalde Israels brutale fremfærd i Gaza for et folkemord, og så opfordrer hun alle i salen til at donere til den kontroversielle FN-nødhjælpsorganisation UNRWA, som bistår palæstinensiske flygtninge i Gaza og de omkringliggende lande.
Det er imidlertid ikke nok til at tilfredsstille alle fremmødte medlemmer. I hvert fald følger en kavalkade af 80 talere, der hver får mellem 60 og 75 sekunder til at kommentere på ledelsens forslag om afstandtagen til Rødt Venstre. Blandt disse er der en hel del, der finder Enhedslistens kamp for Palæstina halvhjertet.
Fra de kritiske taleres læber flyder beskyldninger om både zionisme, dobbelte standarder, racisme og det i Enhedsliste-kredse måske værste skældsord af alle: Højredrejning.
De få har ødelagt det for de mange
Dog bakker de fleste talere op om ledelsens linje.
Blandt støtter af partiledelsen fornemmer man en dyb frustration med Rødt Venstre og en opfattelse af, at den rebelske venstrefløj har taget hele partiet som gidsel og skygget for Enhedslistens politiske budskaber.
“Denne debat skal ikke have lov til at tage fokusset fra det kæmpe arbejde, som gode kammerater laver på gader og stræder,” bemærker en enkelt kritiker af Rødt Venstre fra scenen.
“De få har ødelagt det for de mange,” lyder det fra en anden partiaktiv iklædt et keffiyeh-tørklæde, som symboliserer solidaritet med det palæstinensiske folk.
Hun fortæller, at hun den seneste tid oversvømmes med spørgsmål om Rødt Venstre, når hun forsøger at sprede Enhedslistens politiske budskaber til diverse arrangementer.
Det er muligt, at partidemokratiet, som Rødt Venstre påstår, ikke er helt, hvad det har været. Men helt dødt føles det i hvert fald ikke i dag i Hafnia-Hallen, hvor tidsrammen sprænges fra start af hensyn til, at så mange som muligt kan komme til orde.
Den feministiske fane holdes ligeledes højt: Som kompensation for, at mændene tidligt på dagen fik mest taletid, vælger dirigenterne - efter klager fra flere medlemmer - at justere i reglerne, så kvindelige talere i en periode får 75 sekunders taletid frem for de vanlige 60 sekunder.
Ligestillingens og partidemokratiets pris er en diskussion om hovedbestyrelsens forslag til politisk udtalelse, der går en time over tid, hvorfor den planlagte pause skrottes.
Afgørelsens time
Efter den langtrukne debat er afgørelsens time kommet.
To ændringsforslag søger at fjerne fordømmelsen af Rødt Venstre fra hovedbestyrelsens politiske udtalelse - og de falder begge med et brag.
Kun 53 stemmer for det mest populære af de to ændringsforslag, og hovedbestyrelsens forslag ender med at blive stemt igennem med 224 for og kun 85 imod.
Nogle få, præciserende ændringer vedtages, men ikke noget, der rykker ved substansen i teksten: Enhedslisten tager afstand til grupper, der deltog i angrebet på Israel 7. oktober 2023, og Rødt Venstre stemples som en “partiskadelig fraktion”.
Ærgerligt, men forventeligt
Det var bredt forventet, at hovedbestyrelsens udtalelse ville gå igennem, men en stor sejr er det ubetinget for partitoppen, at margenen bliver så bred.
Dermed kan Pelle Dragsted nu bryste sig af utvetydig opbakning fra baglandet til den linje i Palæstina-spørgsmålet, han selv har anlagt fra start.
I hvert fald kommer han formentlig ikke til fremover at døje med Rødt Venstres protester.
Foreningens frontfigur, Sejer Folke, har med det samme taget konsekvensen af afstemningen og meldt sig ud af Enhedslisten.
“Ærgerligt, men forventeligt,” lyder hans resignerede kommentar til B.T.
Kommentarer
Hold da op, man skulle efter mediedækningen at dømme tro at Enhedslisten var et vigtigt parti i Danmark. Det er det ikke. Det er det mest ligegyldige og mest irriterende parti af dem alle i Folketinget.
Og Pelle Dragsted er i øvrigt ikke mine øjne nogen sympatisk person. Tværtimod.
Gammel BZ'er og voldsmager. Nej tak til slænget.
Gunnar Johansen... irriterende ja bestemt, men ubetydeligt nej. De står til at få Overbormesterposten i landets hovedstad om et år. Og vil udgøre en uundværlig del af et evt rødt flertal (som forhåbentlig ikke kommer) efter næste Folketingsvalg.
Ø får aldrig overborgmester posten.
Så vil det blive SF
De borgerlige og S vil aldrig lave Dem får den post
Ja, jeg ved det: Tosserne er samlede i København. Jeg voksede op i byen, men jeg er kisteglad for at jeg ikke bor der i dag. Det var ellers tæt på.
Enhedslisten. Det sidste håb for fremtiden.
Enhedslisten, det sidste håb for fremtiden? så ser det virkelig sort ud, medlemmerne af "overflødighedspartiet" kan ikke engang blive enige om hvilken politik der skal føres nu inden for egne rækker. Det kan da kun gå galt hvis partiets politik (hvad den så er, hvis de er enige) skulle lede landet. Bevar mig vel, heldigvis er den danske befolkning for fornuftige til at det kommer til at ske, kun "gammelkommunister" og "fantaster" tror partiet er vejen til den evige frelse for Danmark.
Bent Menck Andersen, nu er jeg ikke indenfor den vælger
kategori som Enhedslisten høster vælgere i.
Men det er da langt værre historisk set, at en statsminister,
Lars Løkke Rasmussen, udvider sin daværende regering med LA.
Som regeringsparti var LA med til at udforme en Finanslov i
december måned 2017, men truede med ikke at ville stemme for
denne finanslov for 2018. Hvad skal man så kalde et sådan parti.
Et parti som udformer en finanslov, og så truer med at ville stemme imod.
Bent Menck Andersen - endnu en gang pærevrøvl fra din side - Der er intet nyt under solen her vedr. fraktioner i et parti. DF blev splittet af Inger Støjbergs genindtræde på den politiske højrefløjsscene efter sin fængselsdom, og Venstre blev også splittet i hhv. Venstre og Moderaterne, og Nye Borgerlige er også blevet splittet. Gennem historien blev S også splittet i hhv. S og DKP som siden også blev splittet i SF og senere VS. Det er altså ikke noget nyt at etablerede partier lader sig splitte som følge af dybe uenigheder. At gøre EL, som jo består af både DKP, SAP og VS, til noget særligt i denne situation, betyder jo ikke at man har troet at EL er vejen til den evige frelse for Danmark, akkurat som højresocialdemokraterne jo helle ikke har fået medhold i deres tro på at partiet er vejen til den evige frelse for Danmark.
Og går vi endnu længere tilbage i historien, har vi såmænd også partier som Dansk Samling. Dansk Samling tog ligeligt afstand fra liberalismen og socialismen og forfægtede i stedet et pragmatisk formuleret tredje standpunkt. Partiet var aktivt i modstandsbevægelsen, Frihedsrådet og Befrielsesregeringen, ligesom det var repræsenteret i Folketinget 1943-1947; i 1953 og 1964 opstillede det uden at opnå repræsentation.
Og endnu tidligere havde vi blot Højre og Venstre som partier i FT. Eller hvad med Retsforbundet? Partiet var repræsenteret i Folketinget fra 1926 til 1960 og igen fra 1973 til 75 og fra 1977 til 81. Partibogstavet E bruges stadig ved kommunalvalg.
Vi kan jo også se på Det radikale venstre, som heller ikke har en klausul om udsmidning af partiet og hvor det er gået fra at være en fraktion af Venstre med sit antimilitaristiske grundlag til nu at omfavne NATO og en dansk hær. Intet parti er gået ram forbi en slags omkalfatring af virkelighedens bevægelse mod nutiden.
Så drop du blot din ahistoriske og bias-baserede holdning til virkeligheden, som om EL er det eneste parti i Danmarkshistorien der har haft medlemmer der mente at deres parti er vejen til den evige frelse for Danmark.
Det er altså ikke noget nyt, og selvom ahistoriske folk som dig forsøger at bilde os ind at det der sker i EL er enestående, så holder den ikke historisk set.
At du så selv tror at højrefløjen, rangerende fra højresocialdemokratiet til det yderste højre i DF og DD, er vejen til den evige frelse i Danmark, vidner blot om din mangel på historisk viden og indsigt.
Aktuelt set er den nye afstemning blot et skridt henimod et parti som efterhånden blot har gået længere mod højre, startende med Mai Villadsen, som også kritiserede et af partimedlemmerne i FT, nemlig Christian Juhl, for at mene at der såmænd også var fejl på Ukrainsk side og som også kritiserede et hovedbestyrelsesmedlem for at mene det samme, er blot en trættende kendsgerning. Her lagdes grunden til den begyndende højredrejning som egentlig også havde sin spæde start med daværende politiske leder, Johanne Schmidt Nielsen og siden Pernille Skippers indtræden på scenen.
At partiet, EL, altså adskiller sig fra sit oprindelige grundlag til at blive et spiseligt parti a la højrefløjens evindelige fraktioner, er ikke noget nyt i dansk politik: fra at være et nærmest revolutionært parti ift. sit grundlag til et nærmest salonfæhigt parti der formoder at kunne samle flere vælgere af mere pragmatisk karakter, er blot en evident kendsgerning.
Det er helt i overensstemmelse med den politologiske teori om at hvis man har tabt et valg til en modstander, vil man efterfølgende forsøge at inkorporerere så meget af vinderens synspunkter så meget som muligt til næste afstemning.
Det er det der er sket med fx Dragsted. Han var vel blevet træt af at høre forskellige fantasifulde beretninger om sin fortid som aktiv venstrefløjspolitiker med en plettet straffeattest, noget som han ideligt fik revet i næsen, til en nutid hvor han netop har ønsket at signalere sin forandring til et andet menneske der har lagt fortiden bag sig.
At fastholde at en palæstinensisk modstandsgruppe, som er erklæret for en terrororganisation fremfor en forsvarsorganisation, er vel lige så gennemskueligt som når man hævder at NATO er en forsvarsalliance trods at den i virkeligheden også er en angrebsorganisation som har angrebet, ulovligt andre lande, gennem historien anført af "Guds eget land", USA. Mundus vult decipitur = verden vil bedrages.
At EL nu har fravalgt muligheden for at mene noget andet end partiets hovedstjerner, begyndende med fraktionerne under Johannes Schmidt Nielsen og situationen med Asma Abdul Hamid hvor Johannes stod på Asmas side vedr. det at give håndtryk med en af det modsatte køn, viste at der ikke blot skulle være "respekt" for andre, men at man derved leflede for at religionen skulle have en fremtrædende plads i et ellers areligiøst parti. EL havde tidligere ment at folks religion var en privatsag, men at religion i øvrigt var en slags opium for folket, men det blev nu til at det var helt OK at belemre partiet med religiøs bias fordi nogle ekstreme muslimske troende mente at det at give hånden til en af det modsatte køn, er det samme som at være utro i ånden og dermed i virkeligheden. JSN sagde ved en lejlighed til en kritiker at vedkommende jo måtte være præst. For hende er tolerance = at bøje sig for religiøse synspunkter i stedet for at tage afstand fra denne folkeopium. Det var præcis det der var begyndelsen til partiet begyndende højredrejning som nu synes at være fortsat med Dragsteds og hans partifællers udmeldning og afstemning om muligheden for at ekskludere folk der kunne tænkes at udfordre den politiske linje i det parti, men som altså ikke er en nyskabelse i andre partier på hhv. højre og venstrefløjen, og dermed også hos socialdemokraterne. Intet nyt under solen.
Lad mig lige, som et slags p.s., tilføje at heller ikke S kunne blive enige om hvilken politik der skulle føres når man betænker hvordan fortidens Socialdemokrater, endda under ledelse af Stauning, indgik i forbund med højrefløjen i en række sager, jf. Kanslergadeforliget og dets samarbejdspolitik med Hitler-Tyskland og dets aftale om at arbejdsløse i Danmark skulle sendes til Tyskland for at arbejde fro nazisterne. Så lad nu være med at komme med dine bias-baserede tomgangsudtalelser uden at henvise til hvordan Socialdemokratiet har ageret i en lang række politiske forhold.
Arne Wilstrup: Et hvert parti og enhver regering må selvfølgelig agere under den givne situation og de givne verdensforhold. Hvem ønsker sig andet? Gammelkommunisterne og de yderliggående muslimer har i EL kunnet slå pjalterne sammen og sætte dagsordenen med nogle af de mest groteske synspunkter, jeg nogen sinde har lagt øre til. Jeg troede faktisk ikke, at den slags eksisterede i DK. Hvis man som parti vil tages seriøst, kan man ikke have den slags tumper i sin kreds. Det var på høje tid, EL erkendte og greb ind over for de ekstreme elementer.
Også Socialdemokratiet har tidligere været udsat for entrisme fra tidligere DKP-folk. Der blev heldigvis gjort kort proces og ryddet ud i moradset. Det kan du læse om andetsteds.
Det lyder som om du ikke kender forskel på modstand og terror. Synes du ikke selv, det er flovt?
Arne Wilstrup, det var noget af en "smører" du bruger på at kommenterer min 6,5 linjer kommentar, men sådan er det vel, bureaukrati var især fremtrædende i de kommunistiske lande.
Du skriver Johannes Schmidt Nielsen, du mener vel Johanne? Johannes er et drengenavn.
At jeg ikke er en "fan" af enhedslisten betyder ikke at jeg har en tro på at partierne på den yderste højrefløj skulle være garant for den evige frelse, det er vist ikke noget jeg har ytret mig om, men er en forventelig beskyldning fra en "gammelkommunist" som dig, Stalin eller Mao var vel et "fedt", de var begge tyraner med mange millioner døde statsborgere på samvittigheden som diktatorer i henholdsvis Sovjetunionen og Kina hvor befolkningerne blev undertrykt og tvunget til at mene det samme som dem.
Du glemmer også at opsplitningen af SF med dannelsen af VS i 1967 medførte en efterfølgende borgerlig regering ledet af den radikale statsminister, Hilmar Baunsgaard.
At du fremhæver Kanslergadeforliget nærmest som en "skændsel" på linje med samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig er forventelig, for hverken DKP eller de konservative var med i forliget som ellers betegnes som en fordel for de fleste parter der deltog i forliget og noget som især socialdemokratiet blev belønnet for ved det efterfølgende folketingsvalg i 1935.
Samarbejdspolitikken var vel den mulighed regeringen havde på det pågældende tidspunkt, Danmarks mulighed for at forsvare sig over for den tyske værnemagt var ikke en mulighed, den tyske hær udgjorde 5-6 millioner mand under våben. Du glemmer at nævne at Stalin indgik en "ikke angrebspagt" med Hitler i 1939 for derefter i samarbejde med Hitler angreb Polen som de derefter delte mellem sig. At Norge gjorde modstand er al ære værd, men det endte så med en nazistisk "Quislingregering" som internerede de norske kommunister indtil de i 1943 blev sendt i Tysk koncentrationslejer det var vel heller ikke ønskeligt for særlig mange, mære er god at have indtil man dør af den. (Jeg kender lidt til det, for mens jeg havde arbejde i Norge boede jeg til leje hos en nu afdød familie, mens han var formand for NKP i Bærum kommune. Både han og hans far havde været i Tysk fangenskab i 2 år inden de vendte hjem med de hvide busser.
Du glemmer at nævne de lande, som Sovjetunionen angreb før, under og efter 2. verdenskrig:
Finland i 1939, Polen sammen med Hitler i 1939.Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968 og Afghanistan i 1979 + bekæmpelse sf diverse opstande i Polen og DDR.
Der skulle "ære er god at have indtil man dør af den"