Enighed om samtykkebaseret voldtægtslovgivning

Voldtægt

Enighed om samtykkebaseret voldtægtslovgivning

Forlig mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten - forliget præsenteres tirsdag eftermiddag

Foto: Colourbox

Der er netop indgået forlig mellem regeringen og dets tre støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten om en samtykkebaseret voldtægts-lovgivning.

Det erfarer Netavisen Pio.

Forliget præsenteres på et pressemøde kl. 15.45 tirsdag eftermiddag i Justitsministeriet.

Regeringens støttepartier har presset på for at få landet sagen. I forbindelse med coronakrisen udsatte regeringen en del af sit planlagte lovprogram, blandt andet en ny voldtægtslovgivning.

Statsminister Mette Frederiksen har personligt involveret sig i sagen.

26 februar i år - i forbindelse med Folketingets spørgetid - slog hun således fast, at ny voldtægtslovgivning skal basere sig på samtykke:

“Alle os, som har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse,” sagde Mette Frederiksen.

For statsministeren er spørgsmålet simpelt:

Sex skal være hundrede procent frivilligt

“For mig er det ret simpelt. Selvom alt juridisk er ret kompliceret. Så er det simpelt. Sex skal være hundrede procent frivilligt. Ikke hver gang, men hver eneste gang. Er der tvivl, er der er noget galt,” lød det fra statsministeren.

En del af aftalen mellem S og støttepartierne

Samtykkebaseret voldtægtslovgivning er nævnt i aftalen mellem S-regeringen og dets tre støttepartier.

Det hedder således i forståelsespapirets afsnit om ligestilling:

"Sikre bedre ligestilling. En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder. En ny regering vil blandt andet på baggrund af Straffelovsrådets anbefalinger hvad angår muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelsetage initiativ til lovgivning."

Opdateres

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Jens Peder Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 01.09.2020 - 17:53

Mere symbolpolitik fra Mette Frederiksen;-)

Indsendt af Henning Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.09.2020 - 00:21

Ufatteligt at folketingsmedlemmer der opfatter sig selv som intelligente, kan frembringe en så forvrøvlet lov. Endnu et bevis på at den politiske korrekthed forpester Danmark. Man kan ikke afvise, at loven vil kunne ramme nogle voldtægtsmænd. Men man kan absolut heller ikke afvise, at uskyldige vil blive dømt.
Socialdemokratiet skuffer fælt. Næste fejl vil sikkert være, at S stemmer imod befolkningens ønske om at afskaffe omskæring af små drenge. Inden længe er Socialdemokratiets vælgertilslutning 25 % igen.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.