EPX på Vestegnen: Socialdemokratisk velfærd i praksis – ikke bare flotte ord
EPX på Vestegnen: Socialdemokratisk velfærd i praksis – ikke bare flotte ord
Med EPX-projektet investerer Region Hovedstaden i unge, uddannelse og fællesskab og gør socialdemokratisk politik til konkret virkelighed

Vestegnen er nu centrum for et af de mest visionære uddannelsesprojekter i Region Hovedstaden:
Forberedelsen af den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX’en.
Bag projektet står fire stærke institutioner – TEC Hvidovre/Glostrup (Technical Education Copenhagen), SOSU H, Brøndby Gymnasium og HF samt 10. Klasseskolen Brøndby (UCN10).
Over 500 elever, 40 undervisere og 15 ledere, vejledere og administrative medarbejdere deltager i de to forsøgsforløb i Gladsaxe og Brøndby.
Ambitionen
Formålet er klart: At gøre både undervisere og institutioner klar til at gribe den nye EPX-uddannelse, som bliver virkelighed fra 2030.
Det er ikke bare en pæn ambition – det er selve kernen i socialdemokratisk politik
Og samtidig sikre, at alle unge i regionen også fremover har adgang til relevante og varierede uddannelsestilbud uanset bopæl eller forudsætninger.
Det er ikke bare en pæn ambition – det er selve kernen i socialdemokratisk politik:
Lige adgang til uddannelse, mangfoldighed og et stærkt fællesskab, hvor unge får mulighed for at udfolde deres potentiale.
Region Hovedstaden har taget et klart politisk ansvar og investeret knap 3 millioner kroner i projektet, mens de deltagende skoler selv bidrager med 1,3 millioner.
Det er konkret politik omsat til praksis
Regionen har været drivkraft for samarbejdet og sat retning for, at udviklingen af uddannelser ikke må overlades til markedskræfter eller centralisering alene, men kræver aktiv, regional indsats.
Det tværfaglige projekt
Det er konkret politik omsat til praksis: Vi sætter handling bag de socialdemokratiske værdier og prioriterer midler, der skaber muligheder for unge på tværs af kommunegrænser.
Projektet samler kræfterne på tværs af gymnasiale, erhvervs- og sosu-uddannelser.
Eleverne oplever, hvordan deres uddannelse kan bruges i den virkelige verden
I Gladsaxe er to EUX-uddannelser gået sammen om fælles prøvehandlinger i storklasser med ca. 100 elever.
I Brøndby afprøver fire forskellige uddannelser nye modeller, der når bredt ud til over 400 elever.
EPX-projektet ruster flere unge til job i velfærd, sundhed, teknik og håndværk
Kernen er de såkaldte “praksis-labs”, hvor teori og praksis smelter sammen – f.eks. i indretningen af en børnehave eller et hospital – så eleverne oplever, hvordan deres uddannelse kan bruges i den virkelige verden.
Det her handler ikke kun om at styrke uddannelsesmulighederne for den enkelte unge – det er en investering i fremtidens arbejdspladser i hele regionen.
Invester i fællesskabet
EPX-projektet ruster flere unge til job i velfærd, sundhed, teknik og håndværk og ikke mindst i de erhverv, der skal drive den grønne omstilling og sikre, at Danmark står stærkt internationalt.
Læs også:3F: Er epx den nye vej til fremtiden?
Det betyder, at Region Hovedstaden ikke bare leverer uddannelser – men tager ansvar for, at der også er kvalificerede medarbejdere til de opgaver, samfundet har brug for de næste årtier.
For længe har uddannelsespolitikken været præget af Excel-ark, centralisering og kortsigtet økonomitænkning.
Det gør en forskel, hvor man prioriterer at lægge kræfterne
Socialdemokratisk politik handler om noget andet: At tro på de unge og investere i fællesskab.
Som socialdemokrat og medlem af EUD-udvalget har jeg kæmpet for, at netop Vestegnen skulle være centrum for det her ambitiøse samarbejde.
Det er et bevidst valg – ikke bare en administrativ beslutning. For det gør en forskel, hvor man prioriterer at lægge kræfterne.
Erfaring skal løfte hele landet
Skal vi have flere unge gennem uddannelse, flere veluddannede medarbejdere og flere med på den grønne omstilling, så kræver det mere end flotte ord og nationale strategier.
Det kræver mod, politisk vilje til at investere, turde samarbejde lokalt og skabe nye veje for dem, der ikke passer ind i de gamle kasser.
Danmark vil mangle dygtige medarbejder
Konsekvensen af ikke at prioritere unge, uddannelse og fællesskab er klar: Flere tabes på gulvet.
Danmark vil mangle dygtige medarbejdere – ikke kun i velfærd og sundhed, men også i teknik, håndværk og fremtidens grønne job.
Det kræver politisk mod
Og sammenhængskraften risikerer at smuldre, hvis unge ikke mærker, at fællesskabet også gælder dem.
Vores ambition er, at erfaringerne og modellerne fra Vestegnen bliver løftestang for hele landet.
Ressourcer til at lade løsninger gro
Det kræver politisk mod – også på Christiansborg – til at give frihed, ressourcer og plads til, at lokale løsninger kan vokse.
At sikre, at ingen ung får færre muligheder end i dag. Det er tid til at brede de gode erfaringer ud. ¨
Læs også:De 43.000 unge er vidt forskellige – men vi skal stadig hjælpe dem alle sammen
Lad os insistere på, at fremtidens Danmark ikke bygges på kortsigtet økonomi – men på investering i unge og fællesskab.
Nu er tiden til at tage det ansvar. Med EPX-projektet tager vi et fælles ansvar for, at alle unge får adgang til fremtidens uddannelser – og det er socialdemokratiske værdier i praksis.
Fremtidens Danmark skal bygges på investering i unge, uddannelse og fællesskab
Men det kræver, at vi fortsætter med at turde handle politisk, tage kampen for lighed og modvirke kassetænkning – også når det koster penge.
Mit budskab er klart: Fremtidens Danmark skal bygges på investering i unge, uddannelse og fællesskab.
Vestegnen har taget hul på opgaven – nu må resten af landet følge med.
Kommentarer
Det er store ambitioner, der…
Det er store ambitioner, der vil kræve en fast struktur og dygtige undervisere. Jeg håber, det lykkes!!!!
Tilføj kommentar