Klimadebatten er på sit højeste og til tider kan vinden i mellem fløjene blæse så hårdt at selv den stærkeste vindmølle har været nødt til at give op. I Grønland har vi ikke meget vindenergi og derfor er min appel at vi forsker meget mere i andre vedvarende energikilder til gavn for de geografiske forhold.

Man kan se det på isen der smelter og mærke det i fangsten

Alle snakker om klima for tiden, klimahandlingsplaner, klimalov og meget mere. Det er vigtigt meget vigtigt. Særligt er Arktis ramt af de store klimaforandringer forskning viser at fra 1971-2017 steg lufttemperaturen i Arktis med 2,7 grader i gennemsnit. Det er 2,4 gange hurtigere end temperaturstigningerne på resten af den nordlige halvkugle. Tallene taler sit tydelige sprog, der er brug for handling, men hvilken handling?

Grønland er en af de steder i verden hvor klimaforandringerne er mest tydelige, man kan se det på isen der smelter, mærke det i fangsten og vådområderne ændre sig. Forskere peger på at temperaturen i Nordgrønland vil stige med 6-10 grader om vinteren og at der i det meste af Grønland vil falde mellem 10-50 procent mere nedbør i 2100.

Grønland skal klare sig uden vindmøller

Mange spørger mig hvorfor vi ikke har flere vindmøller?

Grønland er allerede i gang med den grønne omstilling og den grønlandske regering Naalakkersuisut ønsker, at Grønland skal have endnu mere grøn energi og har som målsætning, at den offentlige energiforsyning i 2030 i videst muligt omfang skal komme fra vedvarende energikilder.

Vi skal forske mere i andre vedvarende energikilder end blot vindenergi

Allerede nu kommer 70,5 procent af den energi som Nukissiorfiit, Grønlands offentlige energiforsyning afsætter fra vedvarende energi. Den vedvarende energi kommer fra vandkraft og dermed ikke den traditionelle danske energikilde vindkraft.

Men når man læser den danske debat handler det mest om den sidste del, det giver selvfølgelig mening ud fra en dansk kontekst, men jeg har en appel til mine medpolitikere. Vi skal forske mere i andre vedvarende energikilder end blot vindenergi. For vi er nødt til at finde løsninger der giver mening i forhold til, bæredygtighed samt kultur og demografi.

Klima- og miljøløsning som også giver mening for befolkningen

Klimaforandringerne kræver handling, men vi skal huske at lave vores politik ud fra vores fælles værdier som handler om at kæmpe for dem i befolkningen og ikke eliten. Det nytter ikke at vi presser klimaafgifter ned over den almindelige borger. De skal forstå alvoren. Men eneste måde vi kan nå vores klimamål og gøre noget ved klimaforandringerne er hvis vi har alle med.

Det nytter ikke at vi presser klimaafgifter ned over den almindelige borger

Rigsfællesskabet har de bedste forudsætninger for at vi sammen kan finde løsninger på de globale klimaforandringer som påvirker os alle, vi skal i processen huske hinandens forudsætninger og derfor spiller befolkning og demografi en afgørende rolle som vi ikke må glemme.

Hvis arktisk smelter er vi alle i udfordringer. Vi er fra Grønlands side klar til at finde holdbare løsninger som skabe reelle forandringer og vi håber Danmark vil være med i udviklingen af klimaløsninger til Arktis, det sted hvor klimaforandringerne er tydeligst.