Mytedræberne. Da Folketinget i foråret forhandlede om indholdet af en kontanthjælpsreform, forklarede Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, hvad hun så som det primære formål med reformen:

”For Venstre er det afgørende, at vi får et nyt sanktionssystem. Vi vil ikke acceptere, at man kan gå og putte sig på kontanthjælp. Vi vil populært sagt Dovne Robert til livs”.

Statistikken viser med andre ord, at de job, der bliver slået op, både bliver søgt og besat af de arbejdsløse, som dermed næppe kan betegnes som hverken dovne eller kræsne.

En måned senere uddybede Ulla Tørnæs sin holdning til Information:

”Det vil altså sætte foden ned over for Dovne Robert og hans ligesindede. Vi er nødt til at sende et meget kraftigt signal om, at vi ikke vil acceptere, at man på den måde malker samfundet for penge, bare fordi man ikke synes, at et job eller en uddannelse er spændende nok”.

Disse udtalelser er blot et par eksempler på, hvordan arbejdsløse danskere på enten kontanthjælp eller dagpenge i såvel den politiske debat som i medierne bliver fremstillet som dovne personer, der driver den af på sofaen og lever for andre menneskers hårdtjente skattekroner.

Men forestillingen om den dovne kontanthjælpsmodtager er en myte. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har undersøgt spørgsmålet i en ny analyse.

Analysen afviser myten om, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt, og at det er vanskeligt at få besat de ledige stillinger, fordi de arbejdsløse ikke søger de opslåede stillinger eller er for kræsne i deres valg af beskæftigelse.

Analysen undersøger blandt andet i hvilken udstrækning de ledige stillinger, der bliver opslået, udfyldes i perioden fra 2004 til 2013. Analysen undersøger med andre ord, i hvor høj grad de arbejdsløse søger og besætter de ledige stillinger. Desto flere arbejdsløse, der er per ubesat stilling, desto dårligere fungerer arbejdsmarkedet – og desto større belæg er der for at sige, at de ledige enten er for dovne eller kræsne i deres valg af beskæftigelse.

Myter bliver som bekendt ikke mere sande af, at et flertal i befolkningen abonnerer på dem, eller at de gentages igen og igen.

Men analysen tegner det modsatte billede. Arbejdsmarkedet fungerer næsten perfekt og udviklingen er endda gået i den rigtige retning: Hvor andelen af ledige stillinger i 2006 var på 0,6 procent af arbejdsstyrken, er tallet i dag kun 0,35 procent. Statistikken viser med andre ord, at de job, der bliver slået op, både bliver søgt og besat af de arbejdsløse, som dermed næppe kan betegnes som hverken dovne eller kræsne.

Det samme billede viser sig på tallet for antallet af forgæves rekrutteringsforsøg. Dette er et mål for antallet af ledige stillinger, der ikke kan besættes, fordi ingen kvalificeret arbejdstager søger det. Til trods for, at arbejdsløsheden i 2006 var på nogenlunde samme niveau som begyndelsen af 2013, er antallet af rekrutteringsvanskeligheder styrtdykket i perioden fra 47.000 til 9.400.

Samlet set viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd altså, at myten om de dovne danske ledige er, ja, en myte: Fantasifulde opspind, der tilsættes en anelse fakta og et oprørende enkelttilfælde, for at få hele retten til at glide lettere ned. Men opspind, ikke desto mindre. Myter bliver som bekendt ikke mere sande af, at et flertal i befolkningen abonnerer på dem, eller at de gentages igen og igen.

Så næste gang de borgerlige påstår det modsatte, skulle medierne måske bruge et øjeblik på at tjekke, om myten faktisk holder og bedrive noget så gammeldags som ’kritisk journalistik’?