Det er ikke mere end 10 år siden at vi oplevede, hvordan bankernes grådighed kastede verdenssamfundet ud i den største krise i nyere tid. Nu er bankerne back in business og deres grådige adfærd spreder sig.

Nu er bankerne back in business og deres grådige adfærd spreder sig.

Se bare på hvordan internet-giganterne udnytter deres monopollignende tilstand uden at bidrage til fællesskabet. Lad os nu regulere økonomien til det fælles bedste.

Vi kan indgå frihandelsaftaler men ikke stoppe spekulation
Politikerne kan finde ud af at indgå internationale frihandelsaftaler, der deregulerer markeder, fjerner toldsatser og harmoniserer lovgivning, men de selv samme politikere kan ikke finde ud af at skabe effektive værn mod skattespekulation, farlige finansielle produkter og systematisk udnyttelse af arbejdstagere i de fattigste dele af verden.

Politikere kan ikke finde ud af at  skabe effektive værn mod skattespekulation, farlige finansielle produkter og systematisk udnyttelse af arbejdstagere i de fattigste dele af verden.

Der er en hård fin balance mellem markedsøkonomiens evne til at skabe og udvikle vores samfund og så til en syg kapitalisme, der koncentrerer stadig mere kapital på færre hænder og som grundlæggende drives af menneskelig grådighed, der kun kommer nogen få til gavn.

Det skal være dødkedeligt at gå i banken
10 år efter det finansielle kollaps, der kastede verdenssamfundet ud i den største økonomiske krise i vor tid, operer banker og finansielle institutioner stadig efter de samme gamle spilleregler. Polstringen af bankerne er blevet en smule bedre, men det er bankernes størrelse ikke. I USA kontrollerer de seks største banker næsten 70 procent af den finansielle sektors samlede aktiver.

Bankforretning skal ikke være som at gå på casino, det skal være død kedeligt.

Herhjemme er de største banker heller ikke blevet mindre. Der er vel ingen, der for alvor tror på, at politikerne bare vil lade Danske Bank krakke, hvis historien skulle gentage sig? Hvis ikke vi vil bryde bankerne op, så er alternativet at regulere deres adfærd, så det ikke kan lade sig gøre for de finansielle institutioner at spekulere mod samfundsøkonomien. Bankforretning skal ikke være som at gå på casino, det skal være dødkedeligt.

Grådigheden spreder sig
Men det er ikke kun på Wall Street, at grådigheden spirer. Indenfor de sidste 10 år har internationale IT-giganter kontinuerligt opbygget en markedsposition, der efterhånden har givet dem monopollignende status. Facebook, Google og Amazon er de største og forretningsmodellen handler ikke om at tilbyde et godt social netværk, en effektiv søgemaskine eller gøre det let at handle på internettet, det er blot midlet til at trække data ud af forbrugerne.

Den egentlige forretning ligger i at sælge vores digitale adfærd til højest bydende. Alene de sidste tre år ville Facebook og Google skulle have betalt 37 milliarder kroner i skat til EU-landene, hvis de vel at mærke var skattepligtige her. Det siger lidt om, hvor stort et marked der er på spil.

Er det Zuckerberg eller folkestyret der bestemmer på nettet?

Nogen vil måske mene, at det er at blande pære med bananer at sammenligne tech-giganter og bankvirksomheder. Men selvom der er forskel på forretningsmodellen, så er det akkurat den samme farlige grådighed, der er på spil. Modsvaret er ikke at nationalisere banker eller bremse den technologiske udvikling. Det progressive svar har intet med forstokket planøkonomi at gøre. Opgaven er i stedet at regulere økonomien, så både den finansielle og den digitale økonomi arbejder for et fælles gode. Ellers vil koncentration af magt og kapital, i sidste ende udfordre vores demokrati og samfundsinstitutioner. Er det Zuckerberg eller folkestyret, der bestemmer på nettet?

 

Alexander Grandt, er Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Odense syd. 

Klummen er alene udtryk for forfatterens egen holdning.

Billede: Brian Solis