Er embedsmændenes rådgivning god nok?

Mens et nyt udvalg i Danmark kommer frem til, at partineutrale embedsmændene giver god rådgivning til deres ministre, går andre lande i retning af flere politisk udpegede rådgivere. Hvis det viser sig, at den nuværende rådgivning ikke er god nok, kan det undergrave hele den danske embedsmandsmodel.
De mange møgsager om dårlig administration, ministres afgang og kritik af embedsmænd fik DJØF til at nedsætte et udvalg til se nærmere på den offentlige administration i Danmark og på forholdet mellem ledende embedsmænd og politikere. Udvalget har set på forholdene i både stat og kommuner, hvilket er forståeligt, at et DJØF-udvalg må, men det følgende vil kunne handle om den statslige administration.

Udvalget konstaterer, at opgaven for embedsmændene er blevet mere kompliceret, og at de ledende embedsmænd må bruge mere tid på at hjælpe ministrene med at lave politik og få den gennemført, men også at ledende embedsmænd må bruge mere tid på at hjælpe ministrene med at håndtere den politiske hverdag med alle den spørgsmål og krav til ministeren. Det betyder, at de ledende embedsmænd bruger mindre tid på at sikre at hele ministeriet er velfungerende og har en sikker og god forvaltningsskik.

Ikke flere møgsager i dag end tidligere
Udvalget går dog ikke så langt, at de mener, at det øgede arbejdspres er årsagen til, at der har været flere møgsager og at flere ministre og ledende embedsmænd har måttet forlade deres poster. Udvalget mener tværtimod at kunne konstatere, at der i tidligere perioder har været lige så mange dårlige sager som i dag.

Udvalget mener også at kunne konstatere, ministrene er tilfredse med den hjælp og rådgivning de får fra embedsmændene. På den baggrund konstatere udvalget, at det danske system er velfungerende og ikke bør laves om, men udvalget mener, at der er grund til en række justeringer, der kan afhjælpe det øgede tidspres på de ledende embedsmænd.

Udvalget ønskede et kodeks for god embedsmandsskik og tilslutter sig det kodeks som Finansministeriet har fremlagt og ministeriets initiativer til, at embedsmændene kender dyderne og følger dem.

Nogle ministerier har en person med et særligt ansvar for, at alt i ministeriet foregår på lovlig vis

Udvalget fremhæver, at nogle ministerier har en person med et særligt ansvar for, at alt i ministeriet foregår på lovlig vis, og at en sådan ordning kunne udbredes til alle ministerier. Udvalget nævner også, at der i ministeriet kunne udnævnes en person med et særligt ansvar for, at lovgivningen gennemføres på den rigtige måde og henviser i den forbindelse til, at den private sektor ofte udnævner en chief operating officer med særlig reference til den øverste ledelse.

Herudover foreslår udvalget, at man ser nærmere på, hvordan man undersøger sager i den offentlige forvaltning og at man ser nærmere på de øverste chefers ansættelsesvilkår – begge dele med henblik på at komme med forslag til forbedringer.

Hvordan kan ministre bedømme den faglige rådgivning?
Den afgørende præmis for udvalgets trods alt begrænsede forslag er altså, at det danske embedsmandssystem er velfungerende, det vil sige at ministrene får den rigtige og bedste rådgivning, og at de ledende embedsmænd og især departementschefen trods den stigende belastning som ministrenes hovedrådgiver, alligevel har tid og ressourcer til at sikre et velfungerende ministerium med god forvaltningsskik.

At ministrene får den rigtige og den bedste rådgivning slutter udvalget på grundlag af udtalelser fra nuværende og tidligere ministre, som alle har rosende ord til overs for danske embedsmænds loyalitet og kompetencer. Det er der sikkert også god grund til, men det er jo ikke det samme som, at rådgivningen er den rigtige og den bedste. For det første må man spørge, hvordan en dansk minister skal kunne svare på det spørgsmål? Hvad er deres sammenligningsgrundlag? Ved de hvilken rådgivning de kunne få i et andet system? Næppe!

Ved de hvilken rådgivning de kunne få i et andet system? Næppe!

At de ledende embedsmænds større fokus på politikudvikling og rådgivning og mindre fokus på god forvaltning, ikke har alvorlige konsekvenser for sagsgangen i ministerierne bygger udvalget på, at der ikke er flere sager end i tidligere perioder, og at der ikke er et særligt mønster i de mange sager, der har været i de senere år.

Det fremgår ikke direkte af rapporten, men det må formodes at udvalget mener, at det er muligt for departementschefen at uddelegere ansvaret for den daglige drift af ministeriet, men at uddelegeringen kunne blive mere sikker, hvis der udnævnes en chief operating officer med direkte reference til departementschefen.

Det er næppe muligt på fagligt sikkert grundlag at vide, om udvalgets præmisser er rigtige, eller om det modsatte er tilfældet, altså at danske ministre kunne få en bedre rådgivning i et andet system, og at det er tvivlsomt om ansvaret for ministeriets samlede funktion og drift kan uddelegeres i det omfang, som en bevarelse af det danske system ser ud til at kræve.

Den danske embedsmandsmodel kan langsomt erodere
Men det kan konstateres, at alle andre lande er gået i den modsatte retning. Her har man styrket den politiske rådgivning ved udnævnelse af et stigende antal erfarne rådgivere, og i de lande der ligger tættest på os – bortset fra Sverige – har man bevaret det klassiske embedsmandssystem med partineutrale embedsmænd, der betjener skiftende ministre, men de er ikke alene om at være hovedrådgivere, de er en del af et rådgivningssystem. Til gengæld har departementschefen tiden og ressourcerne til at varetage ansvaret med at skabe et velfungerende ministerium med god forvaltningsskik.

En langsom erodering vil især vise sig ved, at ministrene udskifter departementschefer hurtigere

Diskussionen om bevarelsen af det særlige danske system med et partineutralt embedsværk som den afgørende hjælp til ministeren, er ikke en ligegyldig diskussion. God regeringsførelse er uden tvivl den afgørende betingelse, når man skal vurdere forholdene i et land, og hvis præmissen om at regeringsførelsen i Danmark er velfungerende ikke holder, men det modsatte er tilfældet, så vil modellen erodere, men det vil ske langsomt, og måske så langsomt at det ikke rigtig bemærkes.

En langsom erodering vil især vise sig ved, at ministrene udskifter departementschefer hurtigere, og at kriterierne for udnævnelsen af departementschefer skifter karakter. Det er der allerede tegn på, og det er stærkt betænkeligt. Fortsætter udviklingen vil det betyde, at departementschefer og andre ledende embedsmænd bliver politisk udnævnte, mens vi bevarer en statsadministration, som er baseret på, at det er partineutrale embedsmænd, der hjælper den danske minister med at have ansvaret for alt, hvad der sker i ministeriet. I lande med politisk udnævnte forvaltningschefer, har ministeren ikke det ansvar.

Hvis det danske system skal ændres i tide og ændres for at bevare det partineutrale embedsværk, men samtidig opbygge et nyt rådgivningssystem med politisk udnævnelse af særligt erfarne og fagligt kompetente rådgivere, må det forberedes grundigt. Det kan ikke ske over natten i forbindelse med dannelsen af en ny regering.

Det er også svært at forestille sig, at en siddende regering tager initiativ til at ændre systemet. Det må derfor være oppositionen, der påtager sig opgaven med at presse regeringen til få igangsat et grundigt arbejde om vilkårene for den fremtidige regeringsførelse i Danmark.

 

Jørgen Rosted (f.1945) er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet (1993-2001). Han uddannet cand.polit og har ligeledes arbejdet i Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og været udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook