Er feminismen brun?

Hvordan sikrer vi ligestilling for indvandrerkvinder? Og er feminismen i dag blevet brun? Det var spørgsmålet, da SF-initiativet Feministisk Handletank fejrede Kvindernes Internationale Kampdag.
Det er regnvejr denne eftermiddag på Kvindernes Internationale Kampdag – 8. marts. Cafeen i kælderlokalet i Ravnsborggade på Nørrebro i København bliver hurtigt lidt indelukket, fugtig, næsten klam. Her er unge piger i grove striktrøjer af den slags, hvor man ikke ved, om den har kostet 30 kroner i en genbrugsbutik eller 800 kroner i en fashionabel forretning på en af byens hypermoderne adresser. Klapstolene bliver stillet tæt sammen; det lille lokale er stuvende fyldt.

De fleste bør jo vide, hvilken dag, det er i dag!
Bag mig sidder to ældre kvinder. De diskuterer omtalen af arrangementet. ”De kunne godt have sat en lille rubrik i Politiken, så folk vidste, det var i dag”, siger den ene.

”De fleste bør jo vide, hvilken dag, det er i dag”, siger den anden. Hun har været med i kvindekampen i mange år.

Dagens kønsdebat bliver vendt. Eller rettere: Dagens debatindlæg i Politiken og Information bliver diskuteret. De har begge to lagt mærke til den unge Geeti Amiri, som de dog har lidt besvær med at udtale navnet på. Hun skrev i Politiken, hvordan salonfeministerne havde svigtet indvandrerkvinder som hende. De to kvinder bag mig reagerer lidt sjovt. På den ene side synes de, det er synd for ”pigen”, at hun var fanget i et net af social kontrol og religiøs dogmatik. På den anden side føler de sig også lidt truffet. Som om deres verdensbillede lige bliver rystet lidt.

De stopper med snakken om Geeti Amiri og begynder at diskutere BH’er og stilethæle. BH’er i dag skal være så stramme, at de giver kvinderne rygskader, siger den ene af de to kvinder. ”Ja, og de unge piger får ondt, fordi de skal gå i stiletter og se ud, som om de har skidt i bukserne”, svarer den anden. De to bag mig er SF’ere i dobbelt forstand: Socialistisk Folkeparti og salonfeminister.

Det kan jeg ikke, jeg har røget!
Men det er ikke salonfeminisme, der er på programmet i dag. Feministisk Handletank (smag lige lidt på det navn for øvrigt), der er en slags ligestillingsgruppe under SF, har indkaldt til møde om præcis det samme emne, Geeti Amiri skrev om i Politiken: Den sociale kontrol og manglende ligestilling i indvandrermiljøer. Eller etniske minoritetsmiljøer, som Feministisk Handletank så korrekt kalder det.

Dagens panel består af Halime Al Abbassi, Ahmad Mahmoud, Halime Oguz og Pia Olsen Dyhr.

Ahmad Mahmoud, der er forfatter til bogen ”Sort Land” lægger for.
Han fortæller, hvordan drengene i indvandrermiljøer er over kvinder, hvordan drengene må alt, og kvinderne skal blive klar til at holde hus. Og han fortæller, at vi har ladet være med at se problemerne i øjnene. Vi sender indvandrerkvinder på krisecenter, giver dem en lejlighed, og så ”skrider vi”, siger Ahmad Mahmoud bramfrit om det offentlige Danmarks manglende hjælp til indvandrerkvinder.

”Tal højere!” er der en, der råber, da SF’s lokale folketingskandidat Halime Oguz holder sit indlæg. ”Det kan jeg ikke, jeg har røget”, griner hun som svar. Halime Oguz begynder en hjerteskærende fortælling om det, hun kommer fra. Om barndomsveninden, der blev slidt op mentalt og fysisk af den sociale kontrol og husligt knokleri og døde alt for ung. Om piger, der bliver tvunget i tørklæder og hevet ud af skolen. Om brun feminisme, og om at feminismen har svigtet så længe.

Der er brug for en brun kvindekamp mod ”patriarkatets lænker” i minoritetsmiljøerne, som Pia Olsen Dyhr opsummerer. Og bedre uddannelse til "fagpersonerne" som Halime Al Abbassi siger. Dét er SF'erne enige i. Bedre uddannelse til offentligt ansatte! Store klapsalver indtræder som en naturlig reaktion.

Er det ikke islam-bashing?
Men, spørger en af kvinderne i publikum: Risikerer vi ikke at gå højrefløjens ærinde i kampen for ligestilling i islam? Bliver det ikke hurtigt til os-og-dem og islamkritik, spørger kvinden lidt nervøst. Halime Oguz farer nærmest op af stolen, hun er næsten vred. ”Vi lever i et sekulært samfund. Vi skal ikke tage religiøse hensyn. Folk må tro, hvad de vil; jeg er selv muslim. Men det hører ikke til i det offentlige rum; det er ikke noget, vi skal tage hensyn til. Det kan jeg ikke tage mig af”, siger hun bestemt. Ahmad Mahmoud supplerer: ”Hvis vi havde set Peter komme med blå mærker, havde vi tvangsfjernet ham, før han fik fri fra skole. Hvorfor skulle vi ikke gøre det med Mohammed? Det er da synd for Mohammed, at vi ikke vil hjælpe ham”, siger Ahmad Mahmoud, der dermed får bredt ligestillingsdebatten ud.

Brun feminisme

Den ene af de to ældre kvinder bag mig tager ordet. Hun har dagens udgave af Information med. De har i kampdagens anledning en artikel, der viser, at 11 % af danske kvinder har været udsat for vold det seneste år. Og at 18 % har været udsat for seksuel vold i løbet af deres liv. Hvordan kan vi så tillade os at angribe vold i indvandrermiljøerne? spørger hun.

Men der er en væsentlig forskel, siger Ahmad Mahmoud. ”Hvis en dansk kvinde får tæv af sin mand, og hun siger det til sin far og sin bror, så siger de ”søg hjælp”. Hvis en indvandrerkvinde får tæv af sin mand, så får hun også tæv af sin bror og sin far. Hun får tæv af sin mor.”
Pia Olsen Dyhr giver Ahmad Mahmoud ret – om end i en lidt modereret udgave: ”Det er også et problem med vold mod etnisk danske kvinder. Forskellen er bare, at vi i Danmark er enige om, at vold mod kvinder ikke er okay. I nogle indvandrermiljøer ser man anderledes på det.”

Der er efterhånden drukket op af den grønne te, og arrangementet når sin afslutning. Ordstyrer Serdal Benli (viceborgmester i Gladsaxe Kommune, SF), opfordrer deltagerne til at komme med indspark til Feministisk Handletank, der skal komme med ideer til SFs ligestillingspolitik. Vi hjælpes ad med at sætte klapstolene på plads.

Jeg går ud på Ravnsborggade, der stadig er regnvåd. Jeg er møgirriteret. Næsten vred på SF’erne. Vred over, at de har ret i så meget i den her sag. Hvorfor var det ikke fire socialdemokrater, der sad i det panel?

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


placeholder

Annonce