Annonce

Er kræft god reklame for at gå til lægen?

Ellers velmendende kampagner om kræft skræmmer folk væk fra lægen. Og derfor risikerer endnu flere, at dø for tidligt fordi sygdomme ikke bliver opdaget i tide.
Det er især mænd og kortuddannede danskere, som kommer for sent til lægen. Men det handler ikke kun om kræft.

Lørdag den 26. oktober slutter TV2 deres Knæk Cancer-uge af med et kæmpe show. Men det er ikke kun frygten for kræft, der skal få os danskere til at gå til læge.

Vi, der kommer på et stadion eller ser fodbold om søndagen, har hørt det mange gange:

”Der er så meget kvinder ikke forstår. Men der er altså også meget, mænd ikke forstår”.

Kræftens Bekæmpelse gør sig umage med at fortælle os, at vi skal gå til lægen så tidligt som muligt, hvis vi har mistanke om kræft. Et ærværdigt formål som rammer lige ned i et af Danmarks største sundhedsproblemer.

I forhold til mange af vores europæiske medborgere dør danskerne nemlig tidligere af sygdomme, som for det meste kan behandles, hvis bare man opdager det i et tidligt stadie. Det er især mænd og kortuddannede danskere, som kommer for sent til lægen. Men det handler ikke kun om kræft.

Vi dør af andet end kræft
Der er ingen tvivl om, at Kræftens Bekæmpelses reklamer får flere til at gå til lægen med mistanke om kræft. Men hvad med alt det andet man kan dør af? Får reklamerne også mændene til lægen for at undersøge, om de har for højt blodtryk?

Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 en rapport, som slog fast, at massekampagner har størst effekt på højtuddannede. Hvilken effekt har det så ikke på den gruppe danskere, der i forvejen har svært ved at komme ned til lægen, når vi reklamerer med, at man skal derned for at finde ud af, om man har kræft?

Det er, som sagt, ikke kun kræft, der er problemet. Vi skal lige så meget have dem derned for at forbygge hjertekarsygdomme, opdage høje levertal eller dårlig lungefunktion.

Vi må ikke frygte lægen
Når Knæk Cancer-ugen om lidt er ovre, kan vi så tage fat på næste kræftkampagne: Movember. Kampagnen går kort sagt ud på, at mænd skal lade overskægget gro og dermed sætte fokus på prostatakræft. Og vi kommer helt sikkert til at opleve en skov af ivrige kommunalvalgskandidater, der lader skægget gro for et godt formål. Men den største opgave kommer efter valget.

Jeg håber, at der efter kommunal- og regionsrådsvalget den 19. november vokser en skov frem af målrettede projekter, som hjælper mændene og de kortuddannede med at passe bedre på sig selv.

Det er nemlig kommunerne, der har forpligtigelse til at forebygge og dermed også har ansvaret for at få fat i de danske mænd og i de kortuddannede, inden de bliver syge. Regionerne tager sig så godt af dem, hvis det viser sig, at der er brug for behandling.

Jeg håber, at der efter kommunal- og regionsrådsvalget den 19. november vokser en skov frem af målrettede projekter, som hjælper mændene og de kortuddannede med at passe bedre på sig selv. Og som giver dem lyst til at gå til lægen, uden at de skal frygte en kræftdiagnose. Heller ikke selvom de måske har røget for mange smøger og drukket for mange øl.

Maja Holt Højgaard er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for socialdemokraterne.

Maja Holt Højgaard er kulturanmelder på Netavisen Pio. Uddannet læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


Flere artikler om emnet