Er Merete Riisager overhovedet for folkeskolen?

Folkeskolen er for alle. Vi tager os også af dem, som andre ikke vil tage sig af. En stærk folkeskole er forudsætningen for et mere lige samfund. Derfor må vi også spørge om Merete Riisager overhovedet er for folkeskolen?
I spidsen for en af vores samfunds vigtigste institutioner, folkeskolen, har Lars Løkke placeret Merete Riisager.

På mange måder kan det virke politisk smart at sætte en reformkritiker ind for at klinke de skår, der er opstået mellem særligt lærerne og beslutningstagerne. Men man skal ikke glemme hvilken ideologi hun og hendes parti står for.

Det er temmelig kortsigtet, når Bondo og en del lærere jubler over en ny minister fra LA

Jeg mener derfor, at det er temmelig kortsigtet, når Bondo og en del lærere jubler over en ny minister fra LA. For ja, Riisager er imod reformen, og kommer med en del af den kritik, som ansatte på skolerne allerede har udtrykt længe. Men er hun overhovedet for folkeskolen?

Privatskolernes egen minister? 
Ministeren har tidligere sat spørgsmålstegn ved, om det er en skoleopgave at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Helt ærligt, hvis det ikke netop er en skoleopgave i et land, hvor man også fra politisk side giver udtryk for, at muligheden for at tage en uddannelse er vejen frem, hvis opgave er det så?! Hun forsvarer også, at regeringen ønsker en fortsat stigning i tilskuddene til de private skoler, mens folkeskoler lider under besparelser, og udtaler: "Det er vigtigt, at forældrene har et frit skolevalg, og at de frie skoler og folkeskolen kan supplere hinanden". Men nu er det er bare ikke alle forældre som har råd til egenbetalingen, og det er heller ikke alle børn som privat- og friskolerne vil have.

Til sidst blev hun bedt om at finde en anden skole til sine børn

Jeg har mødt en kvinde, som havde valgt privatskolen til sine to børn. Hun blev alene, da hendes samlever, børnenes far, døde i en alt for tidlig alder. Børnene reagerede naturligvis på tabet. Det betød, at de kom mere og mere bagud fagligt. Kvinden blev jævnligt indkaldt til samtaler på skolen som fandt det problematisk, at hendes børn sakkede bagud. Hun bad derfor om hjælp til børnene, men skolen havde ikke mulighed for at give det. Til sidst blev hun bedt om at finde en anden skole til sine børn. De var ikke længere dygtige nok.

Igennem mit arbejde med inklusion, har jeg haft kontakt til børn, hvis forældre gerne havde set på dem en privat- eller friskole, men som blev afvist med den begrundelse, at de ikke kunne tilbyde den hjælp og støtte, som børnene havde brug for.

Folkeskole er forudsætningen for et mere lige samfund
Jeg er selv uddannet pædagog, og har et tæt samarbejde med lærerne omkring elever som, i kortere eller længere perioder, har brug for hjælp for at kunne indgå i fællesskabet. Det er flere gange lykkedes os at støtte så meget op om en elev, at eleven ikke alene har undgået eksklusion til et specialtilbud, men også er kommet til at klare sig helt uden, eller med næsten ingen, støtte. Det arbejde er til gavn for alle elever.

For folkeskolen afspejler samfundets forskelligheder - og det er dem, man skal kunne begå sig i som voksen. Folkeskolen er for alle. Vi tager os også af dem, som andre ikke vil tage sig af. En stærk folkeskole er forudsætningen for et mere lige samfund.

Folkeskolen er for alle. Vi tager os også af dem, som andre ikke vil tage sig af

Men en velfungerende folkeskole fordrer politikere som vil prioritere den offentlige velfærd. Den velfærd som er til gavn for alle, og ikke kun for private tilbud til de få. Merete Riisager og LA står i mine øjne på mål for det modsatte.

Rikke Smedegaard Hansen, er uddannet pædagog og arbejder som inklusionspædagog i Folkeskolen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Flere artikler om emnet

Annonce