Erhvervslivet åben over for “noget for noget” - men med måde

Erhvervsorganisationer åben over for forbud mod udbyttebetaling til aktionærer, men kun hvis virksomhederne har modtaget mere end 60 mio. i krisehjælp
“Noget for noget”.

Erhvervslivet er åben over for et forbud mod at aktionærer kan få udbetalt udbytte, hvis deres virksomhed har modtaget corona-krisehjælp. Eller rettere: Sådan da.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark er således - i princippet - med på et forslag fra Venstre om at forbyde at udbetale udbytte til aktionærer, hvis deres virksomhed har modtaget mindst 60 millioner kroner i corona-krisehjælp.

Ingen virksomheder berøres af V-forslag

I dag kan virksomheder ganske vist maksimalt modtage 60 millioner kroner i krisehjælp. Så antallet af virksomheder, der vil blive berørt af Venstres forslag er nul - sådan som lønkompensations-hjælpepakken ser ud nu.

Så antallet af virksomheder, der vil blive berørt af Venstres forslag er nul

Men Venstre foreslår netop en markant udvidelse af hjælpepakken. Venstre foreslår blandt andet, at hjælpepakken skal løbe en måned ekstra - sådan at ordningen først udløber 9. juli mod nu 9. juni. Venstre foreslår desuden en bedre kompensation for sårbare varelagre, og at staten hæver loftet for, hvor meget en kriseramt virksomhed kan få i støtte.

Det er til gengæld for denne markante udvidelse af lønkompensations-hjælpepakken, at Venstre foreslår forbud mod udbyttebetaling til aktionærer, hvis virksomhederne modtager mere end 60 millioner kroner.

V: “Det handler om ordentlighed”

Jakob Ellemann-Jensen skriver 4. april om V-forslaget, at “det handler om ordentlighed”:

“Men når vi spænder et stærkere sikkerhedsnet ud under de danske arbejdspladser, så vil der være nogen, der vil modtage et større beløb, end de kan i dag. Og det forpligter. Det handler om ordentlighed. Støttekroner skal hjælpe virksomheden til at overleve. Ikke til at hive et stort overskud ud,” skriver Jakob Ellemann-Jensen om V-forslaget, og føjer til:

Støttekroner skal hjælpe virksomheden til at overleve. Ikke til at hive et stort overskud ud

“Derfor foreslår vi, at hvis en større dansk virksomhed modtager over 60 mio. kr. i kompensation for faste udgifter, så er det en betingelse, at man ikke udbetaler udbytte for regnskabsåret 2020. Midlerne skal gå til at holde hånden under danske arbejdspladser og genopbygge virksomheden.”

Dansk Erhverv: Kun få berøres af V-forslag

Adm. direktør hos Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, bakker op om Venstres forslag om at forlænge ordningen om udgift-kompensation og at hæve loftet for kompensation ud over de nuværende 60 millioner kroner:

“Det er værd at bide mærke i, at Venstres forslag om, at virksomhederne ikke må betale udbytte alene gælder for de meget få virksomheder, der modtager mere end 60 mio. kr. i udgiftskompensation. Det har vi forståelse for,” skriver Brian Mikkelsen i en mail til Netavisen Pio.

Brian Mikkelsen føjer til:

jeg er ret sikker på, at de ikke vil få overskud i 2020 og dermed heller ikke vil betale udbytte

“Og vi synes, at det er rigtigt at hæve loftet til mere end 60 mio kr., da det for de virksomheder er vigtigt, at loftet hæves. De er så hårdt ramt  økonomisk, at jeg er ret sikker på, at de ikke vil få overskud i 2020 og dermed heller ikke vil betale udbytte.”

Netavisen Pio har også bedt Brian Mikkelsen svare på, om det ikke er ret og rimeligt om alle virksomheder, der udbetaler udbytte, og som modtager corona-krisehjælp fra staten, dropper enhver udbyttebetaling aktuelt (Altså på baggrund af 2019-resultatet) og også på baggrund af 2020-resultatet.

Men det spørgsmål har Brian Mikkelsen ikke svaret på.

Dansk Industri. “Lidt teoretisk diskussion”

Hos Dansk Industri mener man, at det sidste virksomhederne tænker på lige nu er at udbetale udbytte:

“Vi forstår godt, at der politisk er et behov for at lægge nogle restriktioner ind, så man sikrer, at hjælpepakkerne går til at redde arbejdspladser og ikke til at betale udbytte. Men det er en lidt teoretisk diskussion. De fleste virksomheder er et helt andet sted i denne krise, og det sidste, de tænker på, er at udbetale udbytte,” siger direktør Kent Damsgaard fra DI til Finans.

Ifølge Kent Damsgaard deler man den forståelse af ”noget-for-noget” bredt i dansk erhvervsliv.

“Vi taler med hundredvis af virksomheder dagligt, og vi oplever et utroligt stort samfundssind i samspillet mellem myndigheder, regering, folketing, fagbevægelsen og virksomhederne. Vi har fundet mange løsninger hurtigt, og det misunder mange andre lande os,” siger DI-direktøren.

Til Berlingske siger DI-direktøren, at hvis modkravet om at undlade at udbetale udbytte er et generelt krav knyttet til alle hjælpepakker, er DI derimod mere forbeholden:

Det er nok vigtigt, at vilkårene for de pakker, der ligger i dag, fortsætter som de er

“Det er nok vigtigt, at vilkårene for de pakker, der ligger i dag, fortsætter som de er, ellers bliver det administrativt svært at adskille, hvornår man har søgt på det ene og på det andet. Men det kan som sagt oplagt indgå i drøftelserne om vilkårene for forbedring og forlængelse af pakkerne,” siger Kent Damsgaard.

Netavisen Pio har også bedt Dansk Industri svare på, om det ikke er ret og rimeligt om alle virksomheder, der udbetaler udbytte, og som modtager corona-krisehjælp fra staten, dropper enhver udbyttebetaling aktuelt (Altså på baggrund af 2019-resultatet) og også på baggrund af 2020-resultatet. Men Dansk Industri havde ikke mulighed for at besvare spørgsmålet tirsdag.

Små og mellemstore: “Helt fair”

Brancheorganisationen for de små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, er med på princippet om noget for noget:

Det må være noget for noget

“Det er helt fair, at de så siger, at til gengæld udbetaler virksomhederne ikke udbytte. Det må være noget for noget. Da må vi fra erhvervslivet sige, at hvis fællesskabet hjælper os nu, så må man acceptere, at de penge skal bruges til at skabe vækst og arbejdspladser, for det har vi brug for,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, til Berlingske.

  

 

  

 

 

 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Klart staten skal blande sig, det er vore skatteyder kroner der bruges, og det er penge der på sigt vil gå fra vældfærdsopgaver for børn, unge, gamle og syge, så jo staten skal blande sig. De blå vil spendere i massevis af kroner til erhvevslivet, fint nok, det gælder arbejdspladser m.m. Men for at hjulene kan snurre skal sundheden være på plads, børnene passes, og de unge i gang med lærerpladser, uddannelse på uni m.m. Det koster også,så de velhavende kan nok klare ikke at få udbytte et enkelt år.