En velkendt dansk talemåde tilsiger, at sandheden er noget, som man skal høre fra børn og fulde folk, men sådan behøver det heldigvis ikke at være. Ædruelighed og fornuft har også nu sat ind hos arbejdsgiverne i DI og på dagbladet Børsen, der advarer imod yderligere indgreb mod dagpenge og den danske arbejdsmarkedsmodel.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ellers flere gange inden for de seneste år foreslået nye nedskæringer på dagpengene. Blandt andet har hans regering foreslået at forlænge mindrereguleringen af dagpengene frem til 2025 og at skære ned på dagpengene til de unge og nyuddannede.

Fra Dansk Industri og administrerende direktør Karsten Dybvad lyder det gravalvorlige budskab, at vi allerede er nået til ”nervespidserne”, og opsangen til Løkke fortsætter: ”Det kan godt være, at du på marginalen kan jagte noget, der måske beregningsteknisk ville øge arbejdsudbuddet en lille smule. Men du vil starte en proces, hvor vi begynder at ændre vores arbejdsmarkedsmodel. Det vil være meget mere omkostningsfuldt for os”.

Hvor industrien og erhvervslivet slår tonen an, så stemmer Børsen i med takten. Et supplement fra selveste Bjarne Corydon på lederplads lød således: ”Det er en illusion at drømme om reformer, der nemt og populært har samme virkning som de hidtidige håndtag.”

Vi skal væk fra vanetænkningen
Med et par års forsinkelse er budskabet fra landets topøkonomer altså trængt igennem hos erhvervslivet. Allerede i 2016 erklærede Nina Smith, at de lavthængende frugters tid var forbi og at der ikke var det store vækstpotentiale tilbage i at øge arbejdsudbuddet. Samstemmende hermed afviste den økonomiske overvismand Michael Svarer i tilsvarende klar tale Løkke-regeringens brændende platform, som ligeledes stod på et stadig svagere fundament med ønsket om at øge arbejdsudbuddet.

Allerede dengang fulgte Socialdemokratiet op og gruppeformand Henrik Sass Larsen konkluderede, at den sti (med arbejdsudbuddet) var trådt godt og grundigt ned, hvorfor det var vigtigt at redde Løkke ud af 00’ernes reformkurs og fange vigtigheden af uddannelse og opkvalificering.

Med undtagelse af Lars Løkke er der altså fuld opbakning til forståelse af, at de kommende års reformspor ikke alene kan baseres på 00’ernes arbejdsudbudsfundamentalisme. Der skal ganske enkelt tænkes større og mere kreativt. Regnedrengene fra Finansminister er nødt til – at gøre noget så farligt – som at afvige fra vanetænkningen og diske op med nye varer på hylderne.

A moment to remember
Når både erhvervsliv og Børsen går til tasterne i forsvaret for dagpengene, så er det både fordi vækstpotentialet er udtømt, fordi man vil have reformer, der i form af opkvalificering kan skaffe mere kvalificeret arbejdskraft og frem for alt fordi den danske flexicuritymodel er sat under pres. Flexicurity-modellen er mest en abstrakt størrelse, der fremhæves i skåltaler.

Men når Karsten Dybvad helt konkret snakker om, at vi er nået ind til ’nervespidserne’ når det handler om dagpenge og hans DI-kollega Kim Graugaard snakker om konsekvenserne, hvis flere fravælger de overenskomstbærende fagforeninger og hopper over i de gule, så er det fordi, der er meget på spil for erhvervslivet.

Fra resten af Europa kender man konsekvensen af et arbejdsmarked med færre centrale og lokale aftaler: konflikt. I resten af Europa er konflikt og løntilbageholden i krisetider ikke kendte størrelser, ligesom man også ved fra især Frankrig og Italien, hvor høj prisen kan være for at afskedige medarbejdere i en lavkonjunktur. Herhjemme deler stat, arbejdstager og arbejdsgiver ansvaret, hvilket giver arbejdsgiverne en unik konkurrencefordel. 

Mens tidens diskussion mest går på det offentlige arbejdsmarked, så er truslerne fra en reformivrig og fantasiforladt Lars Løkkes mindst lige så truende overfor vores samlede arbejdsmarkedsmodel. Fagbevægelse, A-kasser, socialdemokrater, SF’ere og alle andre med hjertet på det rette sted bør gemme industriens citater til den dag, hvor Løkke ruller ud og ’the going gets tough’.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.