Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht delte i sidste uge en historie fra det amerikanske medie Bloomberg, hvor det fremgår, at erhvervsminister Brian Mikkelsen vil give danskerne et ”kulturchok” for at gøre op med deres ”velfærdsafhængighed”.

Det var der for så vidt ikke noget usædvanligt i, hvis det da ikke var fordi, at en embedsmand fra Erhvervsministeriet pludselig blandede sig i debatten.

Ministerium kræver først at MF udleverer dokumentation for dialog med journalist og sletter derefter tweet igen. Meget pinligt! #dkpol pic.twitter.com/nXx4zqQc4t
— Benny Engelbrecht (@BennyEngelbrech) 3. september 2017

Da ministeren ikke var citeret direkte for at bruge de ord, satte flere dog spørgsmålstegn ved, om Mikkelsen nu også havde brugt de ord. Da Engelbrecht skrev han havde haft kontakt til den pågældende journalist, svarede Erhvervsministeriets officielle Twitterprofil Engelbrecht i direkte med ordene "Giv gerne dokumentation for din påstand".

Det viste sig at være pressechef i Erhvervsministeriet, René Gyldensten, der stod bag det Tweet. Det blev senere slettet, men Gyldensten fortsatte på sin egen Twitterprofil med at afkræve dokumentation fra Engelbrecht. ”Du er embedsmand ansat af erhvervsministeriet. Din adfærd er grænseoverskridende og kan kun betragtes som politiserende”, svarede Engelbrecht. René Gyldensten beklagede herefter sit tweet.

René Gyldensten, der er kandidatgrad i kommunikations- og mediestudier, blev pressechef i erhvervsministeriet i marts 2017 og har inden da arbejdet tre år som pressechef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og syv år som presserådgiver for De Konservative på Christiansborg.

”Utilstedeligt” hvis embedsmænd optræder politisk
Jørgen Rosted, der er tidligere departementschef i netop Erhvervsministeriet, vurderer, at Benny Engelbreth kan have en god sag:”Det er utilstedeligt for en neutral embedsmand at gå i offentlig clinch med en politiker. Jeg ser gerne, at embedsmænd udtaler sig mere når det kommer til faglige spørgsmål, men det med at afkræve politikere svar skal de holde sig fra”, mener han.

Sten Bønsing, der er lektor ved Aalborg Universitet, kender ikke den konkrete sag, men vurderer på baggrund af Netavisen Pio redegørelse, at at ”det er nok at krydse linjen for, hvad man kan gøre som embedsmand.”

Selvom stillingen som pressechef er meget udadvendt, så er pressechefen en embedsmand på linje med andre embedsmænd i ministeriet, og skal derfor optræde neutralt. Pressechefen skiftet derfor i udgangspunktet heller ikke ud, når ministeren skifter, heller ikke selvom regeringsmagten skifter fra blå til rød eller vice versa. Det betyder altså, at eksempelvis René Gyldenstjerne om to år kan skulle arbejde for en socialdemokratisk minister, hvis magten skifter ved det næste folketingsvalg.

De må derfor ikke forveksles med stillingen som særlig rådgiver, som netop er en politisk udpeget person, hvis ansættelse er knyttet til ministeren, og som hver minister kun kan ansætte én af – bortset fra de tre partiledere i regeringen, som kan ansætte to.

”Pressecheferne i ministerierne er neutrale embedsmænd, og de er fuldt omfattet af de almindelige regler der gælder for embedsmænd. Det er særlige rådgivere jo sådan set også, men de har nogle videre rammer i forhold til at kunne optræde politisk”, fortæller Bønsing.

Sten Bønsing fortæller, at det i sager, hvor en embedsmand har overtrådt sine beføjelser, er op til ministeriet selv at vurdere, hvad sagen skal have af konsekvenser for den pågældende embedsmand. ”Det vælger man ret frit, om det vil køre en disciplinærsag. Der kan principielt også være tale om en straffelovsovertrædelse, men det er meget sjældent”, fortæller ham.

I Twitterkorrespondancen skrev Benny Engelbrecht blandt andet, at han ville tage pressechef René Gyldenstens optræden op i Folketingets præsidium. Folketingets præsidium fører ikke disciplinærsager mod embedsmændene, forklarer Sten Bønsing, der dog påpeger, at: ”De kan måske udtrykke en holdning om, at sådan bør man ikke opføre sig som embedsmand”.

Flere eksempler på gråzone mellem embedsmænd og partisoldater
Det er langt fra første gang, at der sættes spørgsmålstegn ved grænsen mellem at være neutral embedsmand og partisoldat.

I januar 2016 blev Kristian Wederkinck ansat som pressechef i Finansministeriet for Sophie Løhde, der netop har sat sig i stolen på den nyoprettede post som minister for offentlig innovation. Wederkinck kommer direkte fra en stilling som personlig rådgiver for Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som han havde haft i seks år.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ansætter i december 2016 Kim Bové som ny særlig rådgiver. Bové kom fra en stilling, som pressechef i Erhvervs- og Vækstministeriet, som Troels Lund Poulsen netop har forladt i forbindelse med regeringsomdannelsen få dage tidligere. Inden sin ansættelse i Erhvervs- og Vækstministeriet har Bové arbejdet fire år som pressechef i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Politiske embedsmænd af bagdøren?
Eksemplerne har givet anledning til bekymringer om, hvorvidt grænsen mellem neutrale og politiske embedsmænd er ved at blive udvasket. Sten Bønsing vil ikke kommentere på, hvorvidt rollerne er ved at flyde sammen, men henholder sig til det juridiske:

”Jeg kan kun udtale mig som jurist, og rent juridisk er der ikke noget i vejen med det. Man skal bare være sikker på, at man holder tungen lige i munden i forhold til de ansættelsesregler, der gælder” fortæller han.

Jørgen Rosted mener, at grænsen mellem politiske og neutrale embedsmænd er alt for flydende, og kalder det ”noget rod”, at mange embedsmænd i dag befinder sig i et krydsfelt mellem politiske og faglige hensyn. I bogen Hvem har ansvaret? har Jørgen Rosted sammen med en anden tidligere departementschef, Peter Loft, beskrevet hvordan det bliver mere og mere normalt, at de ledende medarbejdere i ministeriet kommer og går med ministeren, og at vi på den måde er ved at få politiske embedsmænd ”af bagvejen”.

”Det er helt klart en gråzone i øjeblikket. Derfor foreslår vi, at en række topchefer i ministerierne udnævnes politisk, så de kommer og går med ministeren. På den måde får ministeren et hold omkring sig af politiske rådgivere, og så kan departementschefen koncentrere sig om at sikre, at det rent faglige er i orden”, forklarer Jørgen Rosted.