Erhvervsskoler: Bedre vejledning fremfor eksamen

De danske erhvervsskoler advarer mod, at man påfører de svageste elever flere nederlag gennem eksamen. I stedet ønsker de tidligere og bedre vejledning.
Hvorfor skal man påføre de unge nye nederlag? Det vil jo typisk gå ud over de svagere unge, som måske i forvejen har andre udfordringer.

I sidste uge præsenterede Venstre deres hovedkrav til den kommende folkeskolereform: Elever, der dumper i 9. klasse, skal ikke kunne gå videre på en ungdomsuddannelse.

Den efterfølgende debat har sidenhen mest omhandlet gymnasierne. Derimod har medierne ignoreret erhvervsskolerne, der kun sjældent optræder i debatten. Dette til trods for, at erhvervsskolerne spiller en afgørende rolle i at sikre alle en uddannelse og bryde den negative sociale arv.

LÆS OGSÅ: ’Det er ikke opbyggende for et barn, at føle sig som en taber’

Hos Danske Erhvervsskoler er man glade for, at der i folkeskolereformen nu bliver sat fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne. Men man vender sig samtidig mod Venstres forslag om, at elever, der ikke består alle fag i folkeskolens afgangsprøve, ikke kan blive optaget på en ungdomsuddannelse: ”Hvorfor skal man påføre de unge nye nederlag? Det vil jo typisk gå ud over de svagere unge, som måske i forvejen har andre udfordringer”, udtaler Dorte Skovgaard Wihre, presseansvarlig hos Danske Erhvervsskoler, til Netavisen Pio.

I stedet for at teste eleverne, bør politikerne forbedre vejledningen: ”Vi mener, at der skal sættes ind langt tidligere end ved folkeskolens afgangsprøve. Vi tror på, at man i stedet skal satse på at styrke vejledningen i folkeskolens sidste klasser, så de unge både får en langt større viden om erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser, end de har i dag, og samtidig bliver vejledt om, hvad der er det rigtige for den enkelte”, siger Dorte Skovgaard Wihre, der er glad for, at regeringen følger denne vej: ”Vi foreslog allerede før regeringen kom med sit udspil, at man flytter uddannelsesparathedsvurderingen fra 9. til 8. klasse og vi er glade for at se, at regeringen foreslår det samme”.

LÆS OGSÅ: Niveaudeling i folkeskolen fører til A- og B-hold

70 procent af en ungdomsårgang i 2012 gik i gymnasiet, men de skal jo langt fra alle have en videregående uddannelse, og ville derfor have haft mere glæde af en erhvervsuddannelse.

Dårlig vejledning fører til forsinkelser

Den nuværende vejledningsordning er ifølge Dorte Skovgaard Wihre utilstrækkelig, fordi den kun retter sig mod de elever, der ikke har bestemt sig: ”Hovedparten af de unge får ingen vejledning, fordi UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.) nu skal koncentrere sig om de elever, der er uafklarede og altså ikke ved, hvad de vil. Den unge, der vil i det almene gymnasium og har evnerne til det, bliver derfor aldrig udfordret i sit uddannelsesvalg”.

LÆS OGSÅ: Disse brancher kan dø om få år

Den dårlige vejledning medfører ikke blot, at de unge træffer valget i blinde, men også at de bliver forsinkede i deres uddannelsesforløb: ”70 procent af en ungdomsårgang i 2012 gik i gymnasiet, men de skal jo langt fra alle have en videregående uddannelse, og ville derfor have haft mere glæde af en erhvervsuddannelse – hvilket en del af dem jo også tager efterfølgende”.

Konkret foreslår Danske Erhvervsskoler, at der gennemføres mindst to årlige samtaler i folkeskolens sidste par år. Det afgørende er, at også lærerne og forældrene inddrages: ”Vi ved jo, at både forældre og lærer spiller en vigtig rolle for den unges valg, selv om det formelt er UU’s ansvar”, siger Dorte Skovgaard Wihre.

Samtidig ønsker erhvervsskolerne, at man indfører et basisår på de tekniske erhvervsuddannelser, så de unge kan få en bred introduktion til erhvervsuddannelserne, og ikke skal vælge en bestemt uddannelse indenfor fjorten dage, som situationen er i dag.


Kommentarer fra Facebook