Erhvervsuddannelserne skal opdateres til anno 2013

Erhvervsuddannelserne er blevet et opsamlingssted for unge, der ikke er parat til at gå i gang med en uddannelse.
Must read. For første gang i mange, mange år er det på mode blandt danske politikere at tale om erhvervsuddannelserne. De sidste par måneder har både rød og blå blok varmet op til efterårets forhandlinger om en erhvervsskolereform med mere eller mindre gennemtænkte forslag. Det manglede da også bare: Erhvervsskolerne kæmper med faldende elevtal, stort frafald, dårlig økonomi og lav prestige.

Vi kan ikke tillade os at slippe så mange unge menneskers hænder og se dem drive ud på dybt vand, mens vi selv sidder trygt i båden.

I denne forbindelse er det værd at læse kronikken ’Erhvervsuddannelserne skal have hårdt fat om nældens rod’, som Politiken bragte i mandags. De tre forfattere - Karsten Dahl, tidl. uddannelseschef på teknisk skole, Svend Skov Jensen, formand for Metal Silkeborg, og Viggo Thinggaard, formand for HK Østjylland – har et stort kendskab til området og foreslår blandt andet indførelsen af en ny overgangsuddannelse, hvor de unge kan ’snuse til miljøet’ før de vælger den rigtige uddannelse for dem.

Netavisen Pio har samlet de seks vigtigste pointer fra kronikken.

1. Uden færdigheder og fremtid

”Erhvervsuddannelserne er blevet opsamlingssted for unge, der ikke er parat til at gå i gang med en uddannelse. De har for manges vedkommende en dårlig mødedisciplin, de sænker niveauet i en tid, hvor det skal hæves, og til sidst dropper de ud og kommer måske aldrig i gang igen. Det er de unge, der tidligere var plads til som fejedrenge eller i andre ufaglærte job, før de blev tilbudt en læreplads og dermed sluset ind i et uddannelsesforløb. Problemet er, at der ikke mere er ufaglærte job til de unge, der ikke her og nu er parat til at gå i gang med en uddannelse, og som ikke rigtig ved, hvad de vil. (..) Vi har ikke råd til at miste de mange unge, for vi har brug for dem, og den samfundsmæssige pris er høj. Men først og fremmest kan vi ikke tillade os at slippe så mange unge menneskers hænder og se dem drive ud på dybt vand, mens vi selv sidder trygt i båden.”

Der er ikke taget højde for, at vi ikke mere har et industrisamfund med både faglærte og ufaglært job.

2. De svageste kan ikke leve op til ambitionen om ’hurtig gennem uddannelse’

”Alle skal hurtigt igennem en uddannelse, så snart de har forladt folkeskolen, og politikerne har formuleret de tårnhøje ambitioner: 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, helst 100 procent. (..) Problemet er bare, at mange unge ikke kan leve op til disse ambitioner, hvis de ikke får lov til at vente, til de er parat. Der kan være mange grunde til, at det forholder sig sådan. Nogle har haft det svært i folkeskolen og hader alt, hvad der hedder skole. Andre har problemer på hjemmefronten, og der er også dem, der slås med psykiske problemer, eller som bare generelt har svært ved at tilpasse sig.”

3. Adgangsbegrænsning er næppe et vidundermiddel

”Når der nu tales om at indføre adgangsbegrænsning, skal vi huske, at det jo ikke løser problemet for dem, der bliver siet fra. Og er karakterer i folkeskolen altid afgørende for, om man kan blive en god smed eller damefrisør? Vil man have indført begrænsninger, kunne vi måske i stedet foretrække en form for prøve efter for eksempel tre måneder på skolen.”

En gang kunne unge ’snuse til miljøet’ på arbejdspladser som ufaglærte. Rigtig mange åbnede herefter leddet og gik i gang med at uddanne sig.

4. Uddannelserne har ikke ændret sig i takt med samfundet

”Samfundet har i mellemtiden ændret sig radikalt, uden at uddannelsessystemet har ændret sig tilsvarende. (..) Der er ikke taget højde for, at vi ikke mere har et industrisamfund med både faglærte og ufaglært job, og at uddannelsessystemet i dag derfor skal kunne opsuge stort set alle unge.”

5. En ny overgangsuddannelse

”De unge, der ikke her og nu efter folkeskolen er parat til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, er måske helt parat om et eller to år. (..) Der skal være tilbud, der på sigt sluser dem ind i ordinær uddannelse. Og det skal være tilbud, der på én gang tager højde for deres aktuelle situation og samtidig peger fremad, så de og omgivelserne ikke føler, at tiden spildes. (..) Vi skal være parat til at tænke i nye baner og mere bredt tilbyde uddannelsesforløb, der består af både teori og praksis, og som samtidig kan bruges som en del af en senere ordinær uddannelse i form af merit. (..)  I de et-to år modnes den unge og bliver uddannelsesparat, og vi er ikke i tvivl om, at det vil kunne læses på tallene for frafald. (..) Det er et forsvundet led, vi ønsker at genskabe. En gang kunne unge ’snuse til miljøet’ på arbejdspladser som ufaglærte. Rigtig mange åbnede herefter leddet og gik i gang med at uddanne sig, når de var modne og parat til det.”

6. Erhvervsuddannelserne skal tiltrække de dygtigste elever

”I stedet for at få mange elever, der sænker niveauet, skal vi have flere, der hæver det. Vi skal havde flere af de elever, der har klaret sig bedst i folkeskolen, til at søge ind på erhvervsskolerne. Det skal være mere attraktivt og forbundet med større prestige at søge ind på en erhvervsuddannelse. (..) Hvorfor vælger disse unge, som de gør? Fordi der er størst prestige i det, og fordi de ikke ved nok om den store mangfoldighed af spændende erhvervsuddannelser, der tilbydes på de tekniske skoler og handelsskolerne. (..) Spørger man en ung, hvad en smed laver, siger de, at en smed laver hestesko. Det er måske rigtigt for 20 danske smedes vedkommende, men resten arbejder faktisk med højteknologiske opgaver inden for spændende industrier.”


Kommentarer fra Facebook