Esben Lunde Larsen afviste på et firetimers maratonsamråd onsdag den sidste uges kritik af de kvælstoftal, der ligger til grund for landbrugspakken.

Kritikken er blevet rejst af den uafhængige forsker Bjørn Molt Petersen, der har fået økonomisk støtte af Danmarks Naturfredningsforening, som beskrevet i Berlingske. Han har påvist, at der er fejl i den centrale regnemodel, der udregner den forventede grad af kvælstof i landbruget – og at der er grund til at tro, at den fremtidige kvælstofudledning reelt vil være højere end forventet.

Regeringens ansvar
Ifølge den radikale miljøordfører, Ida Auken, er der tale om en meget alvorlig sag.

”Det er regeringens ansvar, at man har taget den model i brug, uden at den var klar til det. (…) Vi skal vide, hvor stor usikkerheden er, og om de modeller, vi læner os op ad, holder i virkelighedens verden.”

Socialdemokratiets fødevareordfører Simon Kollerup mener, at de nye tal rykker ved grundlaget for landbrugspakken og stillede til samrådet spørgsmål til, hvorfor man ikke kan få foretaget en usikkerhedsberegning nu:

”Det er vigtigt for os, at naturen har det godt og at den får det bedre med tiden. Derfor skal vi sikre at grundlaget for landbrugspakken er rigtigt,” sagde han under samrådet.

Utroligt med al denne mistænkeliggørelse
”Jeg synes, det er helt utroligt med al denne mistænkeliggørelse,” sagde ministeren, som forklarede, at han ikke ”finder grund til at vurdere behovet for nye indsatser på vandmiljøområdet, end de der allerede er aftalt.”

Han afviser også Socialdemokratiets ønske om en usikkerhedsberegning, da han forklarer, at det vil komme med i den kommende beregningsmodel, den såkaldte NLES5, som formentlig vil anvendes fra sommeren 2018.

Esben Lunde Larsen rejste på samrådet tvivl om gyldigheden af Bjørn Molt Petersens resultater: ”Striden her står mellem en forsker betalt af Danmarks Naturfredningsforening og det forskerhold fra Aarhus Universitet, der står bag beregningerne i landbrugspakken,” sagde ministeren og understregede, at Aarhus Universitet, som står bag de oprindelige tal i landbrugspakken, vurderer, at regnemodellen er mere sikker end tidligere modeller.

Først opbakning fra AU-forskere
Men i artiklen fra Berlingske, hvor Bjørn Molt Petersens forskningsresultater står beskrevet, bakkes hans kritik op ad en lang række øvrige forskere fra Aarhus Universitet. En af dem er professor Brian Kronvang, som har været chef for flere af de forskere, der har leveret data og beregninger bag landbrugspakken til Miljø- og Fødevareministeriet.

”Det er virkelig et problem, at der hverken er foretaget en validering eller en usikkerhedsberegning,” siger han til Berlingske og tilføjer: ”Det skal man gøre. Det ved alle forskere. Og lige præcis med landbrugspakken, hvor man for første gang i mange, mange år tillod landmænd at gøde mere, burde man have været ekstra grundig og forsigtig.”

Forskere med mundkurv
Men efter den indledende opbakning kunne Berlingske mandag berette, at der søndag den 26. november blev afholdt et krisemøde på Aarhus Universitet på grund af Bjørn Molt Petersens kritik. Her blev det blandt andet besluttet, at kun én forsker må udtale sig i sagen. Den beslutning beskrev Ida Auken på samrådet som, at de øvrige forskere, som havde bakket op om Bjørn Molt Petersens arbejde, havde fået mundkurv på. Siden krisemødet har Aarhus Universitet bakket op om tallene bag landbrugspakken, det fremgår blandt andet af en artikel på universitetets hjemmeside.

Aarhus Universitet vil i 2017 modtage i alt cirka 394 millioner kroner for at foretage myndighedsbetjening for blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet. Det er derfor også forskere fra Aarhus Universitet, der blandt andet havde forberedt Esben Lunde Larsens svar af teknisk karakter på samrådet i dag.

Esben Lunde Larsen afviste dog Ida Aukens anklage imod universitetet, som han kaldte for injurierende: ”Dine injurier fremsat i Folketinget vil få konsekvenser,” understregende han.